Efterlysning: Højtuddannede som vil arbejde mere

Jeg ved det godt – for et medlem af Konservative* med en god løn tenderer det til hari-kiri : Men jeg tror altså ikke på at en lempelse af topskatten vil få højtuddannede til at arbejde mere.

Og det på trods af at vismændene har sagt det, CEPOS har sagt det [selvfølgelig] og nu selveste Politiken (ved Tage Otkjær, d. 19 januar 2012) fremfører at “der er en risiko for, at meget værdifulde – og dermed højt betalte – lønmodtagere fravælger at yde mere på arbejdsmarkedet til glæde for hele samfundet og i stedet opprioriterer fritid”.

For ja, den risiko er der. Men er det reelt topskatten som påvirker den? Jeg tror det ikke. For hvem er det egenlig som betaler topskat? Det gør typisk :

  1. Mange faglærte timelønnede
  2. Akademikere på fast månedsløn
  3. Akademikere på fast månedsløn + bonusaflønning
  4. … samt udenlandske (eller hjemvendte danske) specialister som har været her længere end de 5 år hvor de kan nøjes med at betale en flat rate på (mener jeg) 33% bruttoskat.

Jeg kan godt forstå at timelønnede (1) kan ‘lokkes’ til at at give den en ekstra skalle hvis man får mere ud af overtidsbetalingen – det husker jeg selv fra da jeg var lastbilchauffør.

Men det er typisk ikke dem økonomerne taler om. Det er derimod de højtuddannede, dvs 2+3+4. For de som er på fast månedsløn (2) kan er ikke være meget incitament – det kan højst dreje sig om man måske kan fristes af at gå på deltid hvis skatten på de sidste kroner er for høj. De som har kombination af fast løn og bonus (som jeg selv) arbejder typisk noget mere end 37 timer i forvejen og det er ikke 5-10% mere eller mindre udbetalt som afgør om man strækker den endnu mere – det er mere arbejdets karakter. De udenlandske specialister (4) skal vi ikke bekymre os nævneværdigt om – 5 år er en rimelig tilvænningsperiode til den danske ‘pakke-løsning’.

Selvfølgelig skal det kunne betale sig at yde en ekstra indsats. Og for langt, langt de fleste på arbejdsmarkedet er det da også sådan allerede. Det kunne selvfølgelig blive bedre endnu med skattelettelser, men jeg tror bare ikke på at det reelt vil øge de højtuddannedes arbejdsudbud.**

Jeg hører derfor gerne fra dig hvis du a) er akademiker, og b) en lettelse i topskatten vil få dig til at arbejde mere. Angiv hvilken kategori du hører i, og hvor mange (produktive) timer du vil arbejde mere mod en lempelse af topskatten på hhv 5% og 10%.

Du er også velkommen til at skrive hvis noget andet kunne motivere dig til at arbejde mere, f.eks. spændende opgaver, bedre børnepasning, højere faste udgifter, kollegial anerkendelse / arbejdsmiljø, … .

*: Update 5 august 2013: Jeg er dog ikke længere medlem af Konservative. Meldte mig ud i foråret.

**: Det er lidt på samme måde som diskussionen om studietiden for videregående studerende, hvor der har været tale om en bonus for at gøre sig hurtigt færdig. Det betyder bare ikke ret meget. Det som betyder noget – i det mindste for de som en bonus evt. kunne lokke – er om der er et job der trækker i den anden ende.

 

10 thoughts on “Efterlysning: Højtuddannede som vil arbejde mere”

  1. Det lader til at der generelt er tolkningsproblemer af hvad skat betyder for arbejdsudbuddet (blandt folk der allerede er i arbejde), jf. en analyse fra Ugebrevet A4: Skattelettelser får kun få til at arbejde mere:

    “Mens 20 procent af danskerne med en husstandsindkomst på mere end 800.000 kroner årligt svarer, at deres skatteforhold har stor betydning for, hvor meget de arbejder, gælder det kun for 14 procent i den laveste indkomstgruppe.”

    Streng logisk står der her at folk har svaret: ‘Jeg tjener godt (og betaler allerede en høj skat). Skattesatsen har betydning for hvor meget jeg arbejder.’ Følgeslutningen er så: ‘Jo højere skat, desto mere vil jeg arbejde.’ Men det var nok ikke det de mente…

    “Hun [Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith] medgiver, at det ikke nødvendigvis står mejslet i sten, at en sænkelse af skatten øger arbejdsudbuddet for alle befolkningsgrupper.”

    Enig.

      1. Kan ikke lige huske det præcise tal, men undersøgelsen viste også at ca. 10% havde svaret at de ville arbejde _mindre_. Og så det det vist ved at være indenfor usikkerhederne, om hvilken vej det netto vil gå.
        Det var samme konklusion som en anden undersøgelse nåede frem til her: http://www.information.dk/302359 : 23% vil arbejde mere, 12% mere. Den undersøgelse viste også at 45% slet ikke har mulighed for at arbejde mere.

        Det lader til at ingen af undersøgelserne spørger mere detaljeret til hvor mange timer mere/mindre man vil arbejde. Det kunne eventuelt kvalificere debatten.

  2. Jeg tilhører så ikke præcis dine grupperinger. Men jeg er selvstændig og har sagt nej til en del opgaver fordi det giver for lidt pga topskatten. Jeg er 100% sikker på, at hvis jeg fik lov at beholde mindst halvdelen af den sidst-tjente krone, så ville jeg arbejde mere. Og ikke at forglemme: Så ville jeg lave det, jeg er god til og så hyre håndværkere rengøringsfolk og havefolk derhjemme. Hvis jeg kan arbejde i en time og betale en maler i næsten en time for resultatet, så har jeg malet hus for sidste gang!

    1. God pointe. Jeg er flov over at jeg glemte selvstændige – min var var selvstændig og arbejdet ville ingen ende tage, så jeg skulle vide det.

      Selvstændige med gang i forretningen vil ofte være i samme situation som timelønnede håndværkere: jo mere man laver, jo mere indtægt. Også på den korte bane.

      Jeg er også enig i at vi hver især burde gøre det vi er bedst til og bør hyre andre til at hjælpe os med det vi er mindre gode til. Her tror jeg dog det vil batte mere med reformer af arbejdsmarkedet så det bliver interessant at arbejde ‘hvidt’ i serviceerhvervene. (Jf. også dagens Politiken: http://politiken.dk/debat/ECE1687744/vi-faar-for-hoeje-dagpenge/ )

  3. Update: Nu viser tallene at min skepsis var berettiget:
    http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/275150/ingen_kortsigtet_effekt_af_lavere_topskat.html

    ”2010-reformens reduktion af topskatten havde en selvfinansieringsgrad på nul det første år. På helt kort sigt har der ikke været noget kompenserende provenu via øget arbejdsudbud fra de danskere, som nød godt af reformen”

    Økonomerne håber dog stadig:

    ”Det tager tid for de dynamiske effekter at slå igennem, der er tilpasningsomkostninger, som skal overvindes, …”

    Undskyldninger, undskyldninger…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *