Nu er der ingen undskyldning, Frederiksberg og Better Place

Jeg har tidligere beskrevet problemerne med manglende offentlige ladestandere på Frederiksberg: Better Place vil (af økonomiske grunde?) have de ligner alle andre ladestandere og Frederiksberg Kommune vil have at de har den særlige grønne farve som al byinventar har (et umiddelbart fornuftigt ønske).

Og kommunen har kunnet stå fast på sit, da ChooseEV / Clever indvilligede i at male sine 2 (to!) standere grønne. Den ene står ved rådhuset (selvfølgelig!) og den anden ved brandstationen. De virker altså ikke til at være tiltænkt beboere på Frederiksberg. Minder faktisk mere som ‘green-washing’ fra kommunens side.

Sådan har situationen været i et års tid. Og det er jo gået alligevel. Men det er ikke ideelt: Som regel lader vi på arbejde (dvs. i dagtimerne, hvor hele tanken var at ladning skulle ske om natten hvor strømmen er grøn), eller også skal vi ’snyde’ os over kommunegrænsen og lade ved Herman Triers plads (ved Radiohuset). Men det holder jo ikke i længden.

Men nu er der håb igen: I dag blev der givet en pulje på 40 mio. kr. til at fremme overgangen til elbiler, og det blev eksplicit nævnt som formål at “nu gælder det om at få udbygget nettet til blandt andet også at omfatte byerne“. Nemlig!

Og i seneste udgave af Frederiksberg Bladet stod der at kommunen vil etablere flere ladestandere, og området ved Forum nævnes som mulighed. Super! Jeg har tidligere advokeret for at bruge parkeringspladserne bag biblioteket på Danasvej – det kunne måske være en mulighed?

Så: Nu er der ingen undskyldning, Frederiksberg og Better Place. Find nu fælles grund, evt. med hjælp fra den nye pulje, og få lavet så vi i Frederiksberg Øst kan lade grønt.

Lad os gøre banen mere robust

Jeg skulle i dag have været til konferencen Fremtidens Transport V, som IDA, TØF m.fl. arrangerer på årlig basis. Da der dels var mange spændende emner på programmet, dels mange deltagere jeg gerne ville sparre med, ærger det mig meget at min yngste lige netop i dag lægger sig med høj feber, så jeg må blive hjemme.

Men det giver så lejlighed til at nedfælde nogle tanker jeg har gjort den seneste tid om prioriteringer – eller mangel på samme – for så vidt angår vores jernbaner.

Omend DSB (angiveligt) har brugt metoder der ikke hører hjemme i en statslig virksomhed, kan man ikke fortænke DSB i at forsøge at påvirke beslutningstagere til at støtte forbedringer af vilkårene for jernbanen. For det er der behov for. Både for nogen til at tale sagen, og for forbedringer. Lad mig uddybe.

Ingen talerør: Vejtransporten har interesseorganisationer der taler både de privates sag (FDM) og erhvervenes (DTL, Dansk Erhverv, DI m.fl). Ikke noget odiøst i det – det er som det skal være. Problemet er at der ikke er tilsvarende organisationer for brugerne af banen. I det mindste ikke med samme gennemslagskraft – det tætteste man kommer er vel pendlerklubben for kystbanependlerne (som jo repræsenterer en del mennesker med beslutningskraft).

Behov for forbedringer: Selv med de vedtagne forbedringer af banen (signalprogrammet, København-Ringsted banen, mm.) er der vigtige udeståender som f.eks. ekstra kapacitet i ‘røret’ mellem Nørreport (alternativt en ‘Landex-tunnel’) og i Øresunds-tunnelen, og så selvfølgelig den alt for længe udskudte elektrificering.

Disse store investeringer skal ske i konkurrence med andre noble formål. Og sker ofte i en god proces gennem Transportministeriets strategiske analyser og med deltagelse af indsigtsfulde forskere. Så det går nok endda. Men hvad jeg synes er værre er at det lader til den fraværende interessevaretagelse gør at vi i det daglige lever med en række udfald af den eksisterende bane-infrastruktur. Udfald som påvirker rigtig mange mennesker/erhverv, og som  vi aldrig ville acceptere hvis det tilsvarende fandt sted på vejene:

  • Signalproblemer på S-togsnettet – sker ret jævnligt. Tænk hvis de Københavnske lyssignaler på indfaldsvejene faldt ud lige så ofte…
  • Kabeltyverier som lukker hele linier ned: Det sker gang på gang:

    Kun sjældent fanges tyvene:


    Tyskerne har forsøgt sig med at mærke kablerne med UV-væske, og der er initiativer på vej til at bruge andre aluminium i stedet, men spørgsmålet er om nissen ikke bare flytter med. Og hvis tilsvarende kriminalitet påvirkede vejene ville der sikkert ikke mangle lovforslag om at hæve strafferammer…

  • Afsporing: Et godstog blev afsporet i Jylland og meget af Sveriges eksport måtte omdirigeres til færgerne Rødby-Puttgarden. Tør slet ikke tænke på hvad der ville være sket hvis Øst-Storebæltsbroen lukkede lige så længe…   
  • Broer: Først var der problemerne med revner i Storstrømsbroen og nu er jernbanebroen over Limfjorden lukket på 10. måned (!) efter påsejlingen sidste forår. Hvis det havde været bilbroer der var lukket ville vi have set relevante borgmestre barrikaderne…

Mange af ovenstående problemer skyldes i høj grad at vores bane-infrastruktur er opbygget med mange single-point-of-failure, hvor en enkelt fejl – modsat vejene – har omfattende konsekvenser.

Fra mine egne erfaringer med at hjælpe godstransportfirmaer og fra undersøgelser om hvad der betyder noget for valg/fravalg af offentlig transport ved jeg at pålidelighed rangerer helt i top.

Derfor: Lad os tale banens sag noget mere. Og lad os se om ikke vi kan komme op med nogen ideer til  hurtigt (og ikke alt for dyrt) at gøre banen mere robust overfor de fejl der uundgåeligt opstår, som også DI foreslog i december. Og så måske vente lidt med nye spor (og veje / havnetunneller).

Update 11. Marts 2013: Så er den gal igen:

 

Og svenskerne overvejer meget a propos at lave deres egen tunnel til Tyskland. Det forstår man godt.

Update 18 juni 2013: Emnet var igen oppe at vende til DI Transports årsmøde, hvor formanden for Svensk Näringslivs Transportråd åbnede med at vise billeder af hvor skrøbelig banen er. Og nævnte hvor meget det betyder for svensk industri:

 

Så kom deleøkonomi på finansloven!

Ser her til aften at at der angiveligt på finansloven er afsat “en pulje på 16 millioner kroner til “grønne ildsjæle”, der kan være med til at styrke en grøn omstilling”, hvor Miljøminister Ida Auken udtaler:

– Vi skal have fat i alle de ideer, som folk har til, hvordan man kan dele ting. Når man køber et hus, hvorfor skal man have alt værktøjet selv, hvis man kan lave en deleordning på sin vej?

Deleøkonomien er dermed på finansloven. Alletiders! Som jeg har været inde på i flere indlæg, så kan deleøkonomi gøre at vi får mere for de samme ressourcer (og penge). Men dermed også – som jeg har beskrevet i en analyse i Politiken – en risiko for at skatteindtægterne skrumper.

Jeg ser frem til at se hvordan midlerne udmøntes – måske kunne nogle af dem gå til at udrede vilkårene for peer-2-peer delebiler?

Opdatering søndag d. 20 januar 2012: Pressemeddelelsen er nu lagt ud, hvor man kan læse Ida Auken udtale:

– Der er en masse ildsjæle rundt om i landet med gode ideer og
initiativer. Dem vil vi gerne hjælpe i gang. Det kan for eksempel være et værkstøjsbibliotek eller en kjoleudlejning. I fremtiden vil flere af os låne og leje os frem i stedet for, at vi alle partout skal eje samtlige typer  havemaskiner eller et skab fyldt med balkjoler

(Også omtalt i: Berlingske, Politiken, Børsen)

Pas på SU’en. Det er en investering i fremtiden

I disse dage er der meget debat om hvorvidt Statens Uddannelsesstøtte (SU) skal ændres, eksempelvis så man ikke får SU i juli-august og/eller kræve at man løbende består sine eksaminer.

Så vidt jeg husker er det allerede sådan at man løbende ikke må komme mere end et år bagud (det som nogen en tak for værdiladet kalder ‘fjumreår’). Og mange fravælger allerede SU i sommerferien for ikke at bryde indkomstloftet. Så spørgsmålet er hvor mange penge der kan spares på den konto.*

Jeg kan i øjeblikket ikke fortænke studerende på mange fag at forlænge studierne i stedet for at slutte sig til det foregående kuld, som nu går arbejdsløse. Og jeg tror simpelthen ikke på at pisk (i form af lavere/kortere SU) kan ændre på det. Omvendt tror jeg på at et attraktivt job i den anden ende giver stor motivation for at blive færdig.

Det også været fremme at man måske skulle ændre nogle uddannelser eller på antallet af optagne, så de uddannede bedre matcher samfundets behov. Omend det notorisk er svært, så hælder jeg mere til dette. (Og denne vinkel kan jeg tage med mig ind i arbejdet i Aarhus Universitets Aftagerpanel for Matematik, Matematik-Økonomi og Statistikuddannelserne.)

Jeg har selv nydt godt af SU’en. Jeg var den første i min familie som tog en akademisk uddannelse, og mine forældres økonomi var presset. Måske var det gået uden SU’en. Måske ikke. Det er svært at vide. Men jeg under gerne unge i samme situation at få samme muligheder som jeg selv fik.

Inden en SU-reform hastes igennem vil jeg derfor indtrængende opfordre til en grundig belysning af og debat af:

  • Formålet med omlægningen: Hvorfor skal SU’en omlægges – er det for at spare penge, for at få folk hurtigere igennem, for at … ? Svaret kan pege på vidt forskellige løsninger.
  • Social balance: Hvordan sikres at der ikke opstår en social slagside? – vi har i forvejen svære problemer med at bryde den sociale arv
  • Årsager til forsinkelserne: De seneste statistikker jeg har set viste at på de naturvidenskabelige uddannelser blev hovedparten færdige på normeret tid. Dette kan skyldes både evner og kultur, men også at de studerende bliver til de faktisk synes de har lært nok (både da jeg selv læste og nu har eksempelvis de humaniora-studerende væsentlig færre timer end på naturvidenskabelige fag) – der vil derfor sikkert skulle bruges forskellige virkemidler til at nedbringe studietiden
  • Totaløkonomi/tilbageløb: Hvis man sparer på SU’en kan det give udgifter til dagpenge/kontanthjælp og/eller endnu færre jobs til lavtlønnede (fordi de studerende skal tjene endnu mere).

*: Angående ‘fjumreåret’. Da jeg selv læste var det især studenterpolitikere som trak studierne ud og dermed gjorde brug af disse ekstra SU-rater. Jeg ved ikke om det stadig er sådan, men jeg kan konstatere at rigtig mange unge politikere ikke har gennemført deres påbegyndte videregående uddannelse, eller at det – som i Morten Østergaards tilfælde – er trukket gevaldigt ud. Så hvis den ekstra SU afskaffes kan det være at flere ungdomspolitikere fokuserer på at færdiggøre uddannelse (og måske endda få noget erhvervserfaring). Det tror jeg dog ikke vil ske. Vi vil bare få endnu flere unge folketingsmedlemmer med halve uddannelser.