Hvad er bæredygtighed?

I dag har Jacob Engel-Schmidt et indlæg hvor han spørger ‘Hvad betyder bæredygtighed egentlig?’ I indlægget kredser han om balancen mellem især økonomisk og miljømæssig bæredygtighed og siger:

Lad mig slå fast. Venstre går ind for en bæredygtig udvikling. Jeg oplever desværre, at venstrefløjen forsøger at tage patent på at være de gode, grønne bæredygtige. Venstrefløjen fokuserer alt for snævert på miljømæssig- og socialbæredygtighed, men glemmer den økonomiske, der er forudsætningen for de to førstnævnte.

Det mindede mig om mit blogindlæg om Titanic, hvor jeg beskrev skismaet mellem at prøve at gøre noget ved klimaforandringerne, og i stedet bare prøve at sikre sig og sine. Ændre skibets kurs eller score proviant og redningsveste?

Jeg tror derfor også at Jacob gør ret i at stille spørgsmålet, for der er nok to grundlæggende forskellige syn på hvad bæredygtighed er:

Mitigerende: At samle penge vi kan give til efterkommerne så de kan afbøde de miljø- og klimaskader vi laver (bl.a. som følge af at gøre økonomien bæredygtig).
Kort sagt: Sælg det sidste Nordsøolie så vi kan spare op til høje nok diger (og hegn).

Forebyggende: At bruge økonomiske ressourcer på at omstille vores levevis så vi dels gemmer nogle ressourcer til senere generationer, dels bremser klimaforandringerne.
Kort sagt: Lad olien blive i jorden, så behovet for høje diger og hegn er meget mindre.

Alt efter hvor man befinder sig på skalaen* mellem disse yderpunkter, vil man lægge forskellig betydning i ordet ‘bæredygtighed’. Og man vil have forskellige syn på hvor meget samfundet og ens levevis potentielt skal laves om af hensyn til klimaforandringerne.

Selvom jeg selv opfatter den forebyggende tilgang som den ‘ægte’ bæredygtighed, så vil jeg ikke gøre mig til dommer over hvad andre lægger i ordet. Jeg tror bare at vi i debatten med fordel kan have ovenstående i baghovedet, når talen går på bæredygtighed.

*: Det er nok et samspil af mange forskellige ting som afgør hvor man ligger på skalaen. Hvis man fx generelt går ind for at enhver må klare sig selv, så trækker det nok i retning af mitigerende (det er fx også påvist at ens politiske ståsted betyder noget for om man tror på klimaforskning). Hvis man er religiøs og føler en forpligtelse for skaberværket og menneskeheden som sådan, så kan det trække i retning af forebyggelse.  Ens egne aktuelle økonomiske situation kan også betyde noget. Etc.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *