Derfor har vi som grøn festival fravalgt klimakompensation

Dette indlæg har også været bragt i Klimamonitor, 10. maj 2021.


Siden starten af 2021 har jeg fokuseret min energi på at skabe bred og væsentlig bæredygtig handling i regi af Tomorrow, en ny platform for bæredygtig handling.

Selv om vi arbejder bredt med bæredygtighed, så er min personlige motivation i høj grad at kunne være med til at fremme klimahandling hos de mange mennesker og virksomheder, vi håber at komme i berøring med. Men hvis vi skal have folk til at agere grønt, så skal vi jo også selv gøre det – ellers kan ingen jo tage os alvorlige, tænkte jeg indledningsvist.

Da jeg kom i gang, stødte jeg dog på en række dilemmaer, som jeg vil komme ind på i dette indlæg.

Dilemmaerne ligner nok, hvad andre organisationer/virksomheder, som gerne vil agere bæredygtigt, også støder på, i og med at Tomorrow – som blandt andet arrangerer en stor festival – både køber produkter og ydelser, som kan have større eller mindre klimaaftryk.

’Nå, nu opdagede idealisten virkeligheden’, tænker nogen, og ja, sådan kan man godt se på det. Men jeg har dog både i mit privatliv og i mit arbejdsliv stødt på og arbejdet med sådanne dilemmaer før. Men nu er det ligesom mere konkret.

Særligt fordi Tomorrow ønsker at skabe bæredygtig handling, vil det være naturligt at forvente, at vi også i vores egne handlinger agerer bæredygtigt.

Ingen er perfekte

Men hvor grønne skal folk, der gerne vil have andre til at agere grønt, være? Det spørgsmål reflekterede jeg faktisk en del over, da jeg var aktiv i politik.

Her nåede jeg frem til, at man ikke kan kræve af nogen, at de er perfekte. Men vi kan godt kræve af hinanden, at vi er i bevægelse i den rigtige retning. Og hvis du er en fortaler for grøn handling, så vil det helt klart gavne udbredelsen af dit budskab.

I Tomorrow har jeg derfor arbejdet for, at samme filosofi gennemsyrer både vore ambitioner og vores tilgang til mere konkrete ting som indkøb og partnersamarbejder. Som nævnt i indledningen løber man dog ind i nogle dilemmaer, når det kommer til praktikken.

Hvor højt ambitionsniveau i forhold til CO2-aftryk?

Skal man sætte et mål, som man er nogenlunde sikker på, man kan levere, eller skal man sætte et mere ambitiøst mål, som man måske ikke når? Her er nok ikke noget entydigt svar, og det er svært for os som nystartet festival at sætte første mål.

Vi er derfor landet på, at det skal være mere klimavenligt at tage til vores festival, end at blive hjemme på sofaen og net-handle, eller hvad man nu ellers laver.

Mere konkret er vores ambition at have et CO2e-aftryk på under 47 kilo per festivaldeltager per dag. Det svarer til 1/365 af de 17 ton CO2e, som Concito vurderer en danskers gennemsnitlige årlige udledning til at være, inklusive forbrug af importerede varer.

Vi vil selvfølgelig måle og rapportere på, hvordan det går. Ikke kun for at være transparent, men lige så meget for at kunne lære og forbedre os.

Hvem kan man købe hos og samarbejde med?

Vi har reflekteret over, at hvis vi er for firkantede, så kan vi risikere slet ikke at kunne afvikle festivalen – dels fordi ingen varer er grønne nok til os, dels fordi ingen partnere er grønne nok.

Og det er der intet vundet ved – på den måde kan vi hverken flytte deltagerne, leverandører eller partnervirksomheder i en bæredygtig retning.

Et smertensbarn er for eksempel flytransport af optrædende: Vi vil gerne have interessante optrædende, som afspejler verdens mangfoldighed; men omvendt ønsker vi heller ikke at bidrage til en kultur, der signalerer, at stjerner er nogen, som kommer fjernt fra i fly.

Vi er derfor med hensyn til indkøb landet på nogle konkrete principper og ’benspænd’, som vi arbejder efter.

Eksempler er:

  • Genbrugte materialer (fx træ) frem for genbrugelige
  • Ingen el-generatorer (fx på foodtrucks)
  • Mad med lavt klimaaftryk, med fokus på lokalt og økologisk
  • Vi etablerer ikke bilparkering til gæster
  • Optrædende som flyver ind, skal som udgangspunkt bidrage over flere dage, så effekten står mål med udledningen
  • Gratis vand fra vandposter i stedet for vand solgt på flaske

Disse krav indsnævrer helt naturligt feltet af mulige leverandører. I de kommende år vil vi arbejde med at skubbe yderligere til disse leverandørers sortiment, når vi har data til at se, hvor vi med fordel kan sætte ind med forbedringer.

Og med hensyn til partnerskaber, som er en vigtig del af at fremme og skalere den bæredygtige omstilling, kræver vi ikke, at de virksomheder, vi arbejder sammen med, er perfekte. Men de skal have mål om at bevæge sig i den rigtige retning, og have vist konkrete, væsentlige indsatser, der allerede bærer frugt.

Hvad med de resterende emissioner – skal de klimakompenseres?

Vi har aktivt fravalgt at kompensere for det CO2-aftryk, som festivalen uundgåeligt vil give. Klimakompensation kan nemlig tage fokus fra det egentlige problem – at reducere udledningerne. Det har vi til gengæld fuldt fokus på.

Flere førende klimaforskere mener, at effekten af klimakompensation er meget usikker. Samtidig kan ingen klimakompensere i en uendelighed. Det er det grundlæggende problem med udledning, der skal løses. Vi vælger som konsekvens det standpunkt at bruge pengene på at skabe adfærdsændringer her og nu, og som non-profit platform går Tomorrows overskud til at styrke det arbejde.

Åbenhed og dialog er vejen frem

Der er selvfølgelig flere dilemmaer. Og andre organisationer har andre. Det kan vi alle med fordel være åbne om, så der er basis for en konstruktiv dialog om, hvordan vi både får nok borgere og virksomheder med og er tilstrækkeligt ambitiøse i forhold til den grønne omstilling.

Nu har jeg åbnet ballet. Ser frem til at høre om andres dilemmaer.

Dette indlæg blev udgivet i Produktion. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *