Ja tak til Tobin-skatten!

Jeg har siden forslaget  om skat på visse typer af finansielle transaktioner været for et sådant tiltag. Ikke fordi jeg som sådan har noget imod den finansielle sektor (flere af mine studiekammerater arbejder der), men fordi jeg mener den kan rette op på nogle uhensigtsmæssigheder som – i min optik – i høj grad var medvirkende til den finansielle boble og efterfølgende nedsmeltning.

Affødt af en diskussion på Twitter i dag om hvorfor Radikale ikke (endnu) støtter det forslag som toner frem fra EU-kommissionen, finder jeg anledning til at folde mine bevæggrunde lidt ud.

Først og fremmest mener jeg at finanssektoren er blevet blæst op til en størrelse den aldrig skulle have haft – det lader til mange har glemt at finanssektoren kun har en berettigelse i kraft at at den – på basis af tillid (!) – formidler kapital mellem folk som gerne vil investere og folk som mangler risikovillig kapital. En velfungerende finansiel sektor er vigtig. Ikke som et mål i sig selv, men som et middel til et velfungerende samfund.

Meget af den finansielle sektors oppustethed kommer fra introduktionen af diverse finansielle derivater (futures, CDS, CFD, …) som handles i ultra-høj frekvens.  Produkter som ofte ikke er gennemskuelige – hverken for kunderne eller lederne i de finansielle virksomheder. Det er netop denne type transaktioner som den foreslåede skat skal sætte den dæmper på. Dette kan forhåbentlig give mere fokus på langsigtede investeringer – hvilket der er brug for.

Kritikere af den finansielle transaktionsskat siger at i det omfang virksomhederne ikke bare undgår den ved at flytte (det lader til at EU’s forslag vil undgå dette), så vil skatten skade væksten. Det behøver i sig selv ikke at være et problem, men lad os se på de sandsynlige konsekvenser:

  • Det er overvejende sandsynligt at det bliver køberne som skal betale det meste af skatten. Det vil gøre at nogle vil lave mere langsigtede investeringer i steder for lave day-trading, shorting og købe CFD, CDS, etc. Fint. Det var hele pointen.
  • Når efterspørgslen falder, så vil også efterspørgslen efter de super-intelligente mennesker (ofte matematikere som jeg selv) der udvikler de avancerede finansielle produkter falde. Fint. Måske vil de så bruge deres evner på egentlige fremskridt indenfor medicin, fysik, energi, etc.
  • Måske skal den finansielle sektors aktionærer også bløde lidt, så de vil sikkert søge over i andre aktier. Fint. Lad os få kapitalen til virksomheder med egentlige produkter.
  • Staterne får en god sum penge ind som kan kanaliseres over i investeringer i egentlige produktive brancher. Eksempelvis minedrift i Grønland i stedet for at overlade det til kineserne.

Alt i alt mener jeg derfor det bare er om at komme i gang.

Update 5. marts 2013:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *