Censureret regeringsgrundlag?

Jeg har forståelse for at ændringer i omverdenen og ny indsigt kan gøre at en regering ændrer mening. Men det har efterhånden taget omfang, så det er svært at vide om man reelt skal tage regeringsgrundlaget ‘Et Danmark der står sammen’ alvorligt som regeringens strategi. Med baggrund i egne interesser har jeg især hæftet mig ved følgende eksempler:

Der er sikkert flere eksempler end disse. Derfor følgende ide til vores medier: Gå regeringsgrundlaget igennem og overstreg med forskellige farver alt efter hvad der er gennemført (grøn); i direkte modstrid med hvad der siden er besluttet (rød); ikke rørt ved (gul). Udskift eventuelt rød med sort for at illustrere pointen.

Når jeg rådgiver kunder om strategi, plejer jeg at sige at hvis de virkelig vil se hvor virksomheden er på vej hen, så se på de igangværende projekter. Ikke strategien. Det samme gør sig gældende for regeringen: Det er handlingerne der viser retningen. Lad os få den tegnet op.

Og lad os så få et nyt regeringsgrundlag at navigere ud fra.

Så opdagede danske medier deleøkonomien!

Update 13. november 2014: Nu har deleøkonomien også nået lederplads i Børsen. Så bliver det vist ikke mere mainstream!

Oprindeligt indlæg:

Morsomt (men stadig glædeligt!) at deleøkonomi er i denne uge er blevet mega-hipt, næsten eksakt et år efter at jeg havde en analyse i Politiken om netop dette emne:

Danske medier læser åbenbart mere Forbes Magazine og The Economist end Politikens analyser… 🙂

 

 

 

Lad os følges på arbejde

Nu varer det ikke længe før ‘Vi cykler til arbejde’-kampagnen kører igen. En stor succes, og jeg cykler da også selv helst til/fra arbejde når jeg kan.

Men for nogen er det ikke et realistisk alternativ. Ej heller at bruge offentlig transport. Så de kører i bil, selvom de egentlig helst var fri for at være bilejer. Nogen tager bilen uanset, fordi det kan de nu en gang godt lide.

Tænk hvis vi kunne matche de to: Førstnævnte kunne slippe for at have bil; sidstnævnte kunne få (skattefrit) bidrag til omkostningerne; alle ville få bedre plads på vejen; miljøet ville få det bedre. Folk vil gerne. Og måske kunne man få nogle interessante samtaler med dem man kører sammen med – det er i hvert tilfælde min erfaring!

Det svære er faktisk ikke at matche folk udfra hvor de bor og arbejder, det er der masser af apps / web-sites til, eksempelvis:

Men disse forudsætter at man aktivt opretter sig med profil og tilbyder/efterspørger lift. Og her hopper kæden af. For de som har bil er det bøvlet, set i forhold til den (initielt) beskedne og usikre indtægt det ville give. Så udbuddet af lift er uregelmæssigt. Og for de som efterspørger lift betyder det at man ikke kan basere sig på det. Så man anskaffer sin egen bil. En ond cirkel, som resulterer i at der i morgentrafikken kun  sidder 1,05 person i hver bil på vej til arbejde! Og som derfor også gør at samkørsel fylder godt på Trængselskommissionens radar.

Jeg har tidligere været inde på hvordan den nu skrinlagte trængselsring ville have kunnet løse op for dette. Men hvad kunne man ellers gøre?

Mindre, målrettede kampagner (i erhvervsparker, udvalgte korridorer) som f.eks. Formel M driver er skridt på vejen. Men hvorfor ikke en landsdækkende ‘Vi kører sammen på arbejde’-kampagne, som vi kender det fra Vi cykler på arbejde-kampagnerne? Eller ‘Den store samkørsels-dag’ en gang om året, som de har det i Sverige?

Vi har masser af data om hvor folk bor og arbejder. Og som nævnt er der it-løsninger disse kunne fyldes i, så der kom forslag til samkørsels-makkere ud. Virksomhederne kunne være kanalerne til at kommunikere resultatet:

Du har tidligere på året meldt dig til ‘Vi kører sammen til arbejde’-kampagnen. I samarbejde med XYZ har vi fundet ud af følgende andre deltagere i den landsdækkende kampagne ville være oplagte samkørselsmakkere for dig: [+visning på kort og i liste, med angivelse af navn, adresse og firma, samt evt link til social netværksprofiler som LinkedIn eller Facebook]

Vælg hvem du gerne vil køre med / give lift til. Så sætter vi jer i direkte kontakt.

Kampagnerne skulle selvfølgelig kombineres med før/under/efter trafikmålinger, så man kan konstatere effekten.

Problemet hvem der skal drive en sådan kampagne. I sagens natur er det ikke Cyklistforbundet. Kunne det være en måde for FDM at få flere medlemmer på? Eller hvem så? Hvem har interesse i at vi enten slipper for at sidde i længere og længere køer (eller for at plastre hele landskabet til med asfalt)? Eller rettere, hvem har ikke?

PS. Den første kampagne kunne eventuelt finansieres af Miljøministeriets pulje for ild-sjæle? Ideen hermed givet videre.

Update 7. april 2013 kl 16: Der er god diskussion på Twitter om hvordan man får teknikken til at spille – byd evt ind i tråden under dette tweet: