Efterlysning: Højtuddannede som vil arbejde mere

Jeg ved det godt – for et medlem af Konservative* med en god løn tenderer det til hari-kiri : Men jeg tror altså ikke på at en lempelse af topskatten vil få højtuddannede til at arbejde mere.

Og det på trods af at vismændene har sagt det, CEPOS har sagt det [selvfølgelig] og nu selveste Politiken (ved Tage Otkjær, d. 19 januar 2012) fremfører at “der er en risiko for, at meget værdifulde – og dermed højt betalte – lønmodtagere fravælger at yde mere på arbejdsmarkedet til glæde for hele samfundet og i stedet opprioriterer fritid”.

For ja, den risiko er der. Men er det reelt topskatten som påvirker den? Jeg tror det ikke. For hvem er det egenlig som betaler topskat? Det gør typisk :

  1. Mange faglærte timelønnede
  2. Akademikere på fast månedsløn
  3. Akademikere på fast månedsløn + bonusaflønning
  4. … samt udenlandske (eller hjemvendte danske) specialister som har været her længere end de 5 år hvor de kan nøjes med at betale en flat rate på (mener jeg) 33% bruttoskat.

Jeg kan godt forstå at timelønnede (1) kan ‘lokkes’ til at at give den en ekstra skalle hvis man får mere ud af overtidsbetalingen – det husker jeg selv fra da jeg var lastbilchauffør.

Men det er typisk ikke dem økonomerne taler om. Det er derimod de højtuddannede, dvs 2+3+4. For de som er på fast månedsløn (2) kan er ikke være meget incitament – det kan højst dreje sig om man måske kan fristes af at gå på deltid hvis skatten på de sidste kroner er for høj. De som har kombination af fast løn og bonus (som jeg selv) arbejder typisk noget mere end 37 timer i forvejen og det er ikke 5-10% mere eller mindre udbetalt som afgør om man strækker den endnu mere – det er mere arbejdets karakter. De udenlandske specialister (4) skal vi ikke bekymre os nævneværdigt om – 5 år er en rimelig tilvænningsperiode til den danske ‘pakke-løsning’.

Selvfølgelig skal det kunne betale sig at yde en ekstra indsats. Og for langt, langt de fleste på arbejdsmarkedet er det da også sådan allerede. Det kunne selvfølgelig blive bedre endnu med skattelettelser, men jeg tror bare ikke på at det reelt vil øge de højtuddannedes arbejdsudbud.**

Jeg hører derfor gerne fra dig hvis du a) er akademiker, og b) en lettelse i topskatten vil få dig til at arbejde mere. Angiv hvilken kategori du hører i, og hvor mange (produktive) timer du vil arbejde mere mod en lempelse af topskatten på hhv 5% og 10%.

Du er også velkommen til at skrive hvis noget andet kunne motivere dig til at arbejde mere, f.eks. spændende opgaver, bedre børnepasning, højere faste udgifter, kollegial anerkendelse / arbejdsmiljø, … .

*: Update 5 august 2013: Jeg er dog ikke længere medlem af Konservative. Meldte mig ud i foråret.

**: Det er lidt på samme måde som diskussionen om studietiden for videregående studerende, hvor der har været tale om en bonus for at gøre sig hurtigt færdig. Det betyder bare ikke ret meget. Det som betyder noget – i det mindste for de som en bonus evt. kunne lokke – er om der er et job der trækker i den anden ende.

 

Trængselsring eller intelligente p-afgifter?

I DR2 i aftes og i en kronik i dagens Berlinger foreslår Niels Buus Kristensen og Otto Anker Nielsen, begge fra DTU Transport, at bruge en mere avanceret form for p-afgifter til at nedbringe trængslen (og generere indtægter til at forbedre den kollektive transport) i København, i stedet for at investere i infrastruktur til en betalingsring.
Infrastruktur som måske vil have en kort levetid indtil vi – forventeligvis – får et landsdækkende roadpricingsystem.

Jeg er enig med forskerne i at det er værd at se på p-afgifterne som en alternativ løsning, da:

  • Vi har en fungerende infrastruktur til information, betaling og håndhævelse af p-afgifter som folk er vant til at bruge
  • Det vil med forskellige takster i forskellige dele af byen (som vi allerede har idag) implicit muliggøre zone-betaling så man betaler mest i de zoner hvor flest biler genererer trængsel
  • Ordningen vil være nem at kopiere til andre byer med tilsvarende problemer.

Hvordan kunne det implementeres i praksis? Den største hurdle er nok at forslaget forudsætter at systemet bør omfatte såvel alle offentlige gadeparkeringspladser som private gård- og anlægsparkering. Kommercielle parkeringshuse/pladser skal nok finde ud af at øge satserne til niveau med priserne på de omkringliggende offentlige p-pladser.

Men som Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) anfører i en kommentar  må kommunen dog ikke regulering parkering på privat grund.

Men man kan jo vende den om og:

  1. Give alle ret til at udleje deres private parkeringspladser ud: Hvis p-taksten i det område du bor i er høj nok, kan det være at det er lige præcis det sidste incitament du mangler til at droppe din egen bil, skifte til delebil og i stedet tjene på at udleje pladsen til en pendler
  2. Tilrette skattelovgivningen så en sådan indkomst er skattefri (op til en fast grænse, som f.eks. værelsesudlejning) og så medarbejdere der gratis parkerer på firmaparkeringspladser bliver beskattet passende heraf.

Denne form for peer-to-peer parkering findes allerede, eksempelvis i England . Den har jo også sin berettigelse hvis man stadig vælger at lave betalingsring – så er det bare folk i Vanløse, Gentofte, …  som kan leje deres indkørsler ud til folk der laver park & ride.
Dette vil også bidrage til at der sker en synliggørelse af hvad parkering reelt koster.

Som en del af afdækningen af økonomien i denne alternative løsning, bør det også undersøges om det reelt vil være nødvendigt at stille flere p-automater op eller om det kan klares med en app på en smart-phone (som EasyPark f.eks. allerede har lavet) eller for-registrering hjemmefra.

Og så kunne man også overveje at kombinere det med Rejsekortet, som i disse dage ruller ud. Check-in og check-ud processen er der allerede, og betalingsinfrastruktur. Og så kunne man have alle sine transportudgifter eet sted, og dermed endnu et skridt mod det sammenhængende transportsystem. Men det med Rejsekortet har jeg ikke tænkt helt til ende endnu …