Rejsekort er ikke for børn

Så kom tidspunktet hvor den ældste gerne ville have eget Rejsekort. Det skulle så vise sig at det ikke er for børn at oprette børn.

Først prøvede barnets mor, men havde problemer. “Så fikser jeg det”, sagde transport- og it-eksperten her så. Det gik som følger. Dvs. det gik ikke.

Først loggede jeg på, via NemId (da jeg ikke kunne huske det komplicerede password som Rejsekort unødigt kræver).

Jeg valgte så ‘Mine værgeforhold’ for at oprette datteren. Og skulle så igen logge ind med NemId? Suk.

Rejsekort - NemId igen ved værgeNå, frem med papkortet igen.

Kom så derefter til følgende skærmbillede:

Rejsekort - hvis CPR-nrBlev forvirret af at der til højre stod ‘Hvorfor skal vi have dit CPR-nr’, og tænkte “nå de skal nok have mit CPR-nr endnu engang”, og indtastede dette. Det virkede ikke. “Nå, så er det nok datterens”, tænkte jeg, og det gik bedre.

Næsten. Rejsekort kan åbenbart ikke lide børn med flere forældre.Rejsekort værgeNå, så må vi have slettet værgeforholdet som barnets mor havde oprettet. Vi bor heldigvis sammen, så det skulle være nemt. Men nej. Man kan ikke slette oprettede værgeforhold.

Så Rejsekort er ikke for børn. I hvert tilfælde ikke for de som har to forældre (og særligt hvis ikke de bor sammen).

Kundeservice, vi ringer mandag.

Hvem laver et grønt rejsebureau?

Som nogen ved, var vi i maj-juni på orlov hvor familien rejste rundt i USA, Cuba og Mexico. En skøn tur, men det er ikke emnet for dette indlæg.

Folk der kender mig godt vil også vide at turens flyrejser og ikke-elbilkørsel har sat mig i et dilemma. Jeg indlagde en togtur (hvor det i øvrigt gav mening), men det endte alligevel med 6 flyvninger (CPH-Miami, Miami-Cancun, Cancun-Havana, Havana-Cancun, Cancun-Chicago, LA-CPH). Noget mere end den årlige fly-rejse jeg ellers har fået indført i familien. Og det viste sig derudover umuligt (for mig) at booke en Model S til one-way car rental (og ja, ved godt strømmen generelt er mere ’sort’ i USA, men det gælder ikke i Californien hvor vi kørte mest). Dertil kommer øvrige miljøpåvirkninger som ofte er større når man rejser end derhjemme.

Jeg tror flere og flere har det som mig: Vi vil gerne rejse og opleve verden (og/eller give vores børn oplevelser), men vi martres af konsekvenserne. Og af ikke at handle som vi siger.

Nogen af os har både råd til og ønske om at betale for det bæredygtige alternativ. Jeg ved godt at man bare kunne købe CO2-kvoter (afladsbeviser) som også flere selskaber tilbyder, men det fremmer ikke udvikling af grønne produkter/ydelser. (Og kvotesystemet er i øvrigt også dysfunktionelt.)

Og selvom folk lader miljøhensyn vige når de skal på ferie, i følge Star Tour, Nyhavn Rejser og Spies Rejser, så reflekterer de alligevel over miljøkonsekvenserne på ferien:

Men selv om miljøhensyn ikke er noget, størstedelen af danskerne efterspørger direkte, når rejsen skal bestilles, så er det ikke ensbetydende med, at miljøet ikke figurerer et sted i folks bevidsthed. De miljømæssige spørgsmål kommer dog først rigtigt til udtryk, når folk ligger på strandsengen under palmerne på Mallorca.

Til CONCITO’s klimabarometer siger folk også at den grønne omstilling gerne må koste, hvis det giver en samfundsgevinst på sigt.

Derfor tænker jeg der (snart) burde være et marked for bæredygtige pakkerejser:

  • De mest miljøvenlige fly (vi valgte Norwegian af denne grund)
  • Grønne hoteller (fx hvad angår vask/rengøring og energi)
  • Leje af elbiler, med ladepakker
  • Restauranter der f.eks. minimerer madspild med små portioner
  • Besøge udsatte steder, uden at gøre dem endnu mere udsatte (f.eks. koraller, som man fx kunne besøge med sejl- eller elbåde)

[Update 31. juli 2016: Dagen efter mit indlæg var der endnu en artikel, med lidt samme indhold som den ovenstående citerede. Dog erklærer 9% sig enig i at “det betyder noget for mig, når jeg skal på ferie, hvor meget min ferierejse belaster miljøet”. Dvs. ca. hver tiende. Det er da en god markedsandel at gå efter]

Og tilsvarende kunne destinationer (som Danmark) markedsføre sig på klimavenlig turisme: “Kom på ferie i Danmark. Det er skønt og du udleder mindre CO2 end derhjemme! Spis på Relæ – verdens mest bæredygtige restaurant.” Wonderful Copenhagen kunne passende holde konference om ‘Tomorrows Sustainable Travel’, som opfølger på ‘Tomorrows Urban Travel‘.

Nogle danske hoteller er i gang med energieffektivisering, inspireret af en rapport udarbejdet af Center for Kulturanalyse ved Københavns Universitet som viste at “ikke mindre end hver tredje hotelgæst er villig til at betale op mod 10% mere for at bo på et hotel, der tager bæredygtige og samfundsansvarlige foranstaltninger.”

Det er godt. Og det skal vi have meget mere af. Både for danske og udenlandske turister. Jeg håber derfor dels at der laves en ny vækstplan for bæredygtig dansk turisme, dels at nogen af de eksisterende bureauer tager udfordringen op. Ellers er der plads til en ny spiller. (Husk Henry Fords og Steve Jobs’ udsagn om at man ikke altid skal lytte til kunderne.)

(Og måske skulle Danmarks Rejsebureau Forening se at få støvet bæredygtighedsstrategien af.)

Frederiksbergstrategien: Mere end en brochure?

Selvom vores familie hører til den minoritet på Frederiksberg som har bil, synes jeg bilisterne har alt for gode vilkår, eksempelvis billig parkering.

Derfor skar det også i øjnene at der i udkastet til Frederiksbergstrategien 2015 stod følgende uden overhovedet at berøre bil-parkering:

… vi prioriterer sunde og grønne transportformer som gang, cykling og offentlig transport

På et borgermøde om strategien kom det frem at grunden til at parkering ikke berøres angiveligt er at dette skiller partierne i kommunalbestyrelsen, og at der ønskes konsensus om strategien. Smart. Men ikke særligt hensigtsmæssigt, da parkeringsstrategien er et af de få greb en kommune har i forhold til at regulere transporten.

I høringssvaret fra Alternativet Frederiksberg vedrørende udkastet til Frederiksbergstrategien, skrev vi derfor også:

Strategien er formuleret i meget overordnede vendinger, som derfor nemt kan blive intetsigende og uforpligtende. Det svære er altid fravalget. Vi foreslår derfor at udvalgte dilemmaer trækkes frem og belyses. Derved vil strategien blive et bedre pejlemærke for hvordan sådanne dilemmaer skal håndteres. Hvilket almindeligvis er formålet med en strategi.
Et godt eksempel er prioriteringen af Frederiksbergs knappe areal: Det er velkendt at nogen gerne vil prioritere dette til parkering, andre til byrum/bebyggelse. På trods heraf nævnes bilparkering ikke i strategien.

Som anført i indledningen nævnes parkeringsstrategien ikke, på trods af at den i praksis ofte overtrumfer målet om at ”vi prioriterer sunde og grønne transportformer som gang, cykling og offentlig transport.” Dette bør der rettes op på.

Alle høringssvar opsummeres og kommenteres af forvaltningen som input til kommunalbestyrelsens behandling. Svaret på vores påpegning af den åbenlyse konflikt mellem overordnet strategi og P-strategi er følgende:

Udgangspunktet er at det skal være muligt som beboer at have en bil, og kunder skal kunne komme frem til butikker m.v., men kommunen prioriterer sunde og grønne transportformer som gang, cykling og offentlig transport.

Med andre ord: Bil, og dermed parkering, er topprioritet for flertallet i kommunalbestyrelsen. Derefter de andre transportformer. Og derfor arbejdes der også for yderligere 1600 parkeringspladser i gadeplan, og 2-3 parkeringskældre.

Frederiksbergstrategien blev vedtaget 12. juni 2016. Men hvis den også på andre områder overtrumfes af særskilte strategier/forlig, så er den reelt intet værd. Bare en glittet brochure, tilrettet efter et alibi-borgermøde og ditto høringsrunde.