Hvordan lader vi elbilen?

Jeg kommenterede i dag følgende på en Ingeniøren-artikel om elbiler:

Godt at se at elbil-emnet stadig kan trække Ingeniørens læsere til tasterne 🙂

Til almindelig oplysning vil jeg gøre opmærksom på denne opgørelse jeg lavede lige inden jul, over hvad det har kostet os (som bor i lejlighed i byen) at køre i eUp et år:
http://www.sorenhave.dk/blog/2014/12/hvad-…

Og kan i øvrigt se at flg pointer fra min 2½ år gamle Ingeniøren-kronik (http://ing.dk/blog/elbiler-skal-appellere-…) desværre stadig er aktuelle:
•Kommunerne skal reservere (og håndhæve) særlige p-pladser til elbiler under opladning.
•Gør det mere bekvemt/attraktivt at køre elbil: Gratis parkering, regler om støj og emissioner, reserverede vejbaner, billig lånebil til de lange ture (evt. gennem delebilsordninger).
•Operatører skal finde løsninger på ladeproblemerne, evt. med hjælp fra regulering, der sikrer arealer til opstilling af den nødvendige infrastruktur
•Staten skal ved den i regeringsgrundlaget annoncerede afgiftsomlægning sikre, at totaløkonomien (bil+energiforbrug+skatter/afgifter) for en ‘lav-fossil’ bil altid er bedre end for en tilsvarende benzin-/dieselbil. Også for de små biler.
•Virksomheder skal gøre det nemt for medarbejderne at køre elbil, enten i form af puljebiler eller som muligt valg af firmabil.
•Og så skal vi hver især overveje, næste gang vi køber bil, om en elbil kan opfylde vores behov. Sådan kommer vi fra grønne first-movers til almindelig brug.

Det afstedkom spørgsmålet:

Kan du eventuelt skrive lidt om hvordan I lader og om det fungerer godt i det daglige, som lejlighedsbeboer? Der er flere i tråden som er skeptiske overfor det at have elbil og bo i lejlighed, så det vil være berigende at få lidt info fra en der faktisk har prøvet det.

Her følger mit svar:

Det skal retfærdigvis siges at vi (dvs min kæreste som kører i det daglige) lader på arbejde, hvor der er E.On standere.

Men ellers lader vi mest på Clever-standere (læs her hvorfor ikke E.On: http://www.sorenhave.dk/blog/2014/03/behov… – sidste afsnit) som følger i weekender/ferier/ved større kørselsbehov:
1. Frederiksberg Brandstation, kombineret med indkøb i Irma rundt om hjørnet)
2. Amicisvej
3. Hurtiglader på Kildegårdsvej (på vej til tennis)

Når vi skal til Jylland (det er vi forholdsvist ofte), så er det via Odden-Århus og hurtigladning på Shell-tanken i Århus. Næste tur vil vil dog køre nedenom for at afprøve E.On’s nye hurtigladere. (I sommer tog vi den tur, og da var det liiige tæt nok på ikke at nå fra Knudshoved til næste stander.)

Det største problem (som ville være endnu større for os, hvis ikke vi kunne lade på arbejde) ved benyttelse af de offentlige ladestandere, er at de ofte er optaget af benzinbiler (se her: http://www.sorenhave.dk/blog/2014/11/der-h… ).

Derfor har jeg også foreslået at kommunerne administrerer den kommende vejlov så P-pladser med ladestandere mere opfattes som ladeplads (tilsvarende forpladsen på en benzintank, hvor man heller ikke parkerer), i stedet for som reserveret parkering for elbilister. (Se mere her: http://www.sorenhave.dk/blog/2014/10/hvorn… )

Håber det uddybede lidt.

PS. Elbilen er vores eneste bil.

Welcome to the Anthropocene

Today I read this thoughtful blog post by David Roberts of Grist, Welcome to the Anthropocene, about how we humans for the first time in history have the power (good and bad) to affect the Earth. It argues that:

The Anthropocene represents a shift in perspective that goes beyond the political or economic. It is ethical, ontological, even existential. The full implications won’t be clear for many years. We are still denying it or negotiating with it or trying to squeeze it into conventional categories. It will be for our children to fully come to terms with it — and, unfortunately, to suffer for our failure of imagination.

This made me think back on a very constructive Twitter discussion (regarding growth and climate change) I had a while ago. There we ended up asking whether previous generations were less selfish and more willing to make sacrifices for the sake of future generations.

I tend to think so. But I also think that it was easier for previous generations to make choices that seemed right at the time.  And if there were any side-effects, these could be fixed.

To illustrate what I mean, consider waste handling over time:

  1. First we just put waste in big piles where we lived
  2. When we learned that this could have health hazards, we dug it down in dumps
  3. When we learned that they would leak and contaminate water, we started to recycle and seal the remains
  4. And now we are digging up the dumps again to harvest metals and other scarce resources.

But an important point to add, is that all in this example happens locally. Waste problems were local. And could be fixed locally. And are thus reversible.

In the age of the anthropocene, our actions have (collectively) global consequences. Consequences that may be irreversible, so also affecting future generations.  What we are currently trying to come to terms with, is that our responsibility expands similarly. If not legally, then at least morally. With more knowledge, comes more responsibility. Where previous generations could say ‘we did not know’, we cannot.

So, I tend to agree with David Roberts. And I continue to ponder how I personally can live up to that responsibility. (A prior reflection here, in Danish.)


*: Anthropocene means a geological era characterized by the influence of a single species. Humans, in this case.

Hvad koster det nu at køre i elbil?

Opdatering 30. april 2016: Vi sælger nu eUp’en, så jeg har gjort regnestykket op.

Opdatering 6. december 2015: Der er nu gået yderlige et år, så jeg har lavet en ny opgørelse for år 2 (inklusiv nedenstående tal).

Som det vil være læsere at bloggen bekendt, skiftede vi for et år siden til vores elbil nr 2, nemlig en (night-blue; vigtigt!) VW eUp.

Dengang opgjorde vi også regnskabet for hvad det havde kostet os at køre i vores Renault Fluence i de 19 måneder vi endte med at have den. Jeg lovede dengang at gentage øvelsen med eUp’en, og i går var den til 1.års service, så nu må det være tid.

Regnestykket er lidt simplere denne gang:

Bilen: 

  • Køb af e-Up, incl. teknikpakke og vinterdæk: 203.743 kr (heraf 40.749 kr i moms – ca. det samme som hvad man betaler i moms og registreringsafgift på en benzin-up)
  • Vedligehold: skifte til vinterdæk (300 kr) + 1 års service (1.034 kr)
  • Afskrivning: Pga. teknologiudviklingen må det antages at elbiler falder mere i værdi end andre biler. Har derfor sat første års afskrivning til 25% (50.936 kr), mod normalt ca. 20% for andre biler
  • Forrentning: Ikke medtaget da ufhængigt af elbil (og i øvrigt meget individuelt).

Opladning/parkering/skat

  • E.On (mest i det daglige): I alt 2.470 kr (dog stor rabat i starten, så det vil nok stige til ca. 350 kr/md næste år)
  • Clever (mest i weekender og på længere ture): I alt 2.522 kr.
  • Rabat på P-licens på Frederiksberg: 150 kr.
  • Vægtafgift: 0 kr.

Leje af alternativ bil: Endnu ikke (men vil ske i den kommende weekend – forventet udgift 1500 kr).

Samlede omkostninger (excl. forsikring, som i meget lille grad afhænger af at det er  en elbil): 57.112 kr, svarende til 4.759 kr/md og 3,8 kr/km (0,37 kr/km hvis der alene ses på strømforbrug).

Det er da fin økonomi. (Min prognose for næste år er 4000 kr/md. Spændende at se hvad det ender på.)

Tilføjelse: Hvis du også har fået lyst til at køre elbil, så er der for nyligt kommet en række skarpe tilbud på leje/leasing, f.eks. eUp til 1.800 kr/md (20.000 kr i udbetaling) eller Leaf til 3.500 kr/md (ingen udbetaling) – begge priser incl. forsikring men excl. strøm.

 

Samfundsøkonomiske beregninger vs Politik

Jeg har tidligere skrevet om samfundsøkonomiske beregninger i forbindelse med ex-post analyse af Storebæltsbroen, hvor min pointe var at, ja, det er fint med dem, men ikke nok.

I dag ser Ingeniøren på AAU-forskeres påvisning af at der sker systematisk overvurdering af trafikken i ‘do-nothing’-scenariet når der laves samfundsøkonomiske beregninger af vejprojekter (hvilket så føret til at det at gøre noget ser mere rentabelt ud end det faktisk er).

Min kommentar hertil:

Som Kristian Pihl Lorentzen er inde på er samfundsøkonomiske beregninger ikke alt. Tænk bare på gårsdagens aftale om fortsat færgedrift til Bornholm: Her er mere overordnede betragtninger om landets sammenhæng vigtigere.

De samfundsøkonomiske beregninger bruges dog til alt-andet-lige sammenligninger mellem projekter, så det er vigtigt at en type projekter (her vejprojekter) ikke konsekvent overvurderes frem for andre. Så tak til Ingeniøren for at tage dette op (her er i øvrigt link til den omtalte artikel: https://twitter.com/SorenHave/status/54013…).

I forlængelse af denne artikel, kunne det være interessant om Ingeniøren også kiggede på dette studie hvor man har kigget på hvilke ting der reelt spiller ind når (her svenske og norske) politikere tager beslutninger om transportprojekter: https://twitter.com/SorenHave/status/54026…