Hvordan får vi varer ind til de stadigt voksende byer?

Byerne i verden vokser mere og mere. Også København som jeg bor i. Og hvis vi gør det rigtigt, så er det faktisk en rigtig energieffektiv måde at bo på, både hvad angår opvarmning og transport. Men hvor storbyernes systemer til persontransport er alsidige (cykel, bil, kollektiv trafik) og har nydt godt af offentlige investeringer (f.eks. metro), så er der i dag basalt kun en måde at fragte gods ind i byen på: lastbil (eller stor varebil). Dette behøvede ikke at være et problem hvis ikke det var fordi:

  • Mange af bilerne kører rundt halvtomme, specielt hvis de kører med små leverancer (den sædvanlige 80/20 regel: 80% af kørslen genereres af de 20% af godset)
  • Trængslen på vejene (som skyldes personbiler, skal det retfærdigvis siges) gør dels at der skal bruges mere tid (og dermed flere lastbiler), dels at det er sværere at forudsige leverancetidspunktet*
  • Og som konsekvens: Unødvendigt mange parkerede lastbiler til gene for bylivet og unødvendigt meget forurening og støj fra halvtomme biler i kø.

El-lastbiler (og el-fragtcykler)  er endnu ikke udbredte på markedet og har endnu ikke tilstrækkelig kapacitet**. Emissionerne er det således for nuværende svært at gøre noget ved, udover hvad miljøzoneregulering kan give. Og trængslen kan godsbranchen svært påvirke alene.

Men varerne kan konsolideres bedre, og man kan søge at undgå trængslen. Denne city-logistik arbejder branchen og flere byer på at gøre noget ved, og det gør København heldigvis også. Kommunen havde derfor i torsdags arrangeret en konference hvor vi fra et flot opbud af talere kunne høre om nogle af de udenlandske erfaringer med at arbejde med dette, bl.a.:

  • New York: Aften-/natdistribution (i drift)
  • Holland: Konsolideringscentre (i drift, i flere og flere byer)
  • Göteborg: Konsolideringscenter (forbereder pilotprojekt)

Uanset om man vil arbejde med natdistribution*** eller konsolideringscentre, noterede jeg mig følgende ting man bør have sig for øje:

  1. Hav klare benefits: Der skal være svar på “what’s in it for me”, for alle involverede (afsender, modtager, speditør, vognmand, chauffør, det offentlige, naboer, …)
  2. Fokuser på modtagerne: Det er de enkelte butiksejere som sætter kravene til transportørerne, og de ser meget på hvad naboen gør (hvis det går naboen godt)
  3. Forberedelse: Vælg de rigtige varetyper (f.eks. ikke omlastning af køl og farligt gods); afdæk hvilke typer af butikker der bedst kan påvirkes og hvilke virkemidler der virker bedst (rabatter, ekstra-ydelser, …)
  4. Fora til at fremme samarbejde på tværs: Der er mange som skal arbejde sammen, og flere af disse for første gang
  5. Hav is i maven: Det kan godt tage noget tid at opnå kritisk masse, og indtil da vil ordningen sandsynligvis køre med underskud (ellers er der jo ingen benefits for de som er med)
  6. Hav en plan klar for overgang fra (subsidieret) pilot-fase til (økonomisk rentabel) drift-fase.

Omend det ikke var et af emnerne på konferencen er der dog også stadig et potentiale i at øge fyldningsgraden for de større transportører (som ikke umiddelbart vil være i målgruppen for et konsolideringscenter). Mange planlægger og afvikler stadig uden brug af de efterhånden gængse værktøjer til optimal ydnyttelse af flåden. Så vi kan arbejde på flere fronter på samme tid.

—————-
*: Se evt. nogen af Mogens Fosgeraus artikler
**: Selvom Post Danmark på Frederiksberg nu tager el-ladcykler i brug
***: En anekdote: Jeg har sjovt nok selv arbejdet med natdistribution i 1990-1995, hvor jeg arbejdede som chaufførafløser for det firma der stod for FDB’s distribution af brød og kølevarer.