Udmeldelse af Konservative

Troede jeg havde skrevet det tidligere, men bedre sent end aldrig: I april 2013 meldte jeg mig ud af Konservative, efter 12 års medlemsskab:

Det er med stor beklagelse at jeg hermed opsiger mit medlemsskab af Det Konservative Folkeparti.

Da jeg meldte mig ind havde partiet en klar grøn profil, som siden er om ikke forladt så dog kraftigt nedtonet. Jeg er meget optaget af at vi ikke smider miljøregningen i børneværelset. Og ser ingen modsætning mellem miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Jeg oplever ikke at Konservative repræsenterer denne holdning.

Partiet er også fortaler for det nye forslag til offentligthedslov, hvilket jeg absolut ikke er. Jeg mener tværtimod vi skal lade os inspirere af Sverige og Norge desangående.

Og senest er nedsættelsen af sodavandsafgifterne udlagt som en stor sejr. Jeg mener det er symbolpolitik som (måske) hjælper grænselandet men til gengæld forringer hele landets folkesundhed – betalt med SU.

For en god ordens skyld skal det bemærkes at jeg ikke har noget at udsætte på den lokalt førte politik på Frederiksberg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *