Hovedbestyrelsen?

Jeg stiller op til valg til Alternativets Hovedbestyrelse, fordi det ligger mig meget på sinde at vores organisation bedst muligt frisætter den energi og det potentiale som er i alle vores medlemmer.

Motivation
Jeg har været med i Å fra dag 1, fordi jeg længe havde savnet et grønt parti. Over årene har jeg engageret mig mere og mere og var med til at stifte lokalforeningen på Frederiksberg, hvor jeg fortsat er meget aktiv i bestyrelsen.
Min ild næres af behovet for en radikal grøn omstilling, hvor jeg mener, at vi har langt de bedste svar på, hvordan det skal ske. Derfor ligger det mig også meget på sinde at vores organisation bedst muligt frisætter den energi og det potentiale som er i alle vores medlemmer.

Tidligere projekter 

  • Jeg har arbejdet som ledelseskonsulent i næsten 20 år for både private og offentlige organisationer, og er vant til at skulle bidrage til at forskellige behov og
    synspunkter mødes på konstruktiv vis.
  • Jeg har selv været kandidat (i kommunalvalget) så jeg kan sætte mig ind i det pres og ofte meget udfordrende situationer som vores kandidater oplever, både
    individuelt og den indbyrdes konkurrence.
  • Jeg har stablet en række initiativer på benene relateret
    til vores mål (eksempelvis Politisk Laboratorie om
    verdensmålene, med Steen Hildebrandt, debatmøde om
    3 bundlinjer, borgerforslag om flyskat).

    Baggrund
    Jeg er uddannet matematiker fra Aarhus Universitet (ph.d., 1999) med bifag i fysik. Siden 2000 har jeg rådgivet om hvordan organisationer bedst griber transportrelaterede udfordringer an.
    Sideløbende hermed har jeg sat mig ind i fremherskende og alternative økonomiske modeller, for bedre at kunne tilbagevise de fordomme som ofte fremføres om vores økonomiske politik.
    Jeg nyder at høre Mozart (helst live) og læser meget. Jeg bor sammen med mine to døtre og deres mor.

Om teknologifix af klimakrisen

I ugens løb har en udtalelse hvor Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen siger at klimakrisen kun kan løses med teknologi givet anledning til en del debat. Det kan jeg godt forstå. Jeg mener selv at teknologivejen ikke er tilstrækkelig, dels fordi vi ikke har tid, dels fordi ny teknologi ofte fører til den såkaldte rebound-effekt. I dette indlæg vil jeg uddybe dette.

Tid: Videnskaben siger entydigt at det er vigtigt at emissionerne reduceres hurtigt. Derfor kan vi ikke i de sektorer hvor de teknologiske løsninger ikke er skalerbare endnu bare køre videre uændret, indtil de teknologiske løsninger er der. Et eksempel er luftfarten: Med tiden kan luftfart blive meget mindre klimabelastende gennem brændstoffer lavet fra vindstrøm og gennem elektriske fly. Men indtil da kræves adfærdsændringer for at knække emissionskurven. Det er så et politisk valg hvordan det skal ske (afgifter, rationering, …).

Rebound-effekt: Hvis en ny grøn teknologi skal erstatte en eksisterende sort teknologi, skal den enten være billigere (ved samme kvalitet) eller også skal den sorte forbydes. Politisk kan det være svært at skaffe flertal for forbud (tænk bare på brændeovne), så politikerne vil oftest søge at fremme det grønne valg gennem relativ prisfordel (med tilskud eller afgifter). Det betyder at hvis man vælger den grønne teknologi, så har man nogle penge til overs. Det kritiske er hvad man så bruger de penge på*. Der er basalt set følgende muligheder:

  1. Man bruger pengene på at købe sig til en ekstra fridag, hvor man ikke laver ting som giver til mere udledning end ellers. Det kan fx være at man læser eller spiller skak med sine børn.
  2. Man sparer pengene op.
  3. Man bruger pengene på forbrug af varer/ydelser som har CO2-udledning. Det kan fx være at man tager en weekend flytur til London.

Det er klart at option 1 ikke leder til yderligere udledninger. Men det vil føre til lavere økonomisk aktivitet i samfundet, dvs. lavere BNP. Det har jeg det fint med, men mange politikere (herunder Socialdemokratiet) vil ikke bryde sig om dette. Så den option er nok ikke det som Sass Larsen havde i tankerne.

Option 2 vil have samme effekt på emissionerne og BNP, i det mindste på den korte bane.

Option 3 er nok den de fleste umiddelbart (ubevidst) vil vælge. Spørgsmålet er så hvilket forbrug det går til. Hvis det fx går til at købe dyrere, men samme mængde fødevarer eller til teaterture, så er klimaeffekten fra teknologiskiftet bevaret, og man vil være et skridt nærmere den nødvendige totale afkobling af BNP og CO2-emissioner.
Men hvis de fx årligt sparede 10.000 kr på en elbil går en ekstra årlig flyvetur for en familie på 4, så udligner de ekstra emissioner ca. gevinsten fra skiftet til elbil**. Og så er vi lige vidt.

Derfor skal vi ikke alene forlade os på teknologifix. Vi skal spille på alle tangenter:

  • Ændre adfærd, så vores aktiviteters klimaaftryk mindskes her og nu (mindre rødt kød, holde igen med flyvning, ..)
  • Substituere med ny teknologi med lavere emissioner (vindmøller, solceller, elektrificering electrofuels, …)
  • Forske i nye teknologier (nye batteriteknologier, energilagring, kunstigt kød, …)

*: Rebound-effekten kan undgås, hvis al forbrug er pålagt en uniform, høj nok CO2-skat. Men i og med at økonomer i 30 år har sagt at dette er den rigtige løsning, uden at den af den grund er blevet til noget, så skal vi ikke sætte vores lid til en sådan global skat. Måske dansk, nordisk og i EU. Men så kommer tidsaspektet igen.)

**: Ifølge Klimarådet sparer en elbil relativt til en fossilbil ca. 120g CO2 per km, ved en livscyklus på 200.000 km. Dvs. 24 ton CO2. Fordelt over 6 år er det 4 ton CO2 om året. En tur for 4 fra Danmark til Barcelone har jf. Atmosfair en klimaeffekt på ca. 3,6 ton.

Ingen kan gøre alt men alle kan gøre noget

Jeg har over årene (!) læst, tænkt og skrevet en del om det personlige ansvar i forhold til den grønne omstilling. Og siden jeg selv blev politisk kandidat også om hvor vidt man som medlem / tillidsvalgt for et grønt parti som Alternativet har en skærpet forpligtelse for at gå forrest.

Derfor tog jeg også i foråret initiativ til at arrangere et debatmøde om hvorvidt folk med tillidsposter i grønne partier har en særlig forpligtelse for at agere grønt.  For at hjælpe os på vej havde vi bedt Mickey Gjerris om at sige noget om etik og moral generelt, og om dette spørgsmål specifikt.

Jeg husker konklusionen på Mickeys indlæg som at:
– Nej, det har man ikke, formelt set.
– Men ja, det er en god ide at prøve at gå foran, hvis man vil have folk med på en forandring. Ikke at man skal være perfekt og nødvendigvis forsage al kød, alle flyveture, etc., men at man skal prøve.

Noget der virkelig satte sig fast hos mig var følgende som Mickey sagde (frit citeret): Hvis folk ikke ønsker at lægge deres egne vaner om, så kan de skyde dit budskab ned, både hvis du ikke går foran (for så er du jo bare en hykler) og hvis du er helt i front (for så er du jo en fanatiker).

Så for mig personligt er læren at (vi) tillidsvalgte skal demonstrere integritet ved at have overensstemmelse mellem tale/politik og handling, men at handling skal forstås som en kontinuerlig proces af (synlige) skridt i den rigtige retning, mere end et kæmpe spring.

For ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

Er vi på vej mod bæredygtig vækst?

Opdatering 22 april 2019: Graf opdateret som følge af nye tal fra Danmarks Statistik.


Et af de allerførste indlæg på min blog handlede om vækst. Og om hvordan jeg oplevede at man så at sige spændte vognen for hesten ved at styre efter vækst. I stedet for at sætte (bæredygtige) mål, og så se hvordan økonomiske aktiviteter (evt vækst) kunne understøtte dette.

Efterfølgende har jeg både gjort mig selv klogere på emnet, og også debatteret med de som forveksler (BNP-)vækst med egentlig samfundsmæssigt fremskridt.

Denne vækstdiskussion kom igen – med fuld ret – på forsiderne (næsten) i den forgangne uge som resultat af 301 forskeres desperate opråb om at vi altså behøver en meget mere ambitiøs tilgang til afbødning af klimaforandringerne. Også indenlands i Danmark. Forskerne skrev bl.a.

Politiske tiltag, der øger den økonomiske vækst, er derfor direkte skadelige for klodens økosystemer. Derfor bør hensynet til økonomisk vækst nu klart underordnes hensyn til bæredygtighed, sundhed, forurening og klima.

Heri ligger et opgør med ideen om, at vækst i bnp er den vigtigste måleenhed for trivslen af vort samfund. At nå dertil kræver imidlertid en ny dansk politisk klimarealisme, hvor vore politikere tager videnskabelig viden alvorligt og handler derefter.

Dette fik straks de vanlige vækst-fortalere på banen, herunder klimaministeren:

Opråbet gør indtryk på energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V). Han mener dog ikke, at det skal ske på bekostning af den økonomiske vækst.

– For regeringen handler det ikke om et valg mellem økonomisk vækst eller en ambitiøs klimapolitik. Økonomisk vækst er en forudsætning for, at vi kan prioritere en ambitiøs og grøn omstilling, siger han til Politiken.

Og efterfølgende var DI ude for at sige det samme.

Men, som Michael Minter konstaterede efter at vi kan se at energiforbruget er steget i første kvartal af 2018, og som jeg selv efterspurgte: Hvordan påviser vi at (BNP-)vækst ikke er i modsætning til CO2-reduktion?

 

Det har jeg faktisk kigget lidt på: Hvordan ser det ud med afkoblingen mellem BNP og CO2. Jeg har taget tal fra Danmarks Statistik og lavet lidt simpel Excel-gymnastik. Og det ser ser ikke lovende ud: Hvis ikke vi bliver bedre til at ‘af-carbonisere’ BNP end vi har været de seneste år, så duer det altså ikke at BNP vokser.

I nedenstående graf ses en aktuelle udvikling af CO2-intensiteten af BNP, sammenholdt med det scenarie (som mange ønsker) hvor BNP fortsat stiger med 2% p.a. og hvor total-CO2 falder med 5% om året.

Opdatering 22 april 2019: I nedenstående graf er i) tal for 2017 tilføjet; ii) grafen for den totale emission tilføjet; iii) farver ændret så de ‘gode’ kurve nu er grøn, og iv) så er det fikset at den oprindelige graf var forskudt et år.

Your move, DI & Lilleholt.


Leg selv med data her:

Første version: BNP-vs-CO2.xlsx

Revision 22 april 2019: BNP-vs-CO2 opdateret 2019-04-21.xlsx

Mange fine ord, men vil parkering fortsat trumfe alt?

By- og Miljøudvalget skal på mandag vedtage udkast til Bæredygtighedsplan. Den er sådan set meget fin, i det den nævner alle de rigtige ting, såsom FN’s verdensmål, bæredygtig mobilitet, træpolitik og cirkulær økonomi.
 
Det som den behændigt ikke nævner er at det aktuelle parkeringsforlig altid overtrumfer. Eksempelvis:
Så uanset de fine ord, er det tydeligt at det er i de løbende beslutninger at bæredygtighedsplanen skal stå sin prøve.
Jeg håber derfor at den nye kommunalbestyrelse – på trods af at flertallet ikke tippede denne gang – er klar til at lade parkering blive sekundært. 23.000 pladser må være rigeligt.

Alternativet og mobilitet på landet

Facebook-post fra 21. juli 2017.


Som opvokset på landet er jeg meget bevidst om at mulighederne og udfordringerne ved at bo udenfor de større byer er anderledes end de udfordringer og muligheder jeg og andre på Frederiksberg har.
Dette gælder særligt mobilitet, som jeg selv arbejder med*.

Derfor er jeg også rigtig glad for at mobilitet fylder så meget i Alternativets nye udspil om ‘Et Sammenhængende Danmark’. Og at der netop gribes fat i ting der passer ind på landet:
– Elbiler: Udenfor byerne har bilen sin klare berettigelse. Trængslen er meget mindre og det kan være svært at få volumen i den kollektive trafik. Og selv for el(lad)cykler kan afstandene og logistikken være svær. Bilen skal så bare være miljøvenlig.
– Cyklisme: Enig i at Cykelpuljen bør forlænges – den har virkelig gjort en forskel lokalt og der er generelt rigtig god samfundsøkonomi i cykelprojekter
– Sammehængende mobilitet / Mobility as a Service: Selvom meget af hypen mht Mobility as a Service (‘Mobilitet på abonnement’) har været relateret til storbyerne**, så er der også stort potentiale på landet, som også eksemplet med NT og GoMore viser***. MaaS kan give en omkostningseffektiv udvidelse/redefinering af kollektiv transport. Hvilket stadig er nødvendigt til de som ikke kan cykle og/eller køre bil. Og samkørsel er det helt rigtige sted at starte, da det både bygger på lokal engagement og fremmer samtalen. Og dermed også fremmer den sociale sammenhængskraft.

Udover mobilitetsområdet, indeholder udspillet også mange gode forslag som også er relevante for en kommune som Frederiksberg, fx: Borgerdrevne forslag (1), Borgerbudgetter (2), Sæt skoler og uddannelsessteder fri (22), Større fleksibilitet i budgetloven (34), Experimentalzoner (36)

Og så selvfølgelig: Internet til alle (27). Tænk at skulle sige det, i 2017.

Læs hele udspillet her: https://alternativet.dk/application/files/5314/9977/4314/Et_sammenhaengende_Danmark.pdf

*: Læs evt lidt om mine tanker om mobilitet på landet i dette blog-indlæg.http://www.sorenhave.dk/blog/2015/11/om-taxiloven-og-uber/

**: Jeg har også selv arbejdet med Mobility as a Service, fokuseret på Storkøbenhavn – læs mere her: http://www.ramboll.com/projects/rm/dk-2017-movia

***: Og som NT helt fortjent har fået en UITP pris for: http://www.uitp.org/news/awards-NT-denmark

Smart City på Frederiksberg

Facebook-post fra 3. september 2017.


Som led i Frederiksbergs ‘Smart City’ strategi [1] har Frederiksberg Forsyning henover sommeren opsat et wifi-netværk. De skriver [2] at netværket bl.a. kan gøre at “indsamlingen af data ved fjernaflæsning bliver langt mere effektiv, kunderne slipper for selv at aflæse vandmålerne – og på længere sigt får de bedre muligheder for at følge deres forbrug af vand og varme.”
Samt at nettet også vil kunne bruges til at informere om “trafik, vejr og parkeringsmuligheder på Frederiksberg.”

I kraft af mit arbejde ved jeg at det nogen gange kan være svært at komme op med meget konkrete eksempler på hvordan teknologi kan give en smart by. Derfor vil jeg nu, helt kvit og frit, give Frederiksberg Forsyning et godt eksempel på hvordan de kan bruge det nye netværk til at vi får en grøn og smart by.

Casen drejer sig om elbilers adgang til offentlige ladepladser: Selvom begge de førende lade-operatører Clever.dk og E.On Danmark har apps hvor man se se ladestandere, og om de bliver brugt, så kan kan de ikke vise om *pladsen* er optaget. Jeg har således mange gange prøvet at måtte køre fra ladestander til ladestander for at finde en plads hvor der ikke bare holdt en bil og blokerede uden at lade.
Her kommer Smart City teknologien ind: Det regnes typisk for dyrt at sætte følere på alle P-pladser, men lige på de hvor der er ladestandere kunne det give mening. Så kunne de informere wifi-netværket om ‘ledig/optaget’, som så ladeoperatøren kunne vise i deres apps. Så ville man ikke køre forgæves. *Det* ville være smart city!

[1] https://www.frederiksberg.dk/…/Punkt_201_Bilag_1_Smart_City…

[2[ http://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=4654

By til biler eller for mennesker?

UPDATE 5. februar 2018: By- og Miljøudvalget behandler i aften projektet. Der er både godt og skidt nyt:

Skidt:

  • Der er stadig alt for meget parkering – der skulle, som har har argumenteret for nedenfor, slet ikke være parkering i øst-siden (nærmest skolen).

Godt:

  • Der er fundet penge til at lave rigtige cykelstier. Det er rigtig godt.
  • Der er lavet udstigningszone ved parkeringspladserne langs KVL/KU – men hvorfor ikke begge sider, og hvis der kun er plads til een sådan, hvorfor så ikke i skole-siden? [Det prøver jeg at finde ud af]

Facebook-post fra 18. september 2017.


I morges så jeg opslag om at træerne på Bülowsvej alle skal fældes (se billede med opslag). Angiveligt skyldes det dels at træerne er syge, dels at der skal laves et klimasikringsprojekt: https://www.frederiksberg.dk/skybrudsprojekter

Det er med blandede følelser jeg læser kommunens argumentation. Der er nemlig både plusser og minusser:
– Jeg kan godt se at træerne ikke er i topform – særligt ikke på den side hvor KVL’s byggeri har presset dem (se billeder, samt min rapport herom i denne Twitter-tråd: https://twitter.com/SorenHave/status/598810360930512896 )
+ Det ser ud til at projektet (se skitse) inkluderer cykelstier. Altså ikke cykelbaner som pt, men *ægte* cykelstier.
+ Der kommer totalt set flere træer (hvis altså de overlever, men det er Frederiksberg blevet ret gode til at sikre)
– Der kommer FLERE parkeringspladser end der er i dag.

I min bog vægter det sidste minus ret meget nedad: Mere parkering giver mere trafik, og kan gøre bilkaoset ved skolen endnu mere utrygt.
Og under byggeriet på KVL var næsten alle P-pladserne på vestsiden jo alligevel optaget (se billeder), uden at verden gik i stå.

Jeg foreslår derfor i stedet at:
1. Gøre vejen så trafiksikker som overhovedet muligt, dvs med cykelstier (uden parkerede biler hvor børn/voksne åbner døre ud i hovedet på andre børn)

2. At bruge den ekstra plads på små byrum og/eller byhaver (evt skolehave for Skolen på Bulowsvej). Vedhæftede midlertidige P-haver fra Nørrebro illustrerer hvad der faktisk er muligt på bare een P-plads.

Jeg vil i morgen (nåede det ikke inden kl 14 i dag) kontakte kommunen, dels for at få seneste plan, dels for at indlevere mine forslag.
Men lad mig endelig vide hvis nogen af jer har endnu bedre forslag!

OPDATERING 4 OKTOBER 2017: INGEN CYKELSTI ALLIGEVEL

Argh!! Har fået talt med forvaltningen: Det viser sig at der faktisk ikke kommer cykelsti. Men bare cykelbane som nu. Og arbejdet er allerede i gang.
Så det vi får er:
– Nye (mindre, men flere) træer
– Nye fortove
– Klimasikringstiltag
– Parkeringspladser som genererer både mere biltrafik og flere farlige afleveringssitationer på denne skolevej.

Øv, øv og øv! Så løbet er nok kørt mht ideen med skolehave/byhave. Men jeg vil stadig kæmpe mod den farlige parkering. Jeg vil nu skrive til forvaltningen.

OPDATERING JANUAR 201(

Sådan så der ud en overgang. Snøft. Nu er der bare en masse fliser – nogen steder i 5 rækkers bredde.

Blød ikke op på Fingerplanen!

Facebook-post fra 22. september 2017.


Fingerplanen (oprindeligt fra 1947; se https://da.wikipedia.org/wiki/Fingerplanen ) har været en ekstremt vigtigt faktor i hovedstadsområdets udvikling, og vi kan takke dens fremsynede ‘faddere’ for at vi i dag har forholdsvist effektive transportårer og grønne kiler imellem fingrene.

Den nuværende regering pønser på at bløde Fingerplanen op, for at skabe vækst. Dette kan give mere sprawl og mindre natur. Så det synes jeg man meget skal passe på med.

Jeg er derfor også glad for at Frederiksberg Kommunes forvaltning har skrevet dette *udkast* til høringssvar vedrørende eventuel ændring af Fingerplanen. Jeg håber meget at By- og Miljøudvalget godkender udtalelsen på mandag.
https://www.frederiksberg.dk/…/Punkt_332_Bilag_1_Hoeringssv…

“Frederiksberg Kommune bakker om at værne om såvel de grønne bykiler som de øvrige grønne kiler i Fingerplanen, som Frederiksberg Kommune gennem tiden som amtskommune har været med til at investere i.”

PS. Man kan faktisk se fingrene fra rummet, om natten: https://twitter.com/SorenHave/status/604308035742355456

Bilfri Frederiksberg Alle i pinsen 2018?

Facebook-post fra 20. oktober 2018.


I anledningen af Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag bliver der 2. pinsedag 2018 arrangeret ‘Royal Run’. Arrangørerne ønsker – selvfølgelig – at løbet starter og slutter på Frederiksberg. Og har derfor søgt om lukning af Gl. Kongevej/Smallegade, Frederiksberg Alle og Pile Alle/Falconer Alle.

Selvom det er noget af et ønske, så vil jeg tro at kommunalbestyrelsens borgerlige partier vil efterkomme det. Det er jo til ære for Kronprinsen.

Det har den gode sidegevinst at vi vil se at verden ikke går i stå fordi man fx lukker Frederiksberg Alle en dag. Og det har vi jo gjort før, med cykelløb, marathon, pride, etc.

Men hvorfor ikke udnytte muligheden for også at borgerne på Frederiksberg kan boltre sig på Frederiksberg Alle: Lad os lukke Frederiksberg Alle HELE pinsen. Når de i Paris kan holde bilfrie søndage på Champs Élysées, så kan vi vel også på vores lokale version.

Måske Michael Vindfeldt eller Thyge Enevoldsen vil foreslå dette på mandag?