Ingen kan gøre alt men alle kan gøre noget

Jeg har over årene (!) læst, tænkt og skrevet en del om det personlige ansvar i forhold til den grønne omstilling. Og siden jeg selv blev politisk kandidat også om hvor vidt man som medlem / tillidsvalgt for et grønt parti som Alternativet har en skærpet forpligtelse for at gå forrest.

Derfor tog jeg også i foråret initiativ til at arrangere et debatmøde om hvorvidt folk med tillidsposter i grønne partier har en særlig forpligtelse for at agere grønt.  For at hjælpe os på vej havde vi bedt Mickey Gjerris om at sige noget om etik og moral generelt, og om dette spørgsmål specifikt.

Jeg husker konklusionen på Mickeys indlæg som at:
– Nej, det har man ikke, formelt set.
– Men ja, det er en god ide at prøve at gå foran, hvis man vil have folk med på en forandring. Ikke at man skal være perfekt og nødvendigvis forsage al kød, alle flyveture, etc., men at man skal prøve.

Noget der virkelig satte sig fast hos mig var følgende som Mickey sagde (frit citeret): Hvis folk ikke ønsker at lægge deres egne vaner om, så kan de skyde dit budskab ned, både hvis du ikke går foran (for så er du jo bare en hykler) og hvis du er helt i front (for så er du jo en fanatiker).

Så for mig personligt er læren at (vi) tillidsvalgte skal demonstrere integritet ved at have overensstemmelse mellem tale/politik og handling, men at handling skal forstås som en kontinuerlig proces af (synlige) skridt i den rigtige retning, mere end et kæmpe spring.

For ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.