Er en fossilfri transportsektor i 2050 overhovedet muligt?

Ja, det er både muligt og en god forretning, omend det helt sikkert bliver en svær omstilling!

Jeg var i dag til konferencen “Dansk transport uden fossile brændsler – det ER muligt”. På konferencen blev high-lights fra Teknologirådets rapport gennemgået og diskuteret. Rapporten konkluderer at med en kombination af teknologiske tiltag og adfærdsmæssige ændringer vil det være muligt i 2050 at have transformeret den danske transportsektor så:

  • Meget godstransport og næsten al persontransport på land er elektricitetsdrevet (det er så en energisektoropgave at sikre at denne strøm kommer fra vedvarende kilder – til illustration kan det ske ved opstilling af 13 vindmølleparker af Horns Rev 2 størrelse)
  • Den resterende  ’svært elektrificerbare’ gods- og persontransport kan holdes på et niveau hvor vi vil have biobrændsel nok (klimakommissionen vurderede at vi i Danmark selv kan producere 100 PJ til transportsektoren)
  • De infrastrukturmæssige mæssige omkostninger vil kunne rummes indenfor det nuværende niveau af løbende investeringer i transportsystemet
  • Det omlagte transportsystem vil være 50-60 mia.kr. billigere (årligt, med de nuværende oliepriser, som jo nok ikke falder).

Energien til transportsektoren vil altså kunne produceres i Danmark, med brug af dansk teknologi/arbejdskraft, i stedet for at vi skal importere den (som vi i de kommende år igen vil komme til). Rapporten kommer ikke ind på det, men dette vil helt klart have en positiv effekt på både betalingsbalance og beskæftigelsen.

Det er da gode nyheder! Jeg er nu spændt på at se hvorledes rapportens tanker kommer til at indgå i udmøntningen af energiforliget, i den kommende klimalov samt i omlægningen af bilbeskatningen (jf. regeringsgrundlagets mål om også at fremme hybrid elbiler). Herunder hvordan de forskellige mulige virkemidler skal bringes i spil.

Ingen trængselsring, men stadig trængsel. Så hvad nu?

Så kom der afklaring. Trængselsringen bliver alligevel ikke til noget. Men trængslen er der endnu – og mange (54% ifølge Gallup for Berlingske, 23. februar 2012) vil faktisk gerne have gjort noget ved det.

Så hvad nu?

Det giver mening at træde et skridt tilbage og se på hvad formålene med ringen egentlig var:

  • Mindske trængslen i hovedstadsområdet, så fremkommeligheden for biler og busser øges
  • Generere et netto-provenu som kunne anvendes til at gøre den kollektive trafik i hovedstadsområdet mere attraktiv
  • Mindske forureningen i hovedstadsområdet (men dette var sekundært, i og med afgiften ikke ville afhænge af biltype).

Der er fundet penge til styrkelse af den kollektive trafik – de skal så bare anvendes rigtigt så man flytter/fastholder de rigtige, og ikke utilsigtet f.eks. trækker cyklister over i busserne.

Trængslen (og miljøet) skal dog stadig håndteres. De fleste (jeg selv inkluderet) ser landsdækkende GPS-baseret roadpricing som den idelle løsning da man herved både kan regulere tids- og stedbestemt trængsel og samtidig overgå til at beskatte brug af vores knappe ressourcer (ren luft, fossilt brændstof og plads på vejene).

Men GPS-baseret roadcharging er svært i bymæssige områder, og vil realistisk set ligge (mindst, tror jeg) 3-5 år ude i tiden. Så udover at se på dette, skal den kommende kommision også gerne se på andre trængselsreducerende tiltag som kan iværksættes stort set med det samme.

Man kan starte med at lade sig inspirere af Vejdirektoratets miljøundersøgelse af trængselsringen:
Som det ses estimerede analysen at trængselsringen – uanset dens konkrete geografiske udforming – især ville flytte folk fra kørsel i egen bil over på cykel og til samkørsel. Og kun i mindre omfang til kollektiv trafik. Dette stemmer godt med tidligere undersøgelser der har vist at på grund af friheds- og fleksibilitetsaspektet er det nemmere flytte en bilist over på cykel end til en bus.

Spørgsmålet er så: Kan vi med andre midler (end trængselsringen) flytte folk over på cykel og/eller få flere ind i hver bil? (Indtil vi har GPS-baseret roadcharging på plads.)

Det mener jeg helt bestemt. Som det tidligere har været nævnt kan man overveje at øge og forfine brugen af p-afgifter til en form for zone-baseret kørselsafgift. Af mindre radikale – og sandsynligvis også billigere – tiltag kan nævnes:

  • Flere super-cykelstier
  • Firma-cykler (svarende til firmabiler og firma-pendlerkort), gerne kombineret med firma-delebiler til privat brug når man skal i IKEA o.l.
  • Tilskud til el(lad-)cykler (og på sigt helt nye cykelformer – jeg har eksempelvis set overbevisende koncepter for kabine-elcykler)
  • Prioritering af cykler over biler i forskellige situationer, eksempelvis prioriteret snerydning af cykelstier, som foreslået af Rambøll
  • Betal – som de har gjort i Utrecht – et passende antal bil-pendlere for at flytte deres kørsel væk fra myldretiderne
  • Målrettede samkørselsprojekter som udnytter de nye muligheder som smartphones, social media og Generation Y giver.

Det var bare nogen få ideer fra min side. Har du andre og flere? Så lad høre. Specielt hvis de ikke koster for meget at realisere.

Fornuften sejrede: El-biler behøver ikke at larme kunstigt

Det har været fremført at elbiler skulle tilføres en kunstig lyd ved lave hastigheder, for at undgå folk ikke opdagede dem.

Det ville godt nok være barokt. Det er jo netop et stort plus at elbiler larmer mindre. Og det ville være helt parallelt til det krav der ved bilens fremkomst var om at der skulle gå en mand foran med et flag eller en lygte for at advare…

Men heldigvis har EU besindet sig, og besluttet at det bliver frivilligt: “The fitting of such systems however shall be voluntary and remain an option under the discretion of the vehicle manufacturers”.

Tak til Kommissionen! Så må vi bare håbe at bilproducenterne ikke ryster på hånden og alligevel sætter det på bilen…

Fremtiden nærmer sig: Slutsedlen er underskrevet!

Så blev slutsedlen underskrevet i dag – efter planen får vi elbilen til marts.

Hvornår vi så får adgang til ladestandere i nærområdet står stadig lidt hen i det uvisse. Der er jo stadig det med farverne…  . Men forhåbentlig bliver det mere konkret for både kommunen og udbyderne når nogen kunder faktisk begynder at generere reel efterspørgsel.

PS. Er der nogen som vil købe en brugt Passat (stationcar, benzin 2.0, 200.000 km) brugt?