Selvkørende biler en død sild? Nej. Men det vil tage tid.

Poul-Henning Kamp startede i min ferie en diskussion på ing.dk om selvkørende biler: Det har jeg tidligere beskæftiget mig lidt med (og skrev bl.a. en artikel sammen med en kollega som kom ind på dette). Jeg er ikke så skeptisk som PHK, og har derfor kommenteret følgende:

I diskussionen er der nævnt en række problemer, ofte som om de er uoverstigelige. Jeg vil gerne kommentere nogen af dem, på baggrund af en diskussion jeg startede i LinkedIn-gruppen om ITS (http://www.linkedin.com/groups…5595 ) for ca et år siden:

* Teknikken: Som nævnt er der flere eksempler på at det er det mindste problem (Google-bilen; Volvos roadtrain forsøg under EU SARTRE projektet: http://www.youtube.com/watch?v…XDs; BMW’s kommende 25 mph autopilot: http://mashable.com/2012/04/23…uel/ , …)

* Jura / forsikring: Dette arbejdes der med i internationalt / EU-regi: http://www.traffictechnologyto…6426 / http://www.ertico.com/the-imob…oup/

* Forandring: Ja, det er svært. Men ligesom man for 20 år siden var en festdræber hvis man forbød rygning indendørs eller afholdt sig fra at drikke hvis man skulle køre hjem, så vil det også blive naturligt at man overholder færdselsloven – evt med hjælp fra en autopilot.

Jeg er enig med Claus Pedersen i potentialet ved selvkørende biler, i form af ’selvkørende taxaer’. Man vil hermed kunne udnytte vejsystemets kapacitet på mange områder på een gang:
– flere i bilerne / samkørsel (evt med differentierede satser)
– bil efter behov (som med delebiler)
– færre p-pladser, både privat og på gaden
– (og derudover fri for ‘hvem kører hjem’-aftaler når man er til fest).
Førerløse biler har dermed potentialet til at tage livet af taxabranchen (hvis ikke de indtager dette nye forretningsområde) og busserne. Og de vil – desværre – sikkert også tage markedsandel fra cykler.

Men det vil sandsynligvis blive en transition:
– Først hjælpesystemer (parkering, platooning, …) som man skal holde lidt øje med og evt over-rule fra tid til anden (det er her stort set allerede)
– Derefter fuld styring, dog stadig med mulighed for manuel styring (på trapperne)
– Biler, uden rat og pedaler, som styres rent af computer og evt menneskers stemmekontrol (ligger nok ude i tiden, men Heathrow lufthavn har allerede førerløse ‘pods’).

Tilføjelse: For at håndtere overgangsperioden hvor der både er rationelle selvkørende biler og biler styret af irrationelle mennesker, så arbejder forskere ved MIT med at gøre de selvkørende biler i stand til at forudse de andres opførsel.

Hvad koster det at køre i elbil?

Opdatering 6 december 2015: Regnskabet for første 2 år i e-Up’en foreligger nu.

Opdatering 17 december 2014: Regnskabet for første år i e-Up’en foreligger nu.

Opdatering 14 december 2013: Vi har nu solgt bilen (og købt en anden elbil) og opgjort de samlede omostninger.

Opdateret 5. juni 2013, efter et års brug og første års serviceeftersyn.

“Er det ikke dyrere at have elbil?”, bliver jeg ofte spurgt. Og jo, det vil det nok være hvis alternativet er en lille benzin-bil (som f.eks. en VW up til ca. 90.000 kr). Det økonomiske incitament til at have elbiler består jo primært i afgiftsfritagelsen fra statens side. Men små biler er næsten afgiftsfritaget i forvejen, så de elektriske varianter ender ofte med at blive dyrere.

Men nu hvor der begynder at komme større biler på markedet  (Fluence, snart Zoe og Tesla S, BWM i3 næste år, …) tror jeg også salget vil stige. Man må forvente at nogen vil føle sig tillokket af f.eks. en Tesla S (i klasse med f.eks. en Audi A6) til 500.000 kr.

Den opmærksomme læser af mine indlæg vil nok have det på fornemmelsen, men for en god ordens skyld: Det er ikke af økonomiske grundet at vi har købt vores elbil. Men dermed ikke sagt at økonomien i det ikke betyder noget. Så på et tidspunkt lavede jeg nedenstående tabel (nu udvidet med en ekstra kolonne til faktiske beløb) for dog at kunne svare “om ikke det bliver dyrere med elbilen”.

Mit regnestykke endte med at være positivt (med ca 190.000 kr over 5 år, under den antagelse at der er et værditab på i alt 40% uanset biltype). Men det interessante er jo hvordan de reelle omkostninger er. Jeg vil derfor forsøge at holde tabellen opdateret efterhånden som de faktiske tal viser sig. Nogen tal (f.eks. forsikring) vil jeg undlade, med mindre de afviger fra hvis vi havde fortsat haft benzinbil. Tabellen inkluderer således ikke alle udgifter ved det at være bilist generelt. Jokeren er hvor længe vi bliver nødt til at beholde benzinbilen for at kunne køre til Jylland – den oprindelige plan var at sælge den efter sommerens tur til Vimmerby, men det trækker nok ud til sensommeren. [Update 5. juni 2013: Det blev september]

NB. Nogle af tallene er alene skønsbaserede, så nogen kan være uenige. Mit mål er heller ikke at finde den endegyldige sandhed, kun at lægge mine egne overvejelser frem. Man må hver især lave sig eget regnestykke (som også vil inkludere en vægtning af de ikke-økonomiske aspekter som støj, røg, lugt, CO2, grøn ‘glorie’, gadget-faktor, rækkevidde, opladning, …). Her er f.eks. en anden beregning.

(Opdateret: 5. juni 2013, dvs efter et års brug)

Omkostning Elbil (budget) Elbil (faktisk) Tilsvarende ikke-elbil Bilen 210.000 208.681 + 4.500 (vinterdæk) 350.000 Grøn ejerafgift 0 0 + 2100 (½ år ekstra afgift for den gamle bil) 4000 Oprettelse af lade-/batteriabonnement 10.000 (Better Place) 10.000 (Better Place) + 299 (Clever) 0 Årlig pris for 15.000 km 20.340 (1695 kr / md) 20.340 – 3 x 700 (rabat grundet forsinkede skiftestationer) + ‘nød-opladninger’ ved CLEVER (0) + ekstra benzin til den gamle bil (760 + 830 + 750) 10.000 (18 km/l; 12 kr/l) Årlige vedligeholdelsesomkostninger 10.000 2.720 (serviceaftale) + 0 (1. års serviceeftersyn) + ekstra-vedligehold af den gamle bil: 460 (dækskift) + 99 (olie) 15.000 Forsikring Uændret + 2.510 som følge af 2 biler i ½ år Uændret Parkering 0 (gratis P-licens til elbiler på Frederiksberg) + 150 som følge af 2 biler i ½ år Uændret