Sæt H. C. Andersen på skrump

Af Niko Grünfeld og Søren Have, kandidater til kommunalvalget for Alternativet i hhv København og på Frederiksberg.

Nej, det er ikke salig H. C. Andersen vi vil sætte på skrump. Men den 6-sporede vej, H. C. Andersens Boulevard, som han har lagt navn til. Det vil vi komme tilbage til.

Først lidt historie. Inspireret af mange amerikanske storbyer var København tæt på også at få motorveje ind gennem byen i 60’erne og 70’erne. Mange vil vide at der var planer om at lave en hævet motorvej (kaldet ’Søringen’) på 4-8 spor der hvor søerne er i dag. Det fik vi heldigvis ikke, pga. folkelige protester.

Planlagt net af motorgader. Fra: http://www.byplanlab.dk/sites/default/files2/BHU_SKRIFT50.pdf

Men Bispeengbuen, som ender i H. C. Andersens Boulevard nåede at blive bygget desværre, inden at protester og oliekrisen i 1973 satte en stopper for planerne om at fylde København med motorgader. I mange år måtte naboerne til den døje med støjhelvede lige uden for vinduerne, men efter 30 år blev der opsat støjskærm.

City-plan Vest (Vesterbro) illustrer hvad Bispeengbuen bare var forsmagen på. Fra http://videnskab.dk/kultur-samfund/politikere-ville-fylde-byerne-med-beton#&gid=1&pid=2

Der er dog stadig i dag en voldsom støj og forurening, og Bispeengbuen / H.C. Andersens Boulevard (herefter ’vejen’) lægger både et stort beslag på byrummet, og deler byen meget op.

Det er derfor også blevet foreslået af Miljøcenter Nørrebro at grave hele vejen ned i en tunnel, fra Borups Alle til på den anden side af Langebro. Dette har man fx gjort i Boston med ’the big dig’, hvorved et stort område er givet tilbage til byen. Men det var rigtig, rigtig dyrt. Og gav gener i mange år.

Og i København og Frederiksberg vil vi hellere bruge pengene på mennesker end biler. Også selvom vejen er statsvej – pengene skal jo stadig findes. Derfor tænker vi om der ikke var en billigere og mindre big-bang måde hvorpå vi kunne bevare den nuværende mobilitet, og samtidig realisere visionen – som vi helt og holdent deler – om at fjerne miljøgenerne fra vejen, og i stedet at lave den til en – over tid – enkeltsporet vej, i et rarere by/park-miljø. Og stadig med plads til at frilægge åen og klimasikre.

Man kunne passende starte med Bispeengbuen, da den står foran en renovering som vil koste 125 mio. kr. Men i stedet for at bruge milliarder på at grave den ned som senest foreslået af Ida Auken og Jan. E Jørgensen, så foreslår vi i stedet at gøre som i San Francisco. Her fjernede man simpelthen en højbanemotorvej, og anlagde i stedet for en meget mere rolig vej. Og det gør man også andre steder. Byplanlæggere kalder det ’road diet’. Så vi sætter vejen på skrump.

Den generelle forventning er at de selvkørende biler kommer i løbet af 10-20 år. Og at vi med dem kan afvikle mere trafik på samme vejareal. Men så lad os da bruge den ’teknologi-dividende’ på at frigøre noget af arealet. I stedet for at støbe vores nuværende verdensbillede i beton. En dyr beton-tunnel, vel at mærke.

Nedenstående glimrende grafik viser et eksempel på hvordan vejen kunne ende med at blive. Herunder bl.a. hurtigt skabe mere plads til cykler, som også Morten Kabell foreslår i dag.

H. C. Andersen var glad for at rejse og selvom han nok ville synes at det havde været rart med nutidens biler, så tror vi ikke han ville nyde udsigten og larmen hvorfra han sidder i dag. Lad os rette op på det, til gavn for os og kommende generationer.

Galimatias i 2 etager

Jeg ser lige at Magistraten skal behandle en redegørelse om byggeriet ved Skolen på Grundtvigsvej.

Det kan jeg godt forstå, for det er en skandale. Ikke så meget forsinkelsen og fordyrelsen (som nok er grunden til Magistraten har bedt om redegørelsen) – sådant kan ske ved byggerier. Men på grund af det skyldes en beslutning om at bygge en P-kælder i to etager. Under skolegården. Til 425.000 kr pr plads!

Denne beslutning har unødigt forsinket skolegårdens færdiggørelse, så børnene har måttet lege på gaden, givet farlige skoleveje og generet trafik og beboere i området i øvrigt.

Nu er Magistratsmøder desværre ikke åbne for spørgsmål, men hvis de var ville jeg spørge om følgende:

1. Hvorfor fandt et flertal af Kommunalbestyrelsen det nødvendigt at bruge så mange penge på parkering? Det er vel ikke et krav at en skole skal have egen parkering? (Det har Skolen på Bulowsvej fx ikke)
2. Og hvorfor blev kun ca 3½ af de 30 mio kr for parkeringskælderen betalt af parkeringsfonden?
3. Skolen har været åben i 1½ år uden parkeringskælder. Samtidig har der det sidste halve år været opgravet på Alhambravej. Alligevel går det – Vil I indrømme at parkeringskælderen reelt er unødvendig?
4. Hvordan vil I (og By- og Miljøudvalget) lære af dette?

Strategi eller benlås?

Jeg så i dag at Frederiksbergstrategien nu omsættes til Kommuneplan. Udover at vi fra Alternativets side har kommenteret at vi synes Frederiksbergstrategien er lidt et skønmaleri, så kom jeg til at tænke på en anden ting vi burde have påtalt: Den vedtages på det helt forkerte tidspunkt.

Som det fremgår, skal alle kommuner hvert 4. år vedtage en kommuneplan. Men hvorfor gøre det i det sidste år af valgperioden, så den næste kommunalbestyrelse bindes? Hvorfor ikke gøre som fx i Guldborgsund Kommune (link kræver desværre abonnement – jeg nåede at læse da det var gratis), hvor man har konstateret at det øger engagementet både blandt folkevalgte og borgere hvis kommuneplanen (strategien) vedtages i starten af valgperioden. Dvs. i det første år efter valget.

Det synes jeg vi skulle arbejde henimod her på Frederiksberg. Da planerne koster penge at lave, kunne det evt foregå ved at de kommende planer bliver 3-årige. Så vil det passe om et par perioder.

Frederiksbergstrategien: Mere end en brochure?

Selvom vores familie hører til den minoritet på Frederiksberg som har bil, synes jeg bilisterne har alt for gode vilkår, eksempelvis billig parkering.

Derfor skar det også i øjnene at der i udkastet til Frederiksbergstrategien 2015 stod følgende uden overhovedet at berøre bil-parkering:

… vi prioriterer sunde og grønne transportformer som gang, cykling og offentlig transport

På et borgermøde om strategien kom det frem at grunden til at parkering ikke berøres angiveligt er at dette skiller partierne i kommunalbestyrelsen, og at der ønskes konsensus om strategien. Smart. Men ikke særligt hensigtsmæssigt, da parkeringsstrategien er et af de få greb en kommune har i forhold til at regulere transporten.

I høringssvaret fra Alternativet Frederiksberg vedrørende udkastet til Frederiksbergstrategien, skrev vi derfor også:

Strategien er formuleret i meget overordnede vendinger, som derfor nemt kan blive intetsigende og uforpligtende. Det svære er altid fravalget. Vi foreslår derfor at udvalgte dilemmaer trækkes frem og belyses. Derved vil strategien blive et bedre pejlemærke for hvordan sådanne dilemmaer skal håndteres. Hvilket almindeligvis er formålet med en strategi.
Et godt eksempel er prioriteringen af Frederiksbergs knappe areal: Det er velkendt at nogen gerne vil prioritere dette til parkering, andre til byrum/bebyggelse. På trods heraf nævnes bilparkering ikke i strategien.

Som anført i indledningen nævnes parkeringsstrategien ikke, på trods af at den i praksis ofte overtrumfer målet om at ”vi prioriterer sunde og grønne transportformer som gang, cykling og offentlig transport.” Dette bør der rettes op på.

Alle høringssvar opsummeres og kommenteres af forvaltningen som input til kommunalbestyrelsens behandling. Svaret på vores påpegning af den åbenlyse konflikt mellem overordnet strategi og P-strategi er følgende:

Udgangspunktet er at det skal være muligt som beboer at have en bil, og kunder skal kunne komme frem til butikker m.v., men kommunen prioriterer sunde og grønne transportformer som gang, cykling og offentlig transport.

Med andre ord: Bil, og dermed parkering, er topprioritet for flertallet i kommunalbestyrelsen. Derefter de andre transportformer. Og derfor arbejdes der også for yderligere 1600 parkeringspladser i gadeplan, og 2-3 parkeringskældre.

Frederiksbergstrategien blev vedtaget 12. juni 2016. Men hvis den også på andre områder overtrumfes af særskilte strategier/forlig, så er den reelt intet værd. Bare en glittet brochure, tilrettet efter et alibi-borgermøde og ditto høringsrunde.

Jeg kan næsten ikke få luft…

“Jeg kan næsten ikke få luft!” Sådan sagde Åge Brodtgaard (i Monrad&Rislund-universet) ofte, og sådan sluttede jeg i dag en længere tweet-udveksling:

Det hele startede med at jeg for noget tid siden så at nogen vil bygge boliger til studerende og gæsteforskere på den tomme grund ved Åboulevard. Det er i sig selv en god ide, men de vil så også anlægge en P-kælder, hvis indkørsel kræver at et bøgetræ må lade livet:

Michael Vindfeld var flink til svare den gang at sagen var skudt til hjørne, men han måtte i dag desværre melde tilbage at kampen var tabt – i går besluttede By- og Miljøudvalget at give tilladelse til “evt. fældning af bevaringsværdigt bøgetræ mod plantning af to nye markante erstatningstræer”:

Nåja, tænker du så. Det er jo bare et træ. Og der kommer to andre.

Ja, men jeg kan som sagt ikke få luft:

Og store træer renser luften, meget bedre end mindre (nyplantede) træer. Og de opsuger vand meget bedre end nye træer med mindre  rodnet.  Og det er et ret stort træ – se bare her (øverste billede taget af 12. januar 2016 af Sandra Høj – mange tak for jeg må bruge det, Sandra <3; nederste billede fra Google maps):

Bøgetræ

Bøgetræ

Og flot er det også. Faktisk så flot at det bruges i arkitekternes ’salgsmateriale’: BøgetræRendering

Så lad mig opsummere og perspektivere:

  • Frederiksberg Kommune vil gerne være en grøn kommune, hvor bl.a. alle kan se et træ fra deres vindue, og hvor der er en politik for at passe på træer, især dem som er over 25 år.
  • Frederiksberg Kommune bruger store midler på klimatilpasning og håndtering af kraftige regnskyl – især på indre Frederiksberg (og tæt på Åboulevard) er der udfordringer.
  • Frederiksberg Kommune skriver i sin nye strategi at: “vi prioriterer sunde og grønne transportformer som gang, cykling og offentlig transport” (ikke noget om bilparkering, udover cykelparkering og parkering ved Zoo)
  • Frederiksberg Kommune fastholder parkeringsnorm til boliger hvor beboerne (tinglyst) skal være studerende og gæsteforskere. Dvs. folk som fint kunne klare sig med de nævnte prioriterede transportformer gang, cykling og offentlig transport (og delebiler).
  • Så der skal pinedød være parkering. Forståeligt nok vælger bygherre at have det under jorden. Spørgsmålet er så hvem der skal betale? Hvis det er fordelt over huslejerne vil det fordyre boligerne unødigt. Hvis de udlejes til reelle omkostninger, vil de nok stå tomme da Frederiksberg Kommune jo forærer gadeparkering væk til borgerne. Og så er det bare er spørgsmål om tid før lejerne alligevel betaler.
  • Af omkostningsårsager vil bygherre derfor gerne gøre P-areal så stort som muligt, men så står træet i vejen.
  • Så det må væk. Selvom det er blevet brugt som flot illustration i argumentationen for projektet.

Goddag mand. Økseskaft.

Jeg fik lidt luft. Men frustrationen over hvordan Frederiksberg Kommune siger et og gør noget andet, er der stadig.

Update 6. februar 2016: På opfordring sammenskrev jeg ovenstående til et læserbrev, som Frederiksbergbladet bragte d. 2. februar 2016. Det er gengivet nedenfor.

Hvad er en træpolitik værd, når et 100 år gammelt bøgetræ må lade livet for 3 parkeringspladser?

Af Søren Have, Thorvaldsensvej 15, 3tv, 1871 Frederiksberg C. Medlem af bestyrelsen, Alternativet Frederiksberg.

Som det fremgik af sidste nummer af Frederiksberg Bladet har By- og Miljøudvalget givet tilladelse til at et over 100 år gammelt bøgetræ fældes for at give plads til en parkeringskælder, som skal anlægges i forbindelse med opførslen af 14 boliger til studerende og gæsteforskere. Formanden for By- og Miljøudvalget, Jan E. Jørgensen, siger at der hvis træet fældes ”skal plantes to nye markante erstatningstræer”. Vi skal ikke bo i et egnsmuseum, men denne beslutning er helt forkert.

Der burde slet ikke anlægges parkering her: Kommunen har krævet tinglyst på boligerne at de er til studerende og gæsteforskere. Det er centralt beliggende, med cykelafstand til de fleste uddannelses-/forskningsinstitutioner, og tæt på Forum metro og flere busstop. Og Frederiksberg-strategien, som aktuelt er i høring, siger “vi prioriterer sunde og grønne transportformer som gang, cykling og offentlig transport”. Ikke noget om bil. Og hvis endelig de studerende eller gæsteforskerne skulle få brug for en bil, er der bl.a. masser af lækre BMW el-delebiler i området. By- Miljøudvalget burde således i stedet have dispenseret fra P-normen, og bedt bygherren droppe parkeringskælderen. Det ville sandsynligvis også gøre boligerne billigere, til glæde for de studerende.

Og hvis der så alligevel pinedød skal anlægges noget parkering, så skal Frederiksbergs træpolitik om at bevare alle træer over 25 år selvfølgelig respekteres. Som jeg har forstået sagen, så står træet i vejen for om P-kælderen kan udvides med 3 pladser. 3 sølle parkeringspladser.

Hidtil har jeg været overordentlig stolt af Frederiksbergs træpolitik. Jeg håber derfor Kommunalbestyrelsen vil genoverveje, så vi alle fortsat kan være stolte af Frederiksberg som en ægte grøn kommune.

Er Frederiksberg Kommune kun grøn på overfladen?

I Frederiksberg-bladet d. 29. april 2014 spørger Lone Loklindt: “Har du gode ideer til renere luft i byen?”. Lone nævner selv miljøzoner, begrænsning af brændeovne, og fremme af elbiler/kollektiv transport som muligheder.

Samtidig har Lone spurgt om ikke jeg kunne tænke mig at være gæsteskribent (med egne meninger!) på hendes blog. Hun er jo både grøn og fra Frederiksberg, så det gør jeg da gerne.

Første indlæg kom til at handle om hvordan jeg oplever Frederiksberg (og København) kommer med modstridende meldinger når man både siger der skal være plads til biler og at transporten skal være grøn. Med andre ord: Er Frederiksberg Kommune kun grøn på overfladen?

Behov for helhedsorienteret parkeringsstrategi

Affødt af problemer med udenbys parkering står Frederiksberg Kommune for at skulle opdatere parkeringsstrategi, og har efterspurgt høringssvar.

Jeg har jo tidligere skrevet om hvordan jeg mener at gadeparkering er prissat alt for billigt. Og om behovet for elbil-parkeringspladser i Frederiksberg.

Så jeg slipper vist ikke uden om at indsende høringssvar… . Det er gengivet nedenfor.

Til:
Vej- og Parkafdelingen, Rådhuset, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg,  bedreparkering@frederiksberg.dk

Høringssvar vedrørende Frederiksberg Kommunes parkeringsstrategi.

Det glæder mig at Frederiksberg Kommune har fundet anledning til at formulere ny parkeringsstrategi, delvist affødt af problemet med københavnere som – grundet højere takster i Københavns Kommune – parkerer i Frederiksberg Kommune. Jeg bor selv i Øst og har flere gange oplevet problemer med at finde parkering når jeg kommer sent hjem om aftenen.

I det følgende vil jeg give kommunen en række forslag til den fremtidige parkeringsstrategi. De fleste er af generel karakter, men et par enkelte til sidst går direkte på min egen specielle situation som ejer af elbil.

Generelt

Først og fremmest foreslår jeg at  kommunen formulerer en egentlig strategi for parkering. Dvs. gennemgår og dokumenterer følgende:

  • Hvorfor er parkering er vigtigt på Frederiksberg? Hvilke behov er det parkeringsarealer skal løse?
    • Er det eksempelvis for beboerne?
    • For erhverv/institutioner?
    • For indpendlende/besøgende?
    • …?
  • Hvilke rammer og muligheder findes der?
    • Hvor meget af Frederiksbergs sparsomme areal vil vi højst bruge på bil-parkering? Hvor meget på (lad)cykel-parkering?
    • Hvor kan vi grave P-pladser ned? Og hvad koster det?
    • Hvor kunne delebiler evt. løse borgernes behov?
    • Hvor kan vi lave aftaler med virksomheder (som det fx er gjort med KVL) om fælles parkering?
  • Hvor vil vi hen?
    • Hvordan skal Frederiksberg se ud parkeringsmæssigt om 10 år?
    • Er der forskelle i tilgang afhængigt af kommunens geografi?
  • Hvordan styrer vi derhen?
    • Hvordan prissætter vi parkering?
    • Hvilke principper skal forvaltningen følge vedrørende oprettelse/nedlæggelse af parkeringspladser, delebilspladser, …?
    • Hvilke måltal skal der følges op på (antal gade/kælder/…-pladser, ‘belægnings’-procenter, …)

Prissætning

1. Gratis parkering om natten skal ikke længere være muligt, med mindre licens haves.

2. Prisen på beboerlicenser skal sættes op: Jeg har på min blog (blog.sorenhave.dk) tidligere argumenteret for at beboer-gadeparkering er prissat alt for lavt:

  • Hvis man sammenligner med værdien af en kvadrat-meter på Frederiksberg burde en P-licens til en bil (som optager ca. 10m2) koste ca. 1.500 kr om året: 10 m2 x bebyggelsesprocent på 120 x 25.000 kr/m2 x 5% årlig forrentning = 1.500.
  • Beløb i samme størrelsesorden fås hvis en husejer med parkering på grunden udregner den del af grundskylden som man på en måde betaler for bilens parkeringsplads.

Der vil derudover være en række fordele ved at øge prisen på beboerlicenser til dette niveau:

  1. Prisen kommer op på niveau med Københavns Kommunes satser, så problemerne med deres brug af parkering på Frederiksberg mindskes
  2. Forskelsbehandlingen af borgere som parkerer på gaden og borgere som parkerer på egen grund ophører
  3. Mere generelt, så prissættes gadeareal til den reelle værdi, og der kan således uden den offentligt subsidierede gadeparkering bedre opstå et privat marked for udlejning af garager o.l.
  4. Mange kunne sikkert få løst deres  transportbehov med cykel og delebil – den øgede P-licens kan være det lille skub der peger folk i denne retning.

Specifikt vedrørende elbiler

Selvom der kommer flere og flere elbilejere (så vigtigheden af at lade om natten af energimæssige grunde bliver vigtigere og vigtigere) er følgende forslag primært drevet af konkrete personlige behov:

  1. På grund af at Better Place og Frederiksberg Kommune ikke kunne blive enige om farven på ladestandere er det pt. kun Clever som har opsat standere på Frederiksberg. Dette har som konsekvens at dækningen er meget ringe, specielt i Frederiksberg Øst hvor jeg bor. Vi kan som regel lade på min kærestes arbejde, men de gange vi har skullet lade hjemme har vi måttet gøre det på Nørre Søgade. Dvs. i Københavns Kommune hvor vores parkeringslicens ikke gælder.
    Forslag: Tilbyd Clever / E.On mulighed for at oprette elbil-parkeringspladser med ladestandere på en eller flere af følgende lokationer: Biblioteket Danasvej, Forum, Ungdomsmodtagelsen på Thorvaldsensvej, Skolen på Bulowsvej, KVL’s område.
  2. Mere generelt forslag: Beskriv i parkeringsstrategien retningslinier / proces for hvordan man som borger får udvirket at der i ens nærområde gives mulighed for at en udbyder kan få tildelt pladser hvor der kan opstilles ladestandere (For en god ordens skyld: Jeg forventer ikke at kunne få en P-plads reserveret til vores bil. Bare generelt til elbiler under opladning, som f.eks. ved brandstationen.)
  3. Forslag til parkeringsvedtægterne: Giv P-vagter ret til at udskrive bøder til ikke-elbiler parkeret på parkeringspladser reserveret til elbil-opladning.

Nu er der ingen undskyldning, Frederiksberg og Better Place

Jeg har tidligere beskrevet problemerne med manglende offentlige ladestandere på Frederiksberg: Better Place vil (af økonomiske grunde?) have de ligner alle andre ladestandere og Frederiksberg Kommune vil have at de har den særlige grønne farve som al byinventar har (et umiddelbart fornuftigt ønske).

Og kommunen har kunnet stå fast på sit, da ChooseEV / Clever indvilligede i at male sine 2 (to!) standere grønne. Den ene står ved rådhuset (selvfølgelig!) og den anden ved brandstationen. De virker altså ikke til at være tiltænkt beboere på Frederiksberg. Minder faktisk mere som ‘green-washing’ fra kommunens side.

Sådan har situationen været i et års tid. Og det er jo gået alligevel. Men det er ikke ideelt: Som regel lader vi på arbejde (dvs. i dagtimerne, hvor hele tanken var at ladning skulle ske om natten hvor strømmen er grøn), eller også skal vi ’snyde’ os over kommunegrænsen og lade ved Herman Triers plads (ved Radiohuset). Men det holder jo ikke i længden.

Men nu er der håb igen: I dag blev der givet en pulje på 40 mio. kr. til at fremme overgangen til elbiler, og det blev eksplicit nævnt som formål at “nu gælder det om at få udbygget nettet til blandt andet også at omfatte byerne“. Nemlig!

Og i seneste udgave af Frederiksberg Bladet stod der at kommunen vil etablere flere ladestandere, og området ved Forum nævnes som mulighed. Super! Jeg har tidligere advokeret for at bruge parkeringspladserne bag biblioteket på Danasvej – det kunne måske være en mulighed?

Så: Nu er der ingen undskyldning, Frederiksberg og Better Place. Find nu fælles grund, evt. med hjælp fra den nye pulje, og få lavet så vi i Frederiksberg Øst kan lade grønt.

Øv. Forandringen kom ikke til Frederiksberg i denne omgang.

De sidste par år er der blevet arbejdet med at bedre forholdene for cyklister på det sidste stykke af H.C. Ørstedsvej (på Frederiksberg til ikke-lokale læsere), mellem Thorvaldsensvej og Rosenørns Alle. Grunden til at det har trukket ud har været at der simpelthen ikke er plads til både vejbaner, cykelstier, fortove og parkeringspladser. (Vejen er smallere end Gl. Kongevej hvor det allerede var problematisk at etablere cykelsti.

Processen førte ganske forudsigeligt til diskussion af P-pladser kontra cykelstier, særligt i og med de lokale butikker har et – i mine øjne – legitimt behov for at kunne læsse varer af i rimelig afstand fra butikken.

Kommunen har derfor ad flere omgange lavet forskellige forslag (alle forbilledligt gennemarbejdede) til det muliges kunst, og til sidst var der følgende forslag:

  1. Ensretning af H.C. Ørstedsvej og Bülowsvej i hver sin retning (enten kun på det aktuelle stykke eller generelt). Dette ville give plads til både cykelstier og parkeringspladser (men ville nok medføre øget forurening og flere sving-ulykker))
  2. Helt lige vejforløb, med normalbredde cykelsti, men helt uden parkeringspladser
  3. Slynget vejforløb, med smalle cykelstier og smalle fortov, men også med enkelte parkeringspladser.
  4. Fælles fortov og cykelsti.
  5. Såkaldt ‘Shared Space’. Denne vejform er ikke så kendt i Danmark, men vinder frem andre steder i Europa. Fra Kommunens beskrivelse:  “Shared Space er en helhedsløsning, hvor det klart signaleres, at denne delstrækning er meget bymæssig og kræver lav hastighed og særlig opmærksomhed, baseret på at give ansvaret tilbage til trafikanterne. Indretningen af strækningen sikrer, at det trafikale rum for cykler og biler er klart afgrænset, og at integreringen af trafikarterne betyder, at det er cyklisterne, der bestemmer farten. Cyklisterne får derved en stor synlighed i det trafikale rum.”

I det meste af foråret hældte Kommunen mest til løsningsforslag 3, men butiksejerne mente ikke at der ville være P-pladser nok især i Thorvaldsensvejenden. Det lader dog til at der nu er mast nogle P-pladser ind som giver en acceptabel løsning på aflæsningsproblemerne. Så Kommunalbestyrelsen har nu på deres møde 18. juni 2012 endeligt besluttet sig for model 3.

Jeg forstår godt rationalet, men – og nu kommer jeg tilbage til overskriften – det skuffer mig at Kommunen ikke ville/ turde / kunne få Politiet med på at gennemføre en Shared Space løsning.

Jf. det høringssvar jeg indsendte, mener jeg det det ville pege meget mere frem:

Høringssvar vedrørende cykelsti på H. C. Ørstedsvej:

Tak for et velforberedt og oplysende informationsmøde i den forgangne uge.

Vores familie (2 voksne + 2 børn på 4 og 8 år) anbefaler at kommunalbestyrelsen går videre med Shared Space løsningen.

Dette begrunder vi med følgende:
1. Der er ikke plads til den perfekte løsning (som ville være bred cykelsti, dobbeltrettet vej og p-pladser)
2. Sikkerheden for cyklister skal øges, både i forhold til kørende biler og parkerede biler
3. Der er behov for enkelte p-pladser til handlende og især aflæsning fra mindre varebiler
4. Ensretning vil medføre betydelige ulemper for andre dele af vejnettet (mer-kørsel og uheld).

Når pladsen ikke er her, er det er altså nødvendigt med adfærdsændringer.
Og her tror vi mest på shared space, da det minder om de nuværende faktiske forhold, hvor det er cyklister som sætter farten.
Med shared space kan cyklisterne med god ret blive ude på vejen, og det er så (ligesom på landet og generelt i forhold til færdselsloven) bilisternes ansvar først at overhale når der er plads til det. Cyklisterne kan dermed undgå de faremomenter der i dag kommer af løbende at skulle trække ud for at køre forbi parkerede biler.

Samtidig mindsker shared space løsningen risikoen for uheld på flere andre områder:
* Farten kommer ned på strækningen, også udenfor myldretiden hvor trafikken alligevel snegler sig afsted
* Risikoen for at cyklister fanges af bildøre er mindst mulig her: ingen risiko på højre side, og en halv meters plads på venstre side (og førere er typisk mere opmærksomme på ikke at fange cyklister med døren, end passagerer er)
* Fodgængere og cyklister skilles ad – og på Frederiksberg er der en del svage gående (unge og gamle)

Det vil selvfølgelig kræve en særlig markering ved indkørsel på strækningen, og adfærdsændringen vil tage tid. Men selv i indkøringsperioden vil sikkerheden øges i forhold til i dag.

Slutteligt er det også værd at anføre at en shared space løsning hvor cyklister ligestilles med bilister vil være et stærkt signal om at Frederiksberg Kommune tager sin ambition om at være en grøn cykelkommune alvorligt. Og det uden at fremkommeligheden for bilister forringes i nævneværdig grad.

Vi er – som de fleste andre forældre – opmærksomme på at shared space kan forekomme utrygt for børn. Men vi mener stadig at shared space er den mindst ringe løsning, også for børn: De vil før eller siden skulle færdes på vej hvor der ikke er cykelsti, og vi er faktisk mere nervøse for bilernes døre (for dem overser børnene).

For en god ordens skyld skal det bemærkes at vi både er gående, cyklende og bilister, afhængig af situationen.

Men vi prøvede i det mindste.