Farvel til vores første elbil … og goddag til nr 2

Onsdag d. 11 december 2013 afleverede vi vores Renault Fluence.

Bye-bye Fluence

Som tidligere beskrevet gjorde Better Places konkurs at vi ikke kunne køre i hele landet, som ellers var hele tanken. Bl.a. derfor kom Renault med et tilbagekøbstilbud da konkursen var afsluttet (og Renault havde købt batterierne i bilerne og E.ON ladestanderne). Først var det noget lavt, men efter noget pres via vores til lejligheden dannede forening, FDEL, blev det øget til noget mere rimeligt. Vi ville egentlig gerne have kørt videre i Fluencen, men den kan ikke quick-lade og Renault lod mellem linierne forstå at modellen ikke vil blive understøttet. Vi solgte den derfor tilbage til Renault for 144.000 kr.

Det første år vi havde bilen vedligeholdt jeg en oversigt over omkostningerne. I nedenstående tabel har jeg udvidet denne til også at inkludere de udgifter vi havde fra Better Places konkurs i starten af juni til vi solgte bilen. Dette giver en total km-pris på lige under 6 kr, over de 19 måneder vi nåede at have den. Set i lyset af den korte tid er det meget rimeligt, men nok stadig dyrere end hvis vi havde købt en konventionel bil. Hvor meget er svært at vurdere, men 25.000 kr er nok et rimeligt skøn. Fair nok, det er hvad det koster at være first mover – det vidste vi da vi købte den.

Business Case

Men det stopper ikke der. Vi var enige om at vi ikke ville tilbage til en gammeldags bil. Men det skulle heller ikke være en ny Renault, da vi var skuffede over deres svigtende støtte til Better Place og batteriskifteteknologien. BWM i3 kan først fås til maj 2014 og ventelisten til Tesla Model S går ind i juni 2014. Til gengæld er VW lige kommet med eUp, med masser af teknik, sædevarme og – mest vigtigt – indbygget mulighed for quick charge og ladning på ‘normale’ 220V stik. Og den kunne leveres her og nu.

Så vi købte en sådan i stedet for, og fik den om eftermiddagen hvor vi afleverede Fluencen om morgenen. Indtil videre er vi rigtig glade for den. Der er ikke så meget ‘flyder’ over den, men til gengæld er den noget nemmere at finde parkeringsplads til.

eUP

Som vi har gjort med den anden, vil jeg holde styr på hvad det så koster at køre i nr 2 elbil. Stay tuned.

Opdatering 17 december 2014: Regnskabet for første år i e-Up’en foreligger nu.

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | 23 kommentarer

Venstre – den indre kræmmers parti?

Der er sikkert mange redelige Venstre-politikere/medlemmer (f.eks. Bertel Haarder og min gamle IBM-kollega Jakob Ellemann-Jensen virker sådan) og ordentlige Venstre-vælgere. Derfor skal jeg også med det samme beklage hvis dette indlæg er (for) en-øjet. De gode V-folk må have det hårdt nok i forvejen.

På sin blog skriver Søren Pind i dag om polemikken med Løkkes GGGI-rejser:

Mit håb er, at man sætter sig ud over politik, og husker det gamle budskab om, at alle er vi født som syndere. Alle begår vi fejl. Alle har vi brug for tilgivelse for at kunne komme videre. Den ene dag er det den ene, den anden det næste. Om jeg får lov til at opleve det i det danske politiske og mediemæssige klima er et åbent spørgsmål.

Det kan jeg kun være enig i. Det skal være sådan at ikke kun fejlfri mennesker kan blive politikere. Det er vi alle bedst tjent med.

Men man kan ikke forvente at få tilgivelse gang på gang. Tilgivelse plejer at forudsætte bedring, og det er angiveligt ikke sket siden Løkkes sidste bilagssag.

Hvad værre er, er at det ser ud til at det gennemsyrer meget af partitoppen. Jeg har gravet lidt eksempler frem:

Udover denne ‘ragen til sig og sine’ (som nogen mener er i strid med Venstres grundsyn) er der også andre ting som må få de gode Venstre-folk til at krumme tæer: Claus Hjorts magtfordrejning, det underlige sammenfald mellem Fritz Schurs opstigning i erhvervslivet og hans aktiviteter i Venstres fundraiser-klub, Søren Gades “the buck stops here” (hvad den så ikke gjorde) og hans underlige, selviscenesatte exit, Gitte Lillelund Bechs direkte skift fra forsvarsminister til lobbyist for bl.a. Eurofighter, Hans Christian Schmidts favorisering af egen egn, …

Alt dette er slemt nok. Men det største problem er at det – tror jeg – har givet partiet så flosset et ry, at at da konspirationssagen (‘brevet‘) om Helle Thorning-Schmidts skattesag kom, da var automat-reaktionen ikke skepsis. Man tænkte det som en reel, sandsynlig mulighed at nogen fra Venstre kunne finde på sådan noget – “sådan er de jo”:


Det mener jeg er en katastrofal udvikling. Berlingskes Bent Winther var efter jægerbogssagen inde på om det var spindoktorsystemet som “har introduceret en ny ministeriel kultur, som bygger på tvivlsomme principper som går-den-så-går-den”. Måske. Jeg tror dog nærmere spindoktorer bare forstærker ledelsens kultur, jf. ovenstående. Jeg er derfor mere enig med Helle Ib om at “Løkke må rydde op i Venstres rådne kulisse“. Men måske er Løkke ikke den rigtige til det heller.

Udgivet i Politik | 1 kommentar

Trængselskommissionen har afleveret – hvad nu?

Jeg har tidligere skrevet om at Trængselskommissionen var sat på en svær opgave. Kommissionen har nu leveret en ret solid og sammenhængende transportstrategi for Hovedstaden.

Spørgsmålet er hvad så nu? Det har jeg og mine to kolleger Ole Lykke Christensen & Leif Caspersen skrevet et debat-indlæg om i Altinget (paywall – sorry).

Update 10. november 2013: I dag har Frank Jensen, overborgmester i København, foreslået at Københavns Kommune betaler omegnskommunerne for at lave park&ride anlæg. Det synes jeg er en rigtig god ide, for det er denne type tiltag der skal til. Så kan det diskuteres om pengene eventuelt skal komme fra den andel af parkeringsafgifterne Københavns Kommune sender til Staten.

Men straks siger bl.a. borgmestrene i Gentofte og Albertslund fra, og siger de “ikke skal være parkeringshus for hele Sjælland”.

Suk. Hader at sige ‘I told you so’, men:

Og for rigtig mange af initiativerne gælder det, at nogle kommuner vil skulle betale en større pris, hvis vi som samfund skal kunne høste fordelene. Og det er her, det bliver svært: Er omegnskommunerne eksempelvis villige til at lave park & ride ved deres stationer og få mere trængsel i deres bymidte for at minimere trængsel på indfaldsveje til og på veje i København?

(Udsnit fra ovenfor omtalte indlæg i Altinget.dk.)

 

 

Udgivet i Bæredygtig transport, Politik | Kommentarer lukket til Trængselskommissionen har afleveret – hvad nu?

Ryk sammen i nødsporet og overhal trængslen indenom

Min kollega Ole Lykke Christensen og jeg havde i torsdags kronikken Ryk sammen i nødsporet og overhal trængslen indenom i Ingeniøren. Meget a propos på dagen hvor Trængselskommissionen afleverede betænkning til transportministeren.

Flere steder i Trængselskommissionens rapport fremgår det at samkørsel har stort potentiale til at reducere trængsel, men der foreslås ikke konkrete tiltag udover analyser og apps (som vi allerede har).

Vi kommer derimod med forslag til konkrete tiltag: Kørsel i nødspor (hvor muligt/tilladt) forbeholdes biler med 2 eller flere i, kombineret med Vi samkører på arbejde-kampagne. Håber rette instanser vil tage disse ideer til sig.

Update 6. januar 2014: I dag startede forsøget så. I den anledning ringede DR for en kommentar. Det kom der følgende indslag ud af (se venligst bort fra de mange øh’er :-):

Synes det er nogle gode, sobre indslag.
Men det kom desværre ikke med at selvom det i dette forsøg måske ikke giver så meget effekt (da strækningen kun er 2 km), så er pointen at hvis dette forsøg giver anledning til at man over længere strækninger må køre i nødsporet, så ville det batte noget.
Og så er det vigtig at have aftestet det. F.eks. i en udvidelse af det aktuelle forsøg.

Udgivet i Bæredygtig transport, Deleøkonomi, Samkørsel | Kommentarer lukket til Ryk sammen i nødsporet og overhal trængslen indenom

Op- og nedture med den grønne omstilling af transportsektoren

Når man som jeg brænder for den grønne omstilling af transportsektoren behøver man ikke gå i Tivoli for at få nogle ordentlige op- og nedture:

 “Der bliver brug for i de kommende år at træffe beslutninger, der bidrager til grøn omstilling af transportsektoren”

Rutschebanen er i bund og tæt på at glide baglæns. Optimisten (eller nærmere, idealisten) i mig gør jeg bliver siddende, håbende på en ny tur. Men måske skulle jeg hellere stige ud. Ikke for at stige af, men for at skubbe endnu mere på. Som Troels Mylenberg så rammende skrev i dag:

… vi i Danmark forherliger idéen og viljen til at gøre noget, mens udførelsen og det rent faktisk at gøre noget ikke værdsættes.

PS. En overgang overvejede jeg at lave en grafik til at illustrere ovenstående. Valgte dog ikke at gøre det. Det ville simpelthen være for meget selvpineri.

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler, Politik | Kommentarer lukket til Op- og nedture med den grønne omstilling af transportsektoren

Hvem skal trængsle mindre

Min kollega Ole Lykke og jeg har i dagens Børsen en kommentar om tiltag for at mindske trængslen på de Storkøbenhavnske indfaldsveje. Den kan også læses på ing.dk.

Udgivet i Bæredygtig transport, Politik | Kommentarer lukket til Hvem skal trængsle mindre

Vækst: En skrue med ende?

I min ferie hørte jeg ‘Den Store Omstilling’ af Jørgen Steen Nielsen, som lydbog. En stor fornøjelse, omend det jo nok var lidt ‘preaching to the choir’, i og med jeg jo de sidste par år har advokeret for grøn omstilling.

Jeg har noget tid været skeptisk overfor vækst for enhver pris, men som bogen er inde på er hele vores nuværende samfundsmodel afhængig af vækst i produktion og forbrug. Ellers har folk ikke noget at lave. Jeg tænker visuelt, så jeg blev nødt til at tegne det:

Vækstdynamikker

Et interview i Information med tidligere skatteminister Carsten Koch illustrerer i hvilken grad tankemønstret er fastlåst:

Nulvækst? Vis mig en overbevisende model, svarer han. Selv har han ikke set den endnu. Han ville ikke vide, hvordan sådan et samfund så ud, for mennesket har lyst til at innovere, lave tingene billigere og bedre, og det vil betyde mindre behov for arbejdskraft.

»Hvad vil man så gøre med alle de mennesker, hvis man ikke har nogen vækst til at suge arbejdskraften op? Jeg har ikke set noget bud på det noget sted i verden.«

Men ressourcerne er ved at være knappe. Og det bliver kun værre, selvom eksempelvis skifergas måske kan trække pinen ud lidt.

Hertil kommer at robotteknologi forventes at øge produktiviteten endnu mere, så der er endnu mere arbejdskraft der skal opsuges. Og folk får mindre og mindre at købe for:

Det er dermed ikke en vækst-skrue uden ende.

Der er således behov for den længe ventede bæredygtighedsstrategi og for nytænkning. Fra folk som Inge Røpke der i 2012 blev den første professor i økologisk økonomi. Og fra de unge der på tværs af politiske skel har samlet sig i ‘Omstilling Nu‘-bevægelsen for at forme en bæredygtig fremtid. De mødes i den kommende weekend:


En skam jeg ikke kan være med. Både fordi jeg er for gammel og forstokket, og fordi jeg er udenbys. Jeg ønsker dem virkelig en produktiv weekend. Det har vi brug for!

Udgivet i Politik | 1 kommentar

Winners and losers from self-driving cars

About two years ago (in 2011, that is) I caught interest in autonomous / selfdriving cars*, when writing up a Thought Leadership piece with one of my PA colleagues. At the time, most (except transport nerds like myself) found it too science fiction like, despite Google had just started their trials at that time.

Nevertheless, discussions started to emerge on time frames, obstacles and implications. For example we had a good discussion in the LinkedIn ITS group on whether we would see driverless vehicles before or only after 2030:

LinkedIn ITS group discussionLater on we also had a discussion in Denmark, on the site of the engineering society (Danish). Some argued it would never happen, whereas I argued (Danish) it would happen in 3 stages:

  1. Driver-assist systems: Parking, platooning, etc. This we are seeing on the roads by now.
  2. Self-driving, with manual: Google-like, where the car drives, but you can overrule. This is coming soon.
  3. Fully automated, no manual: No steering wheel and pedals. Only computer driven. This will take time.

(Since then, the US National Highway Traffic Safety Administration has introduced a somewhat similar 5-level classification.)

However, during 2012 the concept of driverless cars has become mainstream:

Consequently, people are now more and more discussing not ‘if’ but ‘when’. And discussions emerge on whether selfdriving (electric) cars will be universally good, or whether they will just make it possible to pack even more cars onto the roads, kill public transport (buses, at least) and induce more sprawl:

Of course, there are also the speculations on how people will hack cars, and – more to the humorous side – how to have fun with them, a la the ‘cow tipping’ in the Cars movie.

Let me for a while zoom in on the positive implications (fewer cars and parking spaces, due to computer managed automatic car- and ride-sharing) from driverless cars. In an inspiring study “Transforming Personal Mobility” from the Earth Institute at Columbia University, the output of simulations of a fully driverless car fleet is reported. The researchers investigate 3 cases: Ann Arbor, Babcock Ranch (a new development for 50,000 people) and Manhattan.

Although the models still needs refinement (does e.g. not yet take into consideration that origin and destination are usually not evenly distributed), it is still worth to note some striking conclusions made from the simulations:

  • Ann Arbor: A shared, driverless vehicle fleet can provide the same mobility as personnally owned vehicles at far less cost (80% less for a driving need of 10,000 miles/year) (page 15)
  • Babcock Ranch: Only 4,000 shared vehicles would be needed to serve the 50,000 people, with a waiting time well under a minute (page 19)
  • Manhattan: A fleet of 9,000 vehicles could replace the 13,000+ yellow cabs, at only 10-15% of the cost (page 25)
  • In all cases, add to this the reduced costs for parking and the time not spent driving.

It is thus clear, that benefits would be enormous. Whether in the form of freed up space or additional traffic through the same infrastructure. But some will also be adversely affected, e.g. taxi drivers as we saw in the Manhattan example. Rather than technology, I actually that will be the main challenge – too many vested interests:

  • Car manufacturers: Unless transport needs increase dramatically, much fewer cars would be needed
  • Insurance companies: Less accidents would (should) mean lower insurance fee, thus lower revenues
  • Cities: Less need for parking will remove a significant money stream from parking fees/fines
  • Public transport: Heavy competition – suddenly the ‘time is your own’, also in the car;  buses will disappear
  • Government: Fewer cars means less sales tax
  • Taxi firms/drivers: Will in most cases be made redundant.

So, nobody really wants to push the driverless cars forward. Except for Google. They have no vested interests in the current business, and has the potential to disrupt it completely. And while there are other firms/labs (e.g. Mobileye) developing equipment for driverless cars, it is likely that Google will end up with a large portion of the expected revenue in this future market.

Currently Google is allowed to experiment with one of the legacy manufacturer’s cars, the Toyota Prius. At some point (when the threat gets more real) Google may be met with ‘improper use’ litigation. But I don’t think it will stop them. They’ll probably only then join forces with Tesla, as some has speculated. Now, that would be cool. For customers. Less to for the ‘old’ auto makers.

So. Many benefits (type to depend on government policies), and potentially quite a few losers when the driverless cars takes the wheel.


*: While I here have focused on cars, there are similar developments in relation to driverless trucks for freight (particularly long-haul) and postal services. And much of the above also applies to trucks, with the addition that truck drivers’ unions may be a strong force against the introduction of driverless trucks.

Udgivet i Bæredygtig transport | 4 kommentarer

Sorte udsigter for grøn omstilling af transportsektoren

I disse dage afgøres Better Place Danmarks skæbne. Som i moderselskabets hjemland, Israel, har Better Places konkurs (næsten på dagen 1 år efter vi fik vores bil) affødt at der med imponerende hast og engagement er stiftet en forening til at søge en eller anden form for videreførelse af Better Place:

I Israel er det lykkedes at samle et konsortie, anført af en karismatisk leder af en førende solcellevirksomhed, til at videreføre både ladestandere og 15 ud af ca 30 batteriskiftestationer. [Som jo netop er det unikke ved Better Places løsning, og som har gjort at de fleste af os Renault Fluence ZE ejere har kunnet forlade os på denne bil som eneste bil. Og som derfor er udslagsgivende for de fleste.] Den israelske kurator har holdt netværket kørende under konkursbehandlingen, og vurderer at:

the fact that the company was kept operational since it declared bankruptcy several weeks ago helped in getting these offers. Keeping the company operational will guarantee that its creditors receive some money

De israelske kunder har således kunnet køre videre. Ikke helt uden problemer. Men nogenlunde.

Men i Danmark er det som bekendt gået radikalt anderledes: Efter få dage lukkede batteriskiftestationerne, og nogle yderligere dage de offentlige og private/erhvervs-ladestandere. Da hovedparten af os har elbilen som eneste bil, afstedkom dette store problemer, som folk har løst på forskellig vis. (Nogen med specialkabler til 220V, andre med nyopsætning af ladestander fra den konkurrende udbyder Clever. Selv har jeg taget imod tilbud fra Renault om i juli-august at leje en bil billigt til de 2-3 Jyllandsture vi har planlagt, og lader 2-3 gange ugentligt på en Clever-stander ved Vesterport). Og to dage efter konkursen skulle Better Place have opsat standere som del af et stort Bornholmsk projekt.

Vi Fluence-ejere er derfor alle i en form for limbo. Og hvis det bare var os, så kunne det nok gå. Så kunne vi allesammen bare bide i det sure æble, gå ned i komfort og købe en ny oser-bil af Renault (billigt, forventeligt). Vi vidste som first-movere at noget sådant kunne ske. Og de efterhånden mange andre som overvejede elbil som næste bil kunne tage vores ‘lektie’ ind i deres overvejelser.

Men det er ikke kun os det drejer sig om. Humlen er at vi som samfund ønsker en omstilling så transportsektoren bliver uafhængig af fossile brændstoffer (af flere grunde, som jeg var inde på i denne kronik i Ingeniøren). Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget at det skal ske inden 2050. Det kan lade sig gøre, og Transportminister Henrik Dam Kristensen har lige før sommerferien annonceret på DI Transports årsmøde at nu skal der laves en konkret plan for denne omstilling:

Alle er enige om, at vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer. Derfor er der behov for, at vi nu lægger en konkret plan for, hvordan vi når målet,” siger Henrik Dam Kristensen. 

Derfor er jeg også ærgerlig og frustreret over at der ikke er gjort mere fra politisk hold for dels at sikre Better Place aktiverne og dels at signalere til potentielle nye elbilister at det er omend ikke uden bump på vejen, så i det mindste farbar vej. I stedet for at gøre noget er der udtrykt ærgelse, og i samme åndedrag givet en række undskyldninger for ikke at gribe ind:

  • Vi skal ikke gribe ind i markedet. Men der er jo ikke noget marked. Better Place havde DONG som partner og medejer, og Clever er ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, EnergiMidt og Energi Fyn. De samarbejdede ikke (faktisk alt for lidt), men jeg vil ikke kalde det en konkurrencemæssig situation.
  • Folk kan bare skifte til Clever, som også dækker bedre. Nej, nærmere det modsatte. Og de har jo ikke batteriskiftestationer.
  • Elbiler kører ikke langt nok. Så vi skal også have brint. Ja, fint med alternativer. Men de kørte jo netop langt nok, med batteriskifte. Og nu indfører Tesla også batteriskifte, så det er ikke en død sild alligevel.
  • Folk kunne ikke forstå Better Places forretningsmodel. Så det er nok fint nok at de lukker så folk ikke forvirres. Den lader jeg lige stå et øjeblik…

Jeg ved ikke om det skyldes uvidenhed, uvilje til at blive associeret med noget der ikke gik så godt, eller almindelig længsel efter sommerferie. Men jeg synes det er for tyndt.

Hvad skulle politikerne og andre have gjort? Jeg er ikke 100m-mester i konkurrenceret, men følgende tror jeg man havde kunne gøre, hvis man virkelig ville:

  1. Da det blev klart at kurator overvejede at lukke for netværket grundet potentielle softwarelicensforpligtelser skulle en offentlig instans have kontaktet kurator og fundet ud af hvor stort det månedlige beløb var. Og, idet jeg formoder det var begrænset, stillet garanti for dets betaling i op til 3 mdr.
  2. Ved samme lejlighed skulle de involverede el-selskaber meddele kurator at de ville levere strøm i op til 3 mdr, uden vederlag, forudsat på niveau med foregående måneder.
  3. Regeringen skulle gå ud og sige at DONG (og andre energiselskaber) fortsat skal være drivkræfter i omlægningen af transportsektoren til el, hvorfor DONG skulle arbejde for et fortsættende konsortie.
  4. Og så bør staten – som Københavns Kommune – komme i gang med at køre i elbiler.

Jeg er spændt på hvordan det går i de kommende dage. I Danmark har det været meget sværere at samle potentielle konsortiedeltagere om bordet. Som formanden i FDEL, Steen Frederiksen siger:

Før var jeg fifty-fifty på, at det rigtige bud nok skulle komme. Nu er jeg nede på en tyve procents chance, i hvert fald for at få reddet batteriskiftestationerne. De kundebaserede systemer skal nok blive reddet.

Jeg er enig med Steen i at det er meget usikkert om batteriskiftestationerne overlever. Det går dog ‘kun’ ud over os Fluence-ejere. Men at ladenetværket – inklusiv ladeboksene hjemme i folks egne garager! – har været lukket ned i 2 måneder sætter mere generelle spor i folks bevidsthed om risikoen ved at skifte til elbil. Hvilket giver sorte udsigter for en grøn omstilling af transportsektoren.

Udgivet i Bæredygtig transport, Elbiler | 1 kommentar

Jeg skal bare lige …

En af Alfonsbøgerne handler om at Alfons har svært ved at at komme afsted i børnehaven. Hele tiden “skal han bare lige…” – indsæt selv overspringshandling. Her er det forholdsvist harmløst.

Men jeg kender det også, mindre harmløst, fra mig selv f.eks. når jeg egentlig gerne ville være mere sammen med mine børn, men der er dette projekt/møde/blog-indlæg/… som jeg “bare lige” skal have overstået*. En klassisk forveksling af ‘haster’ og ‘vigtigt’. Max Bitter har på fornem vis opsummeret det:

Men vi ser desværre også dette fænomen i, for os alle, langt alvorligere situationer. Særligt har jeg hæftet mig ved diskursen om at “vi skal bare lige have væksten i gang, så kan vi se på den grønne omstilling”, eksempelvis da vækstpakken i foråret var et decideret skridt baglæns i forhold til grøn omstilling. Og det er ikke kun i Danmark vi ser den manglende vækst brugt som undskyldning for ikke at gøre noget…lige nu.


 

Og som jeg tidligere har været inde på, forekommer det at mange ser vækst som et mål i sig selv. Hvorved al BNP-vækst er lige god, hvilket vi efterhånden godt ved ikke er korrekt. Som professor Inge Røpke siger (om Produktivitetskommissionen):

Det er et udgangspunkt for kommissionen, at jo mere BNP kan blive øget, desto bedre. Men hvis det, vi øger BNP med, er noget, som vi ikke vil have, så er det jo ikke en god idé.

Vi skal derfor i store og små beslutninger sikre os at vi i kampen for det daglige brød ikke ødelægger det som egentlig betyder noget: Jorden vi skal bo på og spise fra. Vandet vi skal drikke. Luften vi skal indånde.
Og, selvfølgelig: Relationerne til vore nære. Så nu tilbage til Playmobil-legen…


*: Det har jeg for nyligt forsøgt at gøre noget ved, i og med at jeg er gået ned i arbejdstid (og løn) for bedre at kunne være den far jeg gerne vil være mens børnene er små. Ikke som ham her:

 

 

Udgivet i Politik | 1 kommentar