Som opvarmning til regeringens vækstpakke dryssede der forleden dag en baggrundsrapport ud med titlen: “BNP og trafikvækst – Centrale Udviklingstendenser“. Interessant nok skriver Transportministeriet på den tilhørende web-side ret klart at:
Baggrundsrapporten viser, at der på det overordnede plan eksisterer en klar sammenhæng mellem udviklingen i BNP og trafik- og transportarbejdet, men at sammenhængen ikke altid er lige stor, når specifikke dele af trafikken betragtes. Rapporten understreger i samme ombæring vigtigheden af, at der er forskel på sammenhæng og årsagssammenhæng i analysen. Således betyder en tæt historisk sammenhæng ikke nødvendigvis, at der eksisterer en årsagssammenhæng fra BNP til mængden af transport. Der er i stedet grund til at tro, at begge variable påvirker hinanden, således at BNP påvirker væksten i trafikken, men at en øget trafik samtidig også betyder noget for væksten i BNP.
Det vil altså sige: BNP-vækst og trafik-vækst korrelerer (bemærk: der menes i rapporten implicit motor-trafik; ikke cykel/gang). Men kausaliteten er ikke påvist. Rapporten skriver også: “Det er derfor ikke forklaringsmodeller, der er fundet, men i stedet en række indikatorer på sammenhænge.”
Den fremherskende antagelse er dog at øget trafik-arbejde muliggør øget aktivitet i samfundet, som kan ses som BNP-vækst. Så opgaven er at muliggøre øget trafik. Ofte med mere asfalt.
Men lad os lige lave et sanity check:
- Rapporten siger at BNP og trafikken i runde tal følger hinanden (jf. rapportens tabel 2.1) – så X% BNP-vækst giver/kræver en tilsvarende vækst på X% i trafik-arbejdet
- Uanset om vi så løser alle trængselsproblemer, så er der hastighedsgrænser, så trafik tager tid
- Hvis trafikvæksten (og BNP-væksten) skal overstige befolkningstilvæksten (på ca. 0,2% de næste mange år) så kan det ske
– Ved at flere omlægger deres nuværende ikke-motoriseret transport til at være motoriseret (fremherskende økonomiske antagelse – som jeg ikke tror så meget på for fx Frederiksberg – er at hvis bare folk bliver rige nok, så køber de bil)
– Og/eller ved at folk øger deres individuelle trafikarbejde (og dermed øger tiden forbrugt på transport) - Men begge disse har en øvre grænse: På et tidspunkt er bilbehovet opfyldt. Og på et tidspunkt nås smertegrænsen for hvor meget af ens 24 timer man dagligt vil bruge på transport (f.eks. 2 x 1 timer til arbejdspendling + 1 time til fritid/indkøb)
- Når disse grænser nås, så flader trafik-væksten ud til at følge befolkningsvæksten.
Så hvis BNP-væksten skal overstige 0,2% pr år, så skal vi altså have afkoblet BNP fra persontrafikken. F.eks. gennem lokalisering så man kan cykle. Eller med digitale motorveje, så man kan vekselvirke helt uden transport.
Update 12. december 2014: Det er blevet nævnt for mig at selvkørende biler vil kunne ændre på regnestykket, i og med tiden i bilen bliver ‘ens egen’ (eller arbejdsgiverens). Det kan der være noget om, men så kommer vi ind i en diskussion af hvad vi vil med selvkørende biler: Mere trafik eller frigøre areal.