Samfundsøkonomisk vurdering er fint, men ikke nok

Læsere af denne blog vil vide at jeg går ind for strategisk transportplanlægning. Dvs. tage stilling til hvad det er transportsystemet skal gøre for samfundet. Og så derefter tage stilling til hvordan vi bedst løser det.

Dette betyder også at jeg naturligt var lidt skeptisk da jeg så den lidt jubel-optimistiske overskrift at Danmark havde tjent 379 mia. kr. på Storebæltsforbindelsen:

Nu har jeg så fået kigget rapporten lidt igennem. Og selvom jeg synes der mangler følsomhedsanalyser på de 42 mia. kr. som øget arbejdsudbud skulle kunne give, så ser det sobert ud. Så ja, under den præmis at mere transport er godt, så har broen efter alt at dømme været en rigtig god investering.

Men hvis man ser strategisk på det, kan der tages andre aspekter ind også, f.eks. lokalisering: Broen har utvivlsom ændret på pendlere og virksomheders transportmønstre. Flere pendler fra hjemmet på Fyn til arbejde på Sjælland og Carlsberg har f.eks. kunnet lukke sit bryggeri i Valby. Var det også målet? Jeg ved det ikke.

Men jeg ved at broen har bidraget til at binde landet sammen og muliggøre grønnere transport. Og det er et mål jeg kan støtte. Og så er samfundsøkonomien sådan set sekundær.

PS. Jeg ser i dag at Fyens Stifttidende plæderer for helt at droppe bro-afgiften. Jeg er ikke sikker på det er en ubetinget god ide. I hvert tilfælde ikke for togtransporten. (Men tror heller ikke de får held med forehavendet.)

Opdatering 30. september 2014: Ser nu at Transportministeren (eller dennes embedsmænd) også har reflekteret over hvor meget vi kan trække ud af samfundsøkonomiske analyser. Måske var det derfor han så hurtigt kommenterede: