Det sammenhængende transportsystem nærmer sig – men skridtene er små

Historisk set har der været en forholdsvis skarp opdeling mellem offentlig (masse-)transport og (personlig) privattransport. Eller for at eksemplificere: Mellem bus/tog og biler.

Med fremkomsten af nye teknologiske muligheder (smart phones, sociale medier) og Generation Y‘s anderledes syn på transportbehov (“hvorfor skulle jeg have en bil – så kan jeg jo ikke opdatere Twitter, Facebook, …”) er der imidlertid basis for at nye forretningsmodeller for persontransport kan vokse frem:

  • Ride-sharing / Dynamisk samkørsel: Få/giv og afregn et lift her og nu via din smartphone med en du kender (virkeligt eller virtuelt). Der findes flere teknologiske løsninger (Avego, GoMore, Zimride, …) – det svære er at få nok involveret, så der kommer kritisk masse. (Jeg vil uddybe dette i en senere artikel.)
  • Peer-to-peer car-sharing: Hvis du selv har en bil, hvorfor melder du den så ikke ind i en delebilsordning, så andre kan bruge den (mod betaling) når den alligevel bare står ubenyttet hen? Dette har RelayRides i USA sat i system, og jeg ser frem til hvornår det kommer til Danmark (der er dog nok nogle forsikrings- og skattemæssige ting som skal afklares først)
  • Mobility units: Nogle bilproducenter (eks. Daimler, Peugeot, BMW) er begyndt at tilbyde ‘mobility-abonnementer’ a la mobiltelefonabonnementer, hvor man kan bruge bil, cykel mm. og betale efter forbrug.

I Danmark sker der også ting og sager:

  • Det er for snart længe siden i et bredt forlig besluttet at registreringsafgiften for personbiler skal omlægges til en grøn kørselsafgift. Grundet usikkerhed om den tekniske løsning er dette dog skudt til hjørne og der arbejdes nu pt. mere for at sætte målrettet ind i København med en betalingsring. Dette vil helt klart ændre incitamenterne for valg af transportform (og/eller biltype – det interessante er jo hvad afgifterne skal have af effekt: mindre trængsel, mindre forurening/støj, indtægter, … Mere om dette i en senere artikel.)
  • DSB og Better Place har lige annonceret et samarbejde der gør at man samlet kan bestille og købe en tog-billet og tilhørende el-delebil i Skanderborg og/eller Høje Taastrup. Med en dagsleje på 350 kr for elbilen giver det pludselig mening at tage toget til møder i København i stedet for måske at køre selv eller flyve indenrigs
  • Man kan nu i endnu højere grad tage cyklen med i S-toget så man kan lave kombinationsture – der mangler så kun at Rejseplanen – vores alle sammens rejseplanlægger (med god grund – super site og apps) – får cykel ind som transportform. Problemet har nok hidtil været at data (om cykelstier mm.) ikke har været tilstede, men det har Brian Haunstrup nu fået rettet op på, i det mindste i København med den flotte CycleCopenhagen.dk. Det skal så bare samles.

Det sidste eksempel illustrerer godt at de mange rigtig gode løsninger (web-sites og apps) der er, ikke hænger sammen på tværs af de kollektive og private transportformer (med få undtagelser, som DSB og Better Place-samarbejdet, samt Rejseplanens mulighed for at inkludere park&ride bilture).

Jeg har ved flere lejligheder argumenteret for at det der skal til er at data sættes fri, så åben innovation / crowd-sourcing kan  levere de løsninger som kunderne har brug for, på tværs af transportformerne. Og ultimativt kan der opstå en forretningsmodel for en ‘persontransportens speditør’ / transportserviceleverandør. Men selvom både Rejseplanen og DSB har åbnet for data, så sker der ikke rigtig så meget: Løsningerne er stadig enkeltstående og det er således stadig overladt til den enkelte rejsende selv at sammenstykke det fulde billede.

Hvordan kommer vi videre? Kan vi accelerere udvikingen? Det går jeg for tiden og tænker lidt over. Skriv til mig eller nedenfor hvis du har ideer (eller måske er uenig?).

6 thoughts on “Det sammenhængende transportsystem nærmer sig – men skridtene er små”

  1. Hej Søren

    Det er et rigtig spændende emne, du beskæftiger dig med her. Jeg vil da gerne bidrage med lidt oplevelser og tanker fra min hverdag:

    På vej fra Århus til Randers om morgenen sidder jeg nogle gange og tænker på, at det ville være skønt, hvis en hel vejbane kunne reserveres til de biler, hvor sæderne er fyldt op, så flere får lyst til at tilbyde/tage imod et lift. Det har jeg hørt, at man gør nogle steder i USA. Heldigvis er trafikken ikke lige så slem på vej mod Randers, som den er i den modsatte køreretning, hvor den ene bil (med én person) holder i kø efter den anden. Det er måske ikke realistisk at indføre det samme system herhjemme som i USA (det gælder nok også kun, når der er et vist antal kørebaner?), men når man mange steder har lavet busbaner, som giver busserne en klar fordel, så er tanken vel ikke så langt væk trods alt!

    Med hensyn til at udvikle et transportsystem, der binder offentlig og privat transport sammen, så kan jeg kun sige, at det nye busnet i Århus har gjort en stor forskel for mig allerede. Lidt bonus er desuden: Jeg er ikke længere afhængig af at lære bustiderne, for busserne kører jo hele tiden, og vi kan nu komme helt ned i Midtbyen med næsten alle busserne frem for kun til Park Allé / Banegårdspladsen. Det er super lækkert!

    Nå, men mht. transportsystemet… Vi kører gerne flere sammen fra arbejde (i bil) og sættes af ved Ringgaden, og der kommer busserne nu med korte mellemrum. Før gik der mindst 20 minutter mellem hver bus, og det er for længe, hvis man skal bruge den ordning, hvor bilen trods alt ikke kører efter en fast køreplan. Min erfaring fra før var, at det var frustrerende, at bil og bus sjældent passede sammen tidsmæssigt, og at det var når man så bagenden af bussen (og tanken om 20 minutters ventetid), at drømmen om egen bil blev større og større. Det problem har vi slet ikke nu, og derfor er denne ordning nu helt perfekt. Så hyppige bus- /togafgange er en meget vigtig faktor efter min mening!

    Jeg er stor tilhænger af, at man kører med hinanden (især fordi jeg ikke selv har nogen bil. Haha). Men det dér med at køre med fremmede er jo lidt grænseoverskridende… Jeg har ikke noget imod at køre med én, jeg kender i forvejen, men jeg tror ikke, jeg ville bryde mig om at få et lift af én, jeg slet ikke kender. Til gengæld kunne jeg sagtens finde på at tage imod et lift af én fra min arbejdsplads, selvom jeg ikke kender vedkommende. I min afdeling er vi gode til at spørge hinanden, om vi kan køre med hjem, eller om nogen mangler et lift, men imellem afdelingerne i virksomheden sker den slags desværre ikke rigtigt. Et simpelt system hvor folk på arbejdspladsen kunne skrive, hvis de havde ledige pladser, ville derfor være super, og det tror jeg faktisk, at mange ville benytte. 🙂

    Samarbejdet mellem DSB og Better Place er virkelig en spændende idé. Hvis det system havde eksisteret, da jeg skulle pendle mellem Århus og Vallensbæk, så havde det været en oplagt mulighed for mig. Jeg skulle alligevel skifte i Høje Taastrup – over i et S-tog og derfter vente på en bus fra Albertslund station og videre til et busstop i nærheden af kontoret. Med diverse møder rundt omkring i løbet af dagen ville elbilen have været guld værd. Det bliver interessant at se, om det er en model, folk kommer til at benytte. Budskabet skal i hvert fald spredes til os jyder, for jeg kan forestille mig, at det primært vil være elbilerne nær Kbh, der vil være en god deal. (Umiddelbart gæt).

    Der er sikkert rigtig mange fordele ved at kunne kombinere egen bil / få et lift og den offentlige transport. Jeg synes bare, at det stiller rigtig store krav til den offentlige del, og der halter det mange steder. Nu er Århus endelig ved at komme med takket være det nye busnet og den kommende letbane, og det åbner op for nogle gode muligheder. Jeg glæder mig til at se, hvordan udviklingen bliver de næste par år – og hvor længe jeg kan blive ved med at undvære en bil! Indtil videre går det heldigvis meget godt. 🙂

    De bedste hilsener
    Tania

  2. Hej Tania.

    Tak for dine kommentarer. Det lyder til at busomlægningen netop er det som gør at kombinationen af lift og bus giver mening.
    Du nævner at det kunne være smart med et værktøj til at koordinere mere på tværs af afdelingerne hvem som har sæder. Der findes faktisk allerede mange værktøjer til dette.
    Hvis mange af jer (vigtigst for de med bilerne) har en iPhone kan det f.eks. gøres nemt med denne gratis app:
    http://itunes.apple.com/ie/app/avego-driver/id369681885?mt=8 (den findes også til Windows telefoner).
    Og ja, jeg er enig i at det er vigtigt at man er tryg ved hvem man kører sammen med. Men efterhånden kan man jo godt være tryg ved folk selvom man ikke har set dem i virkeligheden – det kan være nok at man på forhånd f.eks. kan se at de er forbundet med en fælles ven på Facebook, LinkedIn, … .

    De bedste hilsner,
    Søren

    1. Kære Søren,

      Fin tråd. I nogen tilfælde behøver optimering af transport ikke være så indviklet eller high tech. På en tur til Costa Rica mødte jeg et par fra Californien. De var offentligt ansat og der arbejdede man lidt længere hver dag for så at have fri een dag hver anden uge. På den måde kørte de senere end andre til dagligt og belastede ikke vejene een dag hver anden uge. Dette system galt på daværende tidspunkt for alle offentlige ansatte i Californien.

      Pointen er at vi med mindre adfærdsregulering kan løsne presset på vejene, så tanker om den slags tiltag kunne være morsomt at spinne over.

      Bedste hilsner

      Rasmus

      1. Hej Rasmus,

        God pointe, og jeg er helt enig i at man kan nå langt med at flytte efterspørgslen til andre tidspunkter (eller helt undgå transporten ved at arbejde hjemme). Dette arbejdes der meget med indenfor det som kaldes Mobility Management*, og helt aktuelt er der i marts 2011 startet et spændende projekt kaldet Formel M som søger at fremme og forankre Mobility Management i Danmark. (Jeg har været involveret i dele af projektet.)

        *Jeg fandt en definition jeg har brugt tidligere:

        Mobility management is about affecting the transport behavior before the journey starts so that demand is changed (reduced, and/or shifted to other modes) to the best (wrt. environment, climate, congestion, …)
        Mobility management thus looks on the transport system as a whole, and puts priority on optimising the interplay between the various transport modes
        Mobility management initiatives are often categorized as hard or soft
        – Examples of hard initiatives: physical planning (parking spaces or not); intersections of public transport (metro and rail in one building); road user charging
        – Examples of soft initiatives: all kinds of information and campaigns

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *