Sammenrodning af vækst, fremskridt og frihed

I sidste weekend læste jeg et tankevækkende blog-indlæg af Tom Jensen, Berlingske Tidende, om det dilemma vi alle støder på når vi tænker lidt nærmere over hvad vi hver især kan/bør gøre ved klimaforandringerne.

Tom Jensen indleder med at beskrive hvordan han lige har fået monteret højtvandslukke i kælderen for at undgå opstigende kloakvand ved de – som følge af klimaændringer – oftere og oftere forekommende skybrud. Et godt eksempel på klima-mitigation. Men også et godt eksempel på at mitigation (som kan gøres lokalt) ofte bare flytte problemet et andet sted hen (til de husejere som endnu ikke har højtvandslukker; og derfor var førhen også forbudt mange steder).

Tom Jensen argumenterer dog herefter glimrende for at det er bedre at forebygge end behandle:

Det er den kamp mod vind, vejr, vandmasser og andre klimaforandringer, jeg gerne vil være med til at spare mine børn og børnebørn for. Hvorfor det er fornuftigt så vidt muligt at bekæmpe disse forandringer på forhånd. Forebygge dem.

Jeg kunne ikke være mere enig.

Men herefter synes jeg han begynder at blande tingene sammen.

  • Vækst og fremskridt: Det forekommer at han sætter (BNP-)vækst = fremskridt. Det gælder som bekendt ikke. For eksempel er billigere og renere energi et fremskridt, men reducerer BNP. Og oprydning efter fx. øget hærværk giver øget BNP, men kan vel ikke kaldes fremskridt.
  • Frihedstab som følge af klimaforandringer eller som følge af indsatsen for at undgå/mindske forandringerne: Den UNDP-rapport han citerer taler om førstnævnte, men han bruger den til at tale om tab af frihed som følge af omlægning af vores livsstil for at kunne mindske forandringerne. En omlægning som i øvrigt ikke behøver at være et tilbageskridt, jf. ovenstående.
  • Udviklingslandene eller ‘os andre’: Tom Jensen laver en ofte set sammenblanding af udviklingslandenes behov for materiel vækst og vores egen.  Det er klart at vi ikke har samme behov. Vi har allerede nået en høj levestandard, så det giver mening at sige vi i vesten skal bruge effektiviseringer til at få det samme ud af mindre (‘same for less’) hvorimod udviklingslandene skal bruge effektiviseringer til at få meget mere ud af ressourcerne (‘more for same’) så de også kan komme op på vores gode levestandard.

Så ja, jeg er helt enig i Tom Jensens slutreplik:

Men at den smarte klimakamp ikke indebærer en tvangsdemontering af menneskets indbyggede drift mod fremskridtet og mod nye horisonter eller et opgør med den individuelle borgers frihed – det udgør denne dag vel en god lejlighed til at få sagt.

Jeg er enig fordi jeg antager at han her retteligt mener fremskridt, og fordi jeg ser følgende elementer i den “smarte klimakamp”:

  • Bedre ressourceudnyttelse (energi, mad, metaller, vand, … )
  • Forandrende teknologier, eksempelvis AirCarbon som kan lave plastic mere omkostningseffektivt ud af CO2 i luften end fra olie
  • Bedre internationalt samarbejde, som giver mere fred, og dermed mere frihed – ikke kun til Tom Jensen, men også andre på Jorden).

Alle disse kan potentielt reducere BNP-væksten. Måske endda gøre den negativ. Men det ser jeg ikke som et problem. Bare vi kommer fremad.

Og så glæder jeg mig til at at læse hvad Tom Jensen konkret vil gøre i forhold til at begrænse den globale opvarmning. Altså udover at installere højtvandslukke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *