Historisk set har der været en forholdsvis skarp opdeling mellem offentlig (masse-)transport og (personlig) privattransport. Eller for at eksemplificere: Mellem bus/tog og biler.
Med fremkomsten af nye teknologiske muligheder (smart phones, sociale medier) og Generation Y‘s anderledes syn på transportbehov (“hvorfor skulle jeg have en bil – så kan jeg jo ikke opdatere Twitter, Facebook, …”) er der imidlertid basis for at nye forretningsmodeller for persontransport kan vokse frem:
- Ride-sharing / Dynamisk samkørsel: Få/giv og afregn et lift her og nu via din smartphone med en du kender (virkeligt eller virtuelt). Der findes flere teknologiske løsninger (Avego, GoMore, Zimride, …) – det svære er at få nok involveret, så der kommer kritisk masse. (Jeg vil uddybe dette i en senere artikel.)
- Peer-to-peer car-sharing: Hvis du selv har en bil, hvorfor melder du den så ikke ind i en delebilsordning, så andre kan bruge den (mod betaling) når den alligevel bare står ubenyttet hen? Dette har RelayRides i USA sat i system, og jeg ser frem til hvornår det kommer til Danmark (der er dog nok nogle forsikrings- og skattemæssige ting som skal afklares først)
- Mobility units: Nogle bilproducenter (eks. Daimler, Peugeot, BMW) er begyndt at tilbyde ‘mobility-abonnementer’ a la mobiltelefonabonnementer, hvor man kan bruge bil, cykel mm. og betale efter forbrug.
I Danmark sker der også ting og sager:
- Det er for snart længe siden i et bredt forlig besluttet at registreringsafgiften for personbiler skal omlægges til en grøn kørselsafgift. Grundet usikkerhed om den tekniske løsning er dette dog skudt til hjørne og der arbejdes nu pt. mere for at sætte målrettet ind i København med en betalingsring. Dette vil helt klart ændre incitamenterne for valg af transportform (og/eller biltype – det interessante er jo hvad afgifterne skal have af effekt: mindre trængsel, mindre forurening/støj, indtægter, … Mere om dette i en senere artikel.)
- DSB og Better Place har lige annonceret et samarbejde der gør at man samlet kan bestille og købe en tog-billet og tilhørende el-delebil i Skanderborg og/eller Høje Taastrup. Med en dagsleje på 350 kr for elbilen giver det pludselig mening at tage toget til møder i København i stedet for måske at køre selv eller flyve indenrigs
- Man kan nu i endnu højere grad tage cyklen med i S-toget så man kan lave kombinationsture – der mangler så kun at Rejseplanen – vores alle sammens rejseplanlægger (med god grund – super site og apps) – får cykel ind som transportform. Problemet har nok hidtil været at data (om cykelstier mm.) ikke har været tilstede, men det har Brian Haunstrup nu fået rettet op på, i det mindste i København med den flotte CycleCopenhagen.dk. Det skal så bare samles.
Det sidste eksempel illustrerer godt at de mange rigtig gode løsninger (web-sites og apps) der er, ikke hænger sammen på tværs af de kollektive og private transportformer (med få undtagelser, som DSB og Better Place-samarbejdet, samt Rejseplanens mulighed for at inkludere park&ride bilture).
Jeg har ved flere lejligheder argumenteret for at det der skal til er at data sættes fri, så åben innovation / crowd-sourcing kan levere de løsninger som kunderne har brug for, på tværs af transportformerne. Og ultimativt kan der opstå en forretningsmodel for en ‘persontransportens speditør’ / transportserviceleverandør. Men selvom både Rejseplanen og DSB har åbnet for data, så sker der ikke rigtig så meget: Løsningerne er stadig enkeltstående og det er således stadig overladt til den enkelte rejsende selv at sammenstykke det fulde billede.
Hvordan kommer vi videre? Kan vi accelerere udvikingen? Det går jeg for tiden og tænker lidt over. Skriv til mig eller nedenfor hvis du har ideer (eller måske er uenig?).
