Mobilitet og Adfærd

I sidste uge holdt jeg et inspirationsoplæg om ‘Mobilitet og Adfærd’ ved en konference i regi af IDAs ‘Trafik og byplan’-netværk. Som det fremgår af præsentationen, handler det meget om prioriteringen af arealet, som jeg også tidligere har været inde på. Specielt kom jeg ind på at med diverse teknologier som selvkørende biler bliver prioriteringen af pladsen endnu mere vigtig.

Ryk sammen i nødsporet og overhal trængslen indenom

Min kollega Ole Lykke Christensen og jeg havde i torsdags kronikken Ryk sammen i nødsporet og overhal trængslen indenom i Ingeniøren. Meget a propos på dagen hvor Trængselskommissionen afleverede betænkning til transportministeren.

Flere steder i Trængselskommissionens rapport fremgår det at samkørsel har stort potentiale til at reducere trængsel, men der foreslås ikke konkrete tiltag udover analyser og apps (som vi allerede har).

Vi kommer derimod med forslag til konkrete tiltag: Kørsel i nødspor (hvor muligt/tilladt) forbeholdes biler med 2 eller flere i, kombineret med Vi samkører på arbejde-kampagne. Håber rette instanser vil tage disse ideer til sig.

Update 6. januar 2014: I dag startede forsøget så. I den anledning ringede DR for en kommentar. Det kom der følgende indslag ud af (se venligst bort fra de mange øh’er :-):

Synes det er nogle gode, sobre indslag.
Men det kom desværre ikke med at selvom det i dette forsøg måske ikke giver så meget effekt (da strækningen kun er 2 km), så er pointen at hvis dette forsøg giver anledning til at man over længere strækninger må køre i nødsporet, så ville det batte noget.
Og så er det vigtig at have aftestet det. F.eks. i en udvidelse af det aktuelle forsøg.

Lad os følges på arbejde

Nu varer det ikke længe før ‘Vi cykler til arbejde’-kampagnen kører igen. En stor succes, og jeg cykler da også selv helst til/fra arbejde når jeg kan.

Men for nogen er det ikke et realistisk alternativ. Ej heller at bruge offentlig transport. Så de kører i bil, selvom de egentlig helst var fri for at være bilejer. Nogen tager bilen uanset, fordi det kan de nu en gang godt lide.

Tænk hvis vi kunne matche de to: Førstnævnte kunne slippe for at have bil; sidstnævnte kunne få (skattefrit) bidrag til omkostningerne; alle ville få bedre plads på vejen; miljøet ville få det bedre. Folk vil gerne. Og måske kunne man få nogle interessante samtaler med dem man kører sammen med – det er i hvert tilfælde min erfaring!

Det svære er faktisk ikke at matche folk udfra hvor de bor og arbejder, det er der masser af apps / web-sites til, eksempelvis:

Men disse forudsætter at man aktivt opretter sig med profil og tilbyder/efterspørger lift. Og her hopper kæden af. For de som har bil er det bøvlet, set i forhold til den (initielt) beskedne og usikre indtægt det ville give. Så udbuddet af lift er uregelmæssigt. Og for de som efterspørger lift betyder det at man ikke kan basere sig på det. Så man anskaffer sin egen bil. En ond cirkel, som resulterer i at der i morgentrafikken kun  sidder 1,05 person i hver bil på vej til arbejde! Og som derfor også gør at samkørsel fylder godt på Trængselskommissionens radar.

Jeg har tidligere været inde på hvordan den nu skrinlagte trængselsring ville have kunnet løse op for dette. Men hvad kunne man ellers gøre?

Mindre, målrettede kampagner (i erhvervsparker, udvalgte korridorer) som f.eks. Formel M driver er skridt på vejen. Men hvorfor ikke en landsdækkende ‘Vi kører sammen på arbejde’-kampagne, som vi kender det fra Vi cykler på arbejde-kampagnerne? Eller ‘Den store samkørsels-dag’ en gang om året, som de har det i Sverige?

Vi har masser af data om hvor folk bor og arbejder. Og som nævnt er der it-løsninger disse kunne fyldes i, så der kom forslag til samkørsels-makkere ud. Virksomhederne kunne være kanalerne til at kommunikere resultatet:

Du har tidligere på året meldt dig til ‘Vi kører sammen til arbejde’-kampagnen. I samarbejde med XYZ har vi fundet ud af følgende andre deltagere i den landsdækkende kampagne ville være oplagte samkørselsmakkere for dig: [+visning på kort og i liste, med angivelse af navn, adresse og firma, samt evt link til social netværksprofiler som LinkedIn eller Facebook]

Vælg hvem du gerne vil køre med / give lift til. Så sætter vi jer i direkte kontakt.

Kampagnerne skulle selvfølgelig kombineres med før/under/efter trafikmålinger, så man kan konstatere effekten.

Problemet hvem der skal drive en sådan kampagne. I sagens natur er det ikke Cyklistforbundet. Kunne det være en måde for FDM at få flere medlemmer på? Eller hvem så? Hvem har interesse i at vi enten slipper for at sidde i længere og længere køer (eller for at plastre hele landskabet til med asfalt)? Eller rettere, hvem har ikke?

PS. Den første kampagne kunne eventuelt finansieres af Miljøministeriets pulje for ild-sjæle? Ideen hermed givet videre.

Update 7. april 2013 kl 16: Der er god diskussion på Twitter om hvordan man får teknikken til at spille – byd evt ind i tråden under dette tweet:

Så sker der noget: Bilproducenterne tager delebiler og samkørsel til sig

Jeg har tidligere advokeret for større sammenhæng i transportsystemet mellem kollektive transportformer og private transportformer som cykel, samkørsel og delebiler.

Flere bilproducenter er allerede i gang med at integrere delebilsordninger i deres bil-computere, og nu går BMW det naturlige skridt videre: Deres DriveNow app til deres delebilsordning integrerer nu med den større Tyske samkørselsordning flinc. Man kan dermed i et hug minimere omkostningerne  (og udnytte kapaciteten) relateret til biler – både når de ikke kører og når de er ude at køre.

Jeg har for længe siden oprettet en konto ved flinc, så det må jeg prøve næste gang jeg er i Berlin. Hvis nogen kommer før mig, så lad høre!

Ingen trængselsring, men stadig trængsel. Så hvad nu?

Så kom der afklaring. Trængselsringen bliver alligevel ikke til noget. Men trængslen er der endnu – og mange (54% ifølge Gallup for Berlingske, 23. februar 2012) vil faktisk gerne have gjort noget ved det.

Så hvad nu?

Det giver mening at træde et skridt tilbage og se på hvad formålene med ringen egentlig var:

  • Mindske trængslen i hovedstadsområdet, så fremkommeligheden for biler og busser øges
  • Generere et netto-provenu som kunne anvendes til at gøre den kollektive trafik i hovedstadsområdet mere attraktiv
  • Mindske forureningen i hovedstadsområdet (men dette var sekundært, i og med afgiften ikke ville afhænge af biltype).

Der er fundet penge til styrkelse af den kollektive trafik – de skal så bare anvendes rigtigt så man flytter/fastholder de rigtige, og ikke utilsigtet f.eks. trækker cyklister over i busserne.

Trængslen (og miljøet) skal dog stadig håndteres. De fleste (jeg selv inkluderet) ser landsdækkende GPS-baseret roadpricing som den idelle løsning da man herved både kan regulere tids- og stedbestemt trængsel og samtidig overgå til at beskatte brug af vores knappe ressourcer (ren luft, fossilt brændstof og plads på vejene).

Men GPS-baseret roadcharging er svært i bymæssige områder, og vil realistisk set ligge (mindst, tror jeg) 3-5 år ude i tiden. Så udover at se på dette, skal den kommende kommision også gerne se på andre trængselsreducerende tiltag som kan iværksættes stort set med det samme.

Man kan starte med at lade sig inspirere af Vejdirektoratets miljøundersøgelse af trængselsringen:
Som det ses estimerede analysen at trængselsringen – uanset dens konkrete geografiske udforming – især ville flytte folk fra kørsel i egen bil over på cykel og til samkørsel. Og kun i mindre omfang til kollektiv trafik. Dette stemmer godt med tidligere undersøgelser der har vist at på grund af friheds- og fleksibilitetsaspektet er det nemmere flytte en bilist over på cykel end til en bus.

Spørgsmålet er så: Kan vi med andre midler (end trængselsringen) flytte folk over på cykel og/eller få flere ind i hver bil? (Indtil vi har GPS-baseret roadcharging på plads.)

Det mener jeg helt bestemt. Som det tidligere har været nævnt kan man overveje at øge og forfine brugen af p-afgifter til en form for zone-baseret kørselsafgift. Af mindre radikale – og sandsynligvis også billigere – tiltag kan nævnes:

  • Flere super-cykelstier
  • Firma-cykler (svarende til firmabiler og firma-pendlerkort), gerne kombineret med firma-delebiler til privat brug når man skal i IKEA o.l.
  • Tilskud til el(lad-)cykler (og på sigt helt nye cykelformer – jeg har eksempelvis set overbevisende koncepter for kabine-elcykler)
  • Prioritering af cykler over biler i forskellige situationer, eksempelvis prioriteret snerydning af cykelstier, som foreslået af Rambøll
  • Betal – som de har gjort i Utrecht – et passende antal bil-pendlere for at flytte deres kørsel væk fra myldretiderne
  • Målrettede samkørselsprojekter som udnytter de nye muligheder som smartphones, social media og Generation Y giver.

Det var bare nogen få ideer fra min side. Har du andre og flere? Så lad høre. Specielt hvis de ikke koster for meget at realisere.

Samkørsel og trængselsafgifter går hånd i hånd

Samkørsel har stort potentiale for at reducere emissioner og trængsel. I arbejdsmæssigt regi (også privat, for den sags skyld) har jeg siden smart phones så småt begyndte at komme frem (dvs. medio 2008) argumenteret for at de kunne være med til at bringe samkørsel ind i det nye årtusinde (se bl.a. vedhæftede som jeg tidligere har præsenteret for Vejdirektoratet, kommuner m.fl.).
Med smart phones og sociale medier kan man nemlig nu overkomme de hidtidige barrierer for mere udbredt samkørsel, da man nu både kan opnå høj fleksibilitet og tryghed, da man kender den, man kører med.

Samtidig kan Trængselsafgifter – afhængig af satserne – have stor adfærdsregulerende virkning, og har potentiale til både at påvirke transportbehovet, såvel som valg af transportform (egen bil / samkørsel / kollektiv transport / cykel / …)

  • Trængselsafgifter er således en hjælp til øget samkørsel, da der skabes incitament til at køre sammen, så man herved kan dele udgifterne mellem flere
  • Men samkørsel er også en hjælp til trængselsafgifter da man (for dem, hvor kollektiv transport eller cykel ikke er et reelt alternativ) gennem samkørsel kan anvise et alternativ til den potentielt store udgift, der kan være forbundet med fortsat at køre alene i egen bil

Det vil således være oplagt, at implementering af trængselsafgifter i Københavnsområdet ledsages af en velfungerende samkørselsordning.

Dette kunne f.eks. opnås som følger:

  1. Opnå erfaringer med at nå kritisk masse (dvs. at få folk nok med) ved at lave pilotprojekter for ”korridorer” mellem boligområder og virksomhedsklynger [Formel M projektet har dette på tegnebrættet]
  2. På baggrund af disse erfaringer gennemføres regionalt (evt. nationalt på sigt) udbud af en samlet samkørselsordning som efterfølgende lægges på alle offentlige instansers hjemmesider
  3. Som en del af oprettelsen af brugerprofil for betalere af trængselsafgifter, gøre det nemt at blive medlem af samkørselsordningen (f.eks. med bare et par få ekstra afkrydsninger i ens profil)
  4. Tilbyd, at man kan modtage ”push” notifikationer à la: ”Du kan sandsynligvis køre til/fra arbejde sammen med en række andre – tryk her for at se hvem og hvordan.”
  5. I en overgangsperiode kunne det også overvejes at give rabat på trængselsafgiften, hvis der foreligger en samkørselsaftale (svarende til nogen landes high-occupancy lanes, hvor man skal være flere i bilen).