Far, jeg troede vi var rige i Danmark?

Dagens nyheder om kommunalt svigt af udsatte børn og tidlig hjemsendelse af førstegangsfødende minder mig om en snak jeg havde med vores ældste datter for noget tid siden.

4. årgang på Bülowsvejs Skole skulle på lejrtur oppe på Sjællands Odde, og i modsætning til tidligere år skulle de tage offentlig transport, da bussen var sparet væk i år. Og, da det er en folkeskole, måtte forældre ikke betale for en bus. I og for sig er det da også være fint at lære børnene at tage offentlig transport, men lige i den konkrete situation ville det nærmere være til skræk og advarsel, da sporarbejde gjorde turen utrolig bøvlet. Men kollektiv transport blev det (med den modifikation at nogle venlige forældre kørte separat i bil med oppakningen). Og det gik 2 x 6 timer så med (ud af turens 3 dage). Vi undlod selvfølgelig at problematisere dette, og heldigvis blev det alligevel en god tur.

Min datter og jeg talte efterfølgende om hvordan jeg i 7. klasse havde været på lejrskole en uge på Bornholm (fra Djursland, via København, med Tivoli-besøg), hvortil min datter spurgte: “Men Far, jeg troede vi var rigere nu end i gamle dage?”

Det troede jeg egentlig også. Og det er vi jo også. Men åbenbart prioriterer vi anderledes. Et svært budskab at aflevere. Og det er i dag ikke blevet nemmere.

Er der en moralfilosof til stede?

Forestil dig at du er ombord på Titanic. Du har mødt nogle is-eksperter som forgæves har forsøgt at få kaptajnen til at enten sætte farten ned eller lægge kursen om.

Du forsøger i restauranten at forklare folk at det er på vej til at gå helt galt, men folk enten ignorerer dig eller tysser på dig – nu går det lige så godt, så skal du ikke komme og ødelægge den gode stemning.

Hvor længe prøver du fortsat på at få folk til at forstå alvoren, og derved hjælpe med at få kaptajnen i tale? Hvornår begynder du i stedet at sikre dig forsyninger, værdier og de bedste pladser i bådene?

Jeg er ikke filosof, så jeg ved ikke om dette er et moralsk eller etisk dilemma. Men et dilemma er det i hvert tilfælde.

Og selvom tidsaspekterne ikke er helt sammenlignelige, er det på en måde sådan jeg nogen gange har det med mit engagement i grøn omstilling (herunder afbødning af klimaforandring): Hvor længe skal jeg forsøge at gøre mit til at kursen rettes op? Hvornår skal jeg i stedet hellere bare sørge for at sikre mine allernærmeste? Hvad er det rigtige svar?

Gad vide om jeg er den eneste der tænker sådan? Er der en moralfilosof til stede?

Sådan kan el- og hybridbiler afgiftfritages

Opdatering 12. november 2014: Noget skal i hvert tilfælde ske – ellers ender elbiler med at være dyrere end helt tilsvarende benzinbiler, da de eksisterende skatteregler som giver skatte-rabat til brændstoføkonomiske biler slet ikke kan håndtere biler uden forbrændingsmotor.

Oprindeligt indlæg:

Der har den seneste måneds tid været en del skriveri om omlægning af registreringsafgiften på biler. Hver gang kommer standardsvaret fra regeringen at “joe, det overvejes da, i og med det jo også er en del af regeringsgrundlaget”.

Vi er dog på vej ind i et valgår, så det er usandsynligt at der vil ske det store på den front. Og det kunne vel også være OK – vi ved jo alle hvad vilkårene er – hvis ikke det var for elbilernes beskatning.

Den nuværende registreringsafgiftsfritagelse af elbiler gælder kun til og med 2015. Diverse aktører i branchen er derfor (med rette) bekymret for om der kan komme en opbremsning i det nu ellers stigende salg af elbiler. Producenterne planlægger jo også flere år forud hvor mange biler der skal produceres, og hvilke lande der skal have dem.

Det kan dog nok være politisk svært bare at forlænge afgiftsfritagelsen, da mange af de solgte biler er Teslas Model S. En luksus-klasse bil til, relativt set, få penge. Det falder nogen for brystet at de som køber en Model S slipper så billigt. At de måske ikke ville have købt den, om fuldt beskattet, er en anden sag.

Så hvad så?

Jeg foreslår følgende løsning:

  1. Gør registreringsafgiftsfritagelsen af elbiler permanent, og udvid den til at inkludere plug-in hybrid biler (dvs elbiler med range extender som f.eks. BMW’s i3 REX)
  2. Fjern også momsen, så de små elbiler kommer prismæssigt tættere på de tilsvarende benzinbiler [Opdatering 12. december 2014: Skatteministeriet oplyser på konkret forespørgsel at det på grund af EU-regler ikke er muligt at fritage el-/hybridbiler helt/delvist for moms.]
  3. Benyt lejligheden til at komme i gang med kørselsafgifter (som foreslået her); i første omgang tids-uafhængige og i een stor landsdækkende zone – dette er teknisk muligt her og nu (jf. f.eks. dette tiltag i Oregon [Opdatering 30. juni 2015: Dette system går nu live i morgen d. 1. juli 2015])
  4. Km-afgiften skal så afhænge af miljøklassen af bilen – dvs dels hvor langt den kører pr kJ, dels hvor mange emissioner den har pr km. Herved bliver elbiler billigere end hybrider og små billigere end store (alt andet lige).
    Grundniveauet af taksterne kan f.eks. sættes så 10.000 km årlig kørsel x 3 år giver indtægter svarende til nuværende moms-indtægter fra samme bilmodel.
  5. [Opdatering 30. juni 2015: For at kompensere for at afgiften initielt vil være den samme i København og i Jylland (hvor man typisk skal køre længere) kan der indføres et stedafhængigt fradrag (som eksempelvis kunne følge de kommunegrænser der i forvejen er for forhøjet befordringsfradrag).