Måske skulle jeg også slå mig op som politisk kommentator?

Som nogen måske ved har jeg altid stemt konservativt. Partiets værdier passer godt med mine. Omend omsættelsen af værdier til handling haltede i VK-regeringen. Samarbejdsaftalen med de Radikale var således mit figenblad for også for nylig at give Konservative min stemme.

Flere spurgte mig derfor også efter valget hvordan jeg havde det med det konservative katastrofevalg. Mine svar var lidt tøvende indtil jeg havde læst det nye regeringsgrundlag. Jeg kunne her konstatere at det var et miks af at

  • passe på miljøet og opbygge et bæredygtigt samfund (SF)
  • have orden i økonomien (R)
  • og tage sig af de svageste i samfundet (S)

– hvilket jo i høj grad betegner klassisk konservativ politik. Jeg kunne således svare at det selvfølgelig var ærgerligt at det ikke var de Konservative som skulle føre egen politik, men at det næstbedste må være at andre så fører den. (Det er så bare en stor udfordring for Konservative at bevise sin eksistensberettigelse frem til næste valg. Måske mere om dette i et senere indlæg.)

Og nu til pointen: I Peter Mogensens seneste analyse slutter han med:

Som min ven Kresten Schultz Jørgensen sagde forleden til en festlig komsammen: »Vi får en radikal økonomisk politik, en SF klimapolitik og en socialdemokratisk socialpolitik, den cocktail lyder meget sympatisk hos også mange borgerlige vælgere«. Jeg giver Kresten ret.

Måske skulle jeg bare være lidt hurtigere på tasterne næste gang…

Er det ikke bøvlet at køre/skifte til elbil?

Jo, det er det nok lidt bøvlet at skifte til elbil. Lidt på samme måde som det er bøvlet at skulle klæde om og bade efter at have løbet på arbejde. Men man gør det alligevel fordi det er bedst for ens helbred [læs: nogen gør det – ikke mig; jeg cykler, uden at komme til at svede].

Nedenfor kan du blive lidt klogere på de overvejelser og udfordringer som godt kan gøre at det opleves som en lille-bitte smule bøvlet:

1. Først skal man vide hvornår bilen faktisk kan leveres … det kan der godt gå lidt tid med.

2. Dernæst er de ting som skal afklares uanset om det er en elbil eller en ‘gammeldags’ bil:

  • Sælge den gamle selv, eller i bytte på den nye?
  • Forsikring – bliver det dyrere eller billigere?
  • Hvornår er det bedst at skifte – lige før et syn, eller lige inden?
  • Er der integration til smartphones i bilen?
  • Ect.

Men med en elbil er der jo – indtil videre – en række yderligere ting man skal overveje. Indtil videre er jeg stødt på følgende – flere følger måske.

3. Batteri og rækkevidde: Hidtil har elbiler været med fast batteri, og med mindre man lavede det meste af bilen om til et batteri, så kunne den ikke køre mere end ca. 100 km. Men det dur jo ikke når vi har masser af familie og venner vi ofte besøger i Jylland. Derfor har vi bestilt en Renault Fluenze ZE som er den første elbil med udskifteligt batteri, sammen med abonnement fra Better Place. Og med lidt held er batteriskiftestationerne på plads når vi får bilen. (Vi skal dog nok overveje alternativer til at køre på skiferie i Sälen.)

4. Opladning (‘faste steder’): Begge vores arbejdspladser (PA Consulting Group og Dong Energy) har allerede opsat ladestandere. Og med lidt held kan de overtales til at reservere P-pladserne ved disse til elbiler efterhånden som vi begynder at komme på banen. Men det ideelle er jo om vi kan lade hjemme om natten (så der er basis for at lade med grøn overskudsstrøm). Men nu bor vi jo på 2.sal inde midt på Frederiksberg, så vi kan ikke bare få sat en privat stander op i carporten. Den må nødvendigs blive sat op ude ved vejen – altså på offentlig vej. Det giver – mildest talt – anledning til problemer. Specielt på Frederiksberg hvor standernes design skal overholde ganske bestemte specifikationer. I forsommeren stillede jeg derfor op til interview med P1 og TV-avisen om det absurde i dette, og håber Better Place og Frederiksberg Kommune i fællesskab finder en løsning inden vi får bilen. (Og i mellemtiden kan vi så overveje hvor vi gerne vil have opsat den private ladestander der følger med abonnementet – måske i familiens carport i Jylland?)

5. Opladning (‘tilfældige steder’): Selvom der efterhånden er ved at være en nogenlunde fælles standard for stikkene til opladningskablet (som man i øvrigt selv kører rundt med i bagagerummet), så er det stadig uafklaret om/hvornår de forskellige ladestanderudbydere (ChooseEV, Better Place, …) indfører ‘roaming’ tilsvarende at man kan bruge forskellige mobil-netværk på samme abonnement.

6. Plads: Kan vi klare os med den mindre bagageplads? Vi har en en stationcar i dag, og batteriet gør at vi vil have lidt mindre bagagerum end i en vanlig ikke-stationcar.

Som det fremgår af ovenstående er der  en del som skal falde på plads – specielt for eksiljyder bosat på det grønne Frederiksberg. Men mon ikke det løser sig? (Opdatering følger når der er noget nyt…)

Hvornår får I jeres elbil?

“Hvornår får I jeres elbil?” Sådan lyder spørgsmålet ofte for tiden i kantinen og til private sammenkomster. Og svaret? Tjaeh, vi regner med det bliver inden jul. Og det glæder jeg mig rigtig meget til!

Men hvad er egentlig gået forud? Jeg tror ideen om en elbil startede da Better Place tilbage i 2009 lancerede planen om biler med udskifteligt batteri og dermed muligheden for dels længere ture dels lagring af ‘grøn’ overskudsel. Lige noget for en grøn transport nørd som mig!

Selvom om den planlagte prøvetur under COP15 desværre blev aflyst (pga. bombetrussel!) forhåndsreserverede jeg alligevel en Renault Fluence i maj 2010. Og da min datter så kom hjem efter en klimauge og talte om forurening og CO2, hvortil jeg svarede: “Men vi skal også snart have en elbil”. Ja, da fangede bordet ligesom. Så efter at hele familien havde prøvekørt bilen i foråret 2011, lavede vi før sommerferien en egentlig bestilling med depositum.

Renault gør et godt marketingarbejde med at sende os cool ‘nu-er-det-snart’-materiale, men det er jo nu snart 2 år siden jeg købte den mentalt, så vi håber på snarlig levering!

Transport fylder meget i regeringsgrundlaget

Så kom den nye regerings planer på tryk. Det er godt at se at grøn transport fylder meget og at der vil være fokus på dels at fremme mobiliteten (muligheden for at flytte sig/flytte varer) dels på nedbringelse af transportsektorens forurening (støj, CO2, NOX, …).

De fleste tiltag var til at forudse (betalingsring omkring København, fremme af cyklisme, forlængelse af afgiftsfritagelse af elbiler, bevarelse af planer om kørselsafgifter for lastbiler), men det er lidt overraskende at se at transport faktisk vil blive set i så tæt sammenhæng med miljø/klima som det faktisk er tilfældet.

Jeg er spændt på at se hvordan transportsektoren vil blive behandlet i den omtalte klimalov.

Det sammenhængende transportsystem nærmer sig – men skridtene er små

Historisk set har der været en forholdsvis skarp opdeling mellem offentlig (masse-)transport og (personlig) privattransport. Eller for at eksemplificere: Mellem bus/tog og biler.

Med fremkomsten af nye teknologiske muligheder (smart phones, sociale medier) og Generation Y’s anderledes syn på transportbehov (“hvorfor skulle jeg have en bil – så kan jeg jo ikke opdatere Twitter, Facebook, …”) er der imidlertid basis for at nye forretningsmodeller for persontransport kan vokse frem:

  • Ride-sharing / Dynamisk samkørsel: Få/giv og afregn et lift her og nu via din smartphone med en du kender (virkeligt eller virtuelt). Der findes flere teknologiske løsninger (Avego, GoMore, Zimride, …) – det svære er at få nok involveret, så der kommer kritisk masse. (Jeg vil uddybe dette i en senere artikel.)
  • Peer-to-peer car-sharing: Hvis du selv har en bil, hvorfor melder du den så ikke ind i en delebilsordning, så andre kan bruge den (mod betaling) når den alligevel bare står ubenyttet hen? Dette har RelayRides i USA sat i system, og jeg ser frem til hvornår det kommer til Danmark (der er dog nok nogle forsikrings- og skattemæssige ting som skal afklares først)
  • Mobility units: Nogle bilproducenter (eks. Daimler, Peugeot, BMW) er begyndt at tilbyde ‘mobility-abonnementer’ a la mobiltelefonabonnementer, hvor man kan bruge bil, cykel mm. og betale efter forbrug.

I Danmark sker der også ting og sager:

  • Det er for snart længe siden i et bredt forlig besluttet at registreringsafgiften for personbiler skal omlægges til en grøn kørselsafgift. Grundet usikkerhed om den tekniske løsning er dette dog skudt til hjørne og der arbejdes nu pt. mere for at sætte målrettet ind i København med en betalingsring. Dette vil helt klart ændre incitamenterne for valg af transportform (og/eller biltype – det interessante er jo hvad afgifterne skal have af effekt: mindre trængsel, mindre forurening/støj, indtægter, … Mere om dette i en senere artikel.)
  • DSB og Better Place har lige annonceret et samarbejde der gør at man samlet kan bestille og købe en tog-billet og tilhørende el-delebil i Skanderborg og/eller Høje Taastrup. Med en dagsleje på 350 kr for elbilen giver det pludselig mening at tage toget til møder i København i stedet for måske at køre selv eller flyve indenrigs
  • Man kan nu i endnu højere grad tage cyklen med i S-toget så man kan lave kombinationsture – der mangler så kun at Rejseplanen – vores alle sammens rejseplanlægger (med god grund – super site og apps) – får cykel ind som transportform. Problemet har nok hidtil været at data (om cykelstier mm.) ikke har været tilstede, men det har Brian Haunstrup nu fået rettet op på, i det mindste i København med den flotte CycleCopenhagen.dk. Det skal så bare samles.

Det sidste eksempel illustrerer godt at de mange rigtig gode løsninger (web-sites og apps) der er, ikke hænger sammen på tværs af de kollektive og private transportformer (med få undtagelser, som DSB og Better Place-samarbejdet, samt Rejseplanens mulighed for at inkludere park&ride bilture).

Jeg har ved flere lejligheder argumenteret for at det der skal til er at data sættes fri, så åben innovation / crowd-sourcing kan  levere de løsninger som kunderne har brug for, på tværs af transportformerne. Og ultimativt kan der opstå en forretningsmodel for en ‘persontransportens speditør’ / transportserviceleverandør. Men selvom både Rejseplanen og DSB har åbnet for data, så sker der ikke rigtig så meget: Løsningerne er stadig enkeltstående og det er således stadig overladt til den enkelte rejsende selv at sammenstykke det fulde billede.

Hvordan kommer vi videre? Kan vi accelerere udvikingen? Det går jeg for tiden og tænker lidt over. Skriv til mig eller nedenfor hvis du har ideer (eller måske er uenig?).

Årstidens velsmagende udfordringer

Gik lidt overbord ved fiskehandleren fredag eftermiddag, og kom hjem med:

  • ½ fersk kanin
  • 8 jomfruhummere
  • 1 gråand
  • og noget  foie gras pate
  • (udover de vanlige fiskedeller og -fileter).

Hmm, så måtte der gang i kogebøgerne så det ikke blev total smagsforvirring.

Det endte med følgende, som hermed anbefales på det varmeste:

Lørdag: Paella Valenciana med kaninen, samt grillede, flækkede  jomfruhummere på toppen.

Søndag: Forretten blev foie gras pateen på ristet hvidt brød. Herefter Gråanden (svitset, flækket i ovn, på bund af frisk timian, persille og tørrede abrikoser), med hjemmelavede pommes frites og ovnbagte pastinakker.

Uhmmm…