Fik den lavere sodavandsafgift forbruget til at stige med 2 liter per dansker?

Sidste år blev sodavandsafgiften fjernet for at dæmpe grænsehandelen. Flere, inkl. jeg selv, var imod dette da forventningen var at det ville øge forbruget generelt, med dårligere sundhed til følge.

I dag kører der så en historie i båndsløjfe om at der er sket et markant dyk i grænsehandlen med øl og sodavand i 2013 (fald på 5,2% for sodavand), og at dette tilskrives den nedsatte afgift:

Salget af sodavand i Danmark gik frem med 4 pct., viser tal fra Bryggeriforeningen.

»Vi tror på, at en ganske stor del af fremgangen af salget i Danmark skyldes afgiftsændringerne. Fremgangen i ølsalget kommer efter 10-15 år med konstant tilbagegang, så det er ikke kun, fordi sommeren var god, at udviklingen er vendt,« siger direktør Niels Hald fra Bryggeriforeningen.

Artiklen refererer til en rapport fra Deloitte, men jeg har ikke kunne grave den frem. Men følgende tal findes:

  • Salget af sodavand i danske butikker udgør ca. 400 mio. liter.
  • Med den reviderede målemetode opgjorde Deloitte i 2012 at salget af sodavand til danskere i udenlandske butikker totalt udgjorde 115 mio. liter.

Nu ganger vi så procenterne på for at få konsekvensen af afgiftsændringen:

  • 4% øget salg i danmark = 16 mio. liter
  • 5,2% mindsket grænsehandel = 6 mio. liter
  • Dvs et øget forbrug på netto 10 mio. liter = 2 liter pr dansker.

Så hvis ellers journalister kunne lidt regning kunne overskriften have været: Reduktion af sodavandsafgiften øgede forbruget med 2 liter per dansker (og ‘indflagede’ i øvrigt kun godt 1 liter pr dansker)

(Og til argumentet “du ved ikke om det var afgiftsændringen som fik forbruget til at stige” vil jeg bare sige at jeg ved det med samme sikkerhed som når faldet i grænsehandel tilskrives afgiftsændringen.)

Update: Ser nu at Konservative med disse tal argumenterer for yderligere afgiftsnedsættelser. Suk. Godt jeg meldte mig ud.

Reminder til mig selv: Næste år så skal der være ‘indflaget’ 60 mio. liter, har Skatteministeriet angiveligt forudsagt. Det svarer til et fald på 60/115 = 52%. Altså 10 gange så meget som fra 2012 til 2013. Det glæder jeg til at se…

Dette indlæg blev udgivet i Politik. Bogmærk permalinket.

5 Responses to Fik den lavere sodavandsafgift forbruget til at stige med 2 liter per dansker?

  1. Esben Vest Jensen skriver:

    Hvorfor er det mere interessant, at danskere drikker mere sodavand, end at grænsehandlen falder?

    • Esben Vest Jensen skriver:

      Okay. Nu fangede jeg den. Problemet var, at B bare ikke havde lavet researchen? Helt enig. Det virker mærkeligt, at de ikke har gjort det. 🙂

    • BratzSamuel2005 skriver:

      grænsehandlen er GODT! dansk sodavand er noget lort og har ikke nogen smag hader Coca Cola og Faxe Kondi og den slags. A&W, Dr Pepper Vanilla Float, Hawaiian Punch, Moutain Dew Code Red er bedre. vil hellere købe dem hos en spiecal online butik med USA products i tyskland end at købe dansk! danske vare har ikke nogen smag.

  2. Claus Pedersen skriver:

    Jeg fatter ikke at man ikke kan tvinge Tyskland til at gøre det ulovligt at sælge øl og sodavand uden pant til private. Eksport erklæring eller ej.

    Hvis der var pant på de tyske dåser, så ville der være langt mindre grænsehandel.

    • BratzSamuel2005 skriver:

      det er der også hvis du tager længere ned i tyskland, var i berlin i sommers og der var pank mærker på dåser og flasker. Jeg køber selv Sodavand fra tyskland men det er sodavand fra USA på en online butik fordi Danmark har ikke noget særlig godt udvalg af vare fra USA. pant er lige meget det er kun noget milijø hippier går op i.

Der er lukket for kommentarer.