Tid til at ændre regnemaskinen?

På mandag til ”Fremtidens Transport” konference hos IDA er temaet problemer og løsninger på transportens klimudfordringer. Uhyre relevant i lyset af klimakrisen, Danmarks mål om 70% reduktion relativt til 1990 og transportsektorens *stigende* emissioner.

Jeg tror, at mange i sektoren vil være enige med mig i at vi udmærket kender problemerne, og de fleste af løsningerne. Der hvor det bliver svært er at få truffet beslutninger om at indføre eller fremme dem.

Derfor er jeg rigtig glad for at ”regnemaskinen” er sat på programmet. For selvom der anlægges overordnede politiske prioriteringer, så er det ofte TERESA-modellens resultater som lægges til grund når man skal vurdere om et givent transportprojekt er en god ide at gennemføre.

Groft sagt kan man sige at modellen hidtil har behandlet klima på den måde, at hvis ellers tidsgevinsterne var store nok til at udligne den pris som vi sætter på CO2-udledning, så gjorde det ikke noget at emissionerne steg.

Men nu er præmissen at emissionerne skal ned. Særligt på den korte bane. Så modellen skal fremover svare på spørgsmålet: Givet at emissionerne ikke må stige (ud over hvad der hurtigt emissionsmæssigt kan tjenes ind, på fx 3 år), får man så mest mobilitet for pengene ved projekt A, B eller C?

I Sverige har man været igennem samme overvejelser, hvor man har konstateret et skisma mellem emissions-målsætninger og vanlig trafikplanlægning. Man har derfor efterspurgt klart svar om hvad der skal prioriteres: Trafiksystemets ’funktion’ eller emissionsreduktion? I lyset heraf har den svenske regering for nyligt meldt ud at klimaindsatsen er rammesættende: ”Ska klimatmålet nås behöver funktionsmålet i huvudsak utvecklas inom ramen för hänsynsmålet. Med detta avses att den samlade utvecklingen inom transportsystemet ska leda till att klimatmålet för transporter nås”. Samtidig har man i den svenske ’regnemaskine’ opjusteret prisen for CO2 fra 1.140 SEK til 7.000 SEK, 1. april 2020. Til sammenligning satte vi i Danmark prisen op i 2019 fra 60 DKK til 150 DKK. En alt for lav sats, som også Eskil Thuesen konstaterede i et glimrende indlæg på hans blog på Ingeniøren.

Så hvad gør vi i Danmark? Skal vi have hård klima-screening? Meget højere CO2-priser? …? Det håber jeg at diskussionen kommer ind på, på mandag.