Hvornår får I jeres elbil?

“Hvornår får I jeres elbil?” Sådan lyder spørgsmålet ofte for tiden i kantinen og til private sammenkomster. Og svaret? Tjaeh, vi regner med det bliver inden jul. Og det glæder jeg mig rigtig meget til!

Men hvad er egentlig gået forud? Jeg tror ideen om en elbil startede da Better Place tilbage i 2009 lancerede planen om biler med udskifteligt batteri og dermed muligheden for dels længere ture dels lagring af ‘grøn’ overskudsel. Lige noget for en grøn transport nørd som mig!

Selvom om den planlagte prøvetur under COP15 desværre blev aflyst (pga. bombetrussel!) forhåndsreserverede jeg alligevel en Renault Fluence i maj 2010. Og da min datter så kom hjem efter en klimauge og talte om forurening og CO2, hvortil jeg svarede: “Men vi skal også snart have en elbil”. Ja, da fangede bordet ligesom. Så efter at hele familien havde prøvekørt bilen i foråret 2011, lavede vi før sommerferien en egentlig bestilling med depositum.

Renault gør et godt marketingarbejde med at sende os cool ‘nu-er-det-snart’-materiale, men det er jo nu snart 2 år siden jeg købte den mentalt, så vi håber på snarlig levering!

Dette indlæg blev udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Hvornår får I jeres elbil?

  1. Pingback: Er det ikke bøvlet at køre/skifte til elbil? | Sørens blandede bolscher

  2. Søren Have skriver:

    Update: Bedste prognose er nu at vi får bilen i januar 2012. Om vi får ladestander (fra Better Place) i nærområdet er mere usikker, som tidligere beskrevet.

  3. Pingback: Delebiler + Collaborative Consumption (Kollektivt Forbrug) = Meget mere plads! | Sørens blandede bolscher

Der er lukket for kommentarer.