Vil de faste kunder checke helt ud af Rejsekort?

Version2 skriver i dag om at periodekortfunktionaliteten på Rejsekort er forsinket. Det kan være OK. Hvad værre er, er at det forlyder at det periodekortfunktionaliteten vil blive implementeret på en sådan måde at pendlere skal til at checke ind og ud på hver eneste tur:

Den eneste grund til et sådant krav må være ønsket om generelt at få så meget data som muligt, til brug for bedre intern afregning og optimering af transportsystemet.

Noble mål, men jeg synes vi skal se på alle målene med Rejskort, i prioriteret orden (min prioritering, ud fra at sætte  kunden først):

  1. Gør det nemt at være Rejsende i den kollektive trafik (så der kommer flere kunder i butikken)
  2. Gennem bedre data, optimere kapaciteten så der kommer bedre udbud og (måske) lavere priser
  3. Gennem bedre data, lave mere transparent afregning mellem de forskellige parter.

I min optik vil krav om obligatorisk check-in/check-ud for folk med periodekort være et tilbageskridt, og dermed i strid med prioritet 1. Specielt hvis der også skal laves skifte-check-in på fx Nørreport.

Så hvad skal Rejsekort (og parterne bag) så gøre?

  1. Gør det muligt at knytte en strækning/zoner (som for nuværende periodekort) til et sædvanligt Rejsekort.
    • På normale dage medbringer du så bare kortet, og ved kontrol kan det ses om du er i en ‘lovlig’ zone.
    • Hvis du en dag skal længere eller et andet sted hen, checker du ind og ud som på et normalt Rejsekort, og overlap med din pendler-strækning fratrækkes.
  2. Få data på følgende vis
    • Spørg pendlere hvornår de typisk tager hjemmefra / fra arbejde og om typisk Rejseplan.

Hvis planerne om at kræve obligatorisk check-in/check-ud på periode-Rejsekort fortsætter, er jeg bange for at folk checker ud. Helt ud.

2 tanker om “Vil de faste kunder checke helt ud af Rejsekort?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *