Vækst: En skrue med ende?

I min ferie hørte jeg ‘Den Store Omstilling’ af Jørgen Steen Nielsen, som lydbog. En stor fornøjelse, omend det jo nok var lidt ‘preaching to the choir’, i og med jeg jo de sidste par år har advokeret for grøn omstilling.

Jeg har noget tid været skeptisk overfor vækst for enhver pris, men som bogen er inde på er hele vores nuværende samfundsmodel afhængig af vækst i produktion og forbrug. Ellers har folk ikke noget at lave. Jeg tænker visuelt, så jeg blev nødt til at tegne det:

Vækstdynamikker

Et interview i Information med tidligere skatteminister Carsten Koch illustrerer i hvilken grad tankemønstret er fastlåst:

Nulvækst? Vis mig en overbevisende model, svarer han. Selv har han ikke set den endnu. Han ville ikke vide, hvordan sådan et samfund så ud, for mennesket har lyst til at innovere, lave tingene billigere og bedre, og det vil betyde mindre behov for arbejdskraft.

»Hvad vil man så gøre med alle de mennesker, hvis man ikke har nogen vækst til at suge arbejdskraften op? Jeg har ikke set noget bud på det noget sted i verden.«

Men ressourcerne er ved at være knappe. Og det bliver kun værre, selvom eksempelvis skifergas måske kan trække pinen ud lidt.

Hertil kommer at robotteknologi forventes at øge produktiviteten endnu mere, så der er endnu mere arbejdskraft der skal opsuges. Og folk får mindre og mindre at købe for:

Det er dermed ikke en vækst-skrue uden ende.

Der er således behov for den længe ventede bæredygtighedsstrategi og for nytænkning. Fra folk som Inge Røpke der i 2012 blev den første professor i økologisk økonomi. Og fra de unge der på tværs af politiske skel har samlet sig i ‘Omstilling Nu‘-bevægelsen for at forme en bæredygtig fremtid. De mødes i den kommende weekend:


En skam jeg ikke kan være med. Både fordi jeg er for gammel og forstokket, og fordi jeg er udenbys. Jeg ønsker dem virkelig en produktiv weekend. Det har vi brug for!