Hvad koster det at køre i elbil?

Opdatering 6 december 2015: Regnskabet for første 2 år i e-Up’en foreligger nu.

Opdatering 17 december 2014: Regnskabet for første år i e-Up’en foreligger nu.

Opdatering 14 december 2013: Vi har nu solgt bilen (og købt en anden elbil) og opgjort de samlede omostninger.

Opdateret 5. juni 2013, efter et års brug og første års serviceeftersyn.

“Er det ikke dyrere at have elbil?”, bliver jeg ofte spurgt. Og jo, det vil det nok være hvis alternativet er en lille benzin-bil (som f.eks. en VW up til ca. 90.000 kr). Det økonomiske incitament til at have elbiler består jo primært i afgiftsfritagelsen fra statens side. Men små biler er næsten afgiftsfritaget i forvejen, så de elektriske varianter ender ofte med at blive dyrere.

Men nu hvor der begynder at komme større biler på markedet  (Fluence, snart Zoe og Tesla S, BWM i3 næste år, …) tror jeg også salget vil stige. Man må forvente at nogen vil føle sig tillokket af f.eks. en Tesla S (i klasse med f.eks. en Audi A6) til 500.000 kr.

Den opmærksomme læser af mine indlæg vil nok have det på fornemmelsen, men for en god ordens skyld: Det er ikke af økonomiske grundet at vi har købt vores elbil. Men dermed ikke sagt at økonomien i det ikke betyder noget. Så på et tidspunkt lavede jeg nedenstående tabel (nu udvidet med en ekstra kolonne til faktiske beløb) for dog at kunne svare “om ikke det bliver dyrere med elbilen”.

Mit regnestykke endte med at være positivt (med ca 190.000 kr over 5 år, under den antagelse at der er et værditab på i alt 40% uanset biltype). Men det interessante er jo hvordan de reelle omkostninger er. Jeg vil derfor forsøge at holde tabellen opdateret efterhånden som de faktiske tal viser sig. Nogen tal (f.eks. forsikring) vil jeg undlade, med mindre de afviger fra hvis vi havde fortsat haft benzinbil. Tabellen inkluderer således ikke alle udgifter ved det at være bilist generelt. Jokeren er hvor længe vi bliver nødt til at beholde benzinbilen for at kunne køre til Jylland – den oprindelige plan var at sælge den efter sommerens tur til Vimmerby, men det trækker nok ud til sensommeren. [Update 5. juni 2013: Det blev september]

NB. Nogle af tallene er alene skønsbaserede, så nogen kan være uenige. Mit mål er heller ikke at finde den endegyldige sandhed, kun at lægge mine egne overvejelser frem. Man må hver især lave sig eget regnestykke (som også vil inkludere en vægtning af de ikke-økonomiske aspekter som støj, røg, lugt, CO2, grøn ‘glorie’, gadget-faktor, rækkevidde, opladning, …). Her er f.eks. en anden beregning.

(Opdateret: 5. juni 2013, dvs efter et års brug)

Omkostning Elbil (budget) Elbil (faktisk) Tilsvarende ikke-elbil Bilen 210.000 208.681 + 4.500 (vinterdæk) 350.000 Grøn ejerafgift 0 0 + 2100 (½ år ekstra afgift for den gamle bil) 4000 Oprettelse af lade-/batteriabonnement 10.000 (Better Place) 10.000 (Better Place) + 299 (Clever) 0 Årlig pris for 15.000 km 20.340 (1695 kr / md) 20.340 – 3 x 700 (rabat grundet forsinkede skiftestationer) + ‘nød-opladninger’ ved CLEVER (0) + ekstra benzin til den gamle bil (760 + 830 + 750) 10.000 (18 km/l; 12 kr/l) Årlige vedligeholdelsesomkostninger 10.000 2.720 (serviceaftale) + 0 (1. års serviceeftersyn) + ekstra-vedligehold af den gamle bil: 460 (dækskift) + 99 (olie) 15.000 Forsikring Uændret + 2.510 som følge af 2 biler i ½ år Uændret Parkering 0 (gratis P-licens til elbiler på Frederiksberg) + 150 som følge af 2 biler i ½ år Uændret
Dette indlæg blev udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Hvad koster det at køre i elbil?

  1. Peter skriver:

    Meget fint oversigt over udgifter. Jeg har i øvrigt lavet et forum omkring Tesla Model S. Se her:

    Tesla Model S Forum

  2. michael pedersen skriver:

    Jeg har selv gode erfaringer med at kombinere solceller med min Citroën c1 evie, det kommer til at svare til omregnet 100km pr. Liter. Det er beregnet iforhomd til den forringede nettomåler ordning. Har men sp den gode gamle ordning, er det enu længere pr. Km, incl. Forrentning ar solcellerne. 😉

Der er lukket for kommentarer.